The Boy In The Mirror

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 jan. 2014
  • Opdateret: 15 sep. 2014
  • Status: Igang
Den 15-årige prinsesse, Evelyn, bliver bare sendt ind på sit værelse efter middag. Bliver kun brugt til at skrive under på ting. Skal snart giftes med sin forlovede, der kun bruger hende som pynt. Med hendes døde mor, hendes bange tjeneste piger og hendes arrogante far, er der ikke meget at leve for. Alt ændres, da hun kommer op på sit værelse efter middag, og hun ser en dreng i sit spejl.

20Likes
22Kommentarer
810Visninger
AA

9. Hvad er du egentlig? - Part 2

"Hvordan ser dit ansigts udtryk ud lige nu?" spurgte jeg meget stille. Hans ansigt var et på centimeter over mit. Hans ansigt drejede over mod spejlet, og det samme gjorde mit. Han rejste sig fra sengen, stillede sig hen ved siden af en stol. Hans finger pegede på stolen, og bevægede fingeren langsomt hen foran spejlet.

"Skal jeg rykke stolen derhen?" spurgte jeg forvirret. Han nikkede, og jeg rejste mig tøvende, tog stolen og stillede den, hvor han sagde, den skulle stå. Jeg kiggede på ham, med et ansigt der manglede godkendelse. Han nikkede tilfredst.

"Læg dig ned i sengen igen," sagde han kommanderende. Jeg blev stående et øjeblik, indtil jeg fik et blik der sagde, at jeg skulle lægge mig hen i sengen ellers ville jeg få bank. Jeg skyndte mig roligt at lægge mig i sengen igen, det samme sted som før. Jeg opdagede, at hvor jeg havde stillet stolen, var lige foran spejlet. Jeg kunne ikke se ham, og jeg vidste ikke, hvor han befandt sig. Jeg lå ned med armene langs siden. Jeg mærkede en hånd glide op ad min arm, forbi min albue og op forbi min bare skulder. Det kildede gennem hele min krop. Hans hånd nåede frem til min kind. Den vej hans hånd kom fra, kunne jeg mærke han lå oven på mig. Jeg valgte at kigge til min venstre side, bare for at skjule mit flove, røde ansigt. Jeg lukkede øjne, tænkte kun på hans hånd, der gled væk fra mit ansigt.

"Kan du ikke lide når jeg rører dig?" spurgte han stille. Jeg kiggede hurtigt tilbage igen, men der var jo ingen at se. Mit ansigt blev hurtigt rødt igen, men jeg sagde intet. Selvom jeg godt kunne lide når han rørte ved mig.

Jeg mærkede pludseligt et ånde ved min hals. Jeg mærkede hans bløde læber på mine kolde morgen hals. Han varme læber, gav et lille sus i mig. Jeg mærkede mit hjerte var ved at hoppe ud ad min brystkasse. Han kyssede forskellige steder på min hals. Jeg kiggede flovt væk.

"Kig på mig," sagde han med en lille stemme. Jeg kiggede igen lige foran mig, men der var jo intet, intet at se.

"Men jeg kan jo ikke se di-"

"Men jeg kan se dig," sagde han stille. Jeg kunne mærke begge hans hænder på mine kinder, og hans pande mod min. Min mund åbnede sig en smule, og jeg kunne mærke hans åndedræt på mine læber.

Det bankede hårdt på døren.

"Så skal frøkenen op!" råbte en stuepige ude fra døren og trådte ind i værelset. Jeg satte mig op, glemte lige Will i et øjeblik, men kunne mærke han var forsvundet. Jeg nikkede til stuepigen, hende jeg drak te med. Jeg hilste pænt godmorgen, og hun hilste igen. Jeg kom i tøjet og skulle nedenunder. På vejen ud af døren, kiggede jeg hen på spejlet, men ingen Will var i syne.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...