The Boy In The Mirror

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 jan. 2014
  • Opdateret: 15 sep. 2014
  • Status: Igang
Den 15-årige prinsesse, Evelyn, bliver bare sendt ind på sit værelse efter middag. Bliver kun brugt til at skrive under på ting. Skal snart giftes med sin forlovede, der kun bruger hende som pynt. Med hendes døde mor, hendes bange tjeneste piger og hendes arrogante far, er der ikke meget at leve for. Alt ændres, da hun kommer op på sit værelse efter middag, og hun ser en dreng i sit spejl.

20Likes
22Kommentarer
813Visninger
AA

3. "Glæder du dig til i aften?"

Jeg vågende næste morgen. Jeg åbnede øjne, kiggede hen på spejlet, han var væk. Jeg hoppede op af min seng og løb hen til spejlet. Jeg kiggede forvirret på spejlet.

"Willis?", jeg prøvede at banke på glasset, men det så ikke ud til at der skete noget.

"Will?", jeg tog et skridt tilbage.

"Godmorgen prinsesse." Jeg fløj tilbage og så ham stå lige bage ved mig, i spejlet. Mit hjerte bankede hurtigt. Og så, begyndte jeg at grine.

"Du gav mig et hjerte anfald!" grinede jeg. Han kløede sig i baghovedet.

"Det må du virkelig undskylde." grinede han lidt flovt. Jeg grinede bare videre.

"Godmorgen." grinede jeg færdigt. En af min fars undersåtter kom ind. Hun kiggede rundt i værelset.

"Er der nogen der holder dig med selskab?" spurgte hun. Jeg rystede hurtigt på hovedet. Hun kiggede på og ned af mig. Hun rullede med øjne.

"Jeg ved godt jeg stadig er i nattøj, okay?" vrissede jeg af hende. Hun tog et skridt tilbage og lukkede døren. Jeg sukkede. Jeg kunne høre Will grine. Jeg kiggede hurtigt over på ham. Nu var han inde spejlet og kunne kigge ud på mig.

"Det er ikke sjovt..." sagde jeg flovt. Han nikkede, grinede. Nu rullede jeg med øjne. Jeg tog et tæppe og kastede det over spejlet. Jeg kunne høre lyde fra spejlet, men jeg kunne ikke høre, hvad han sagde. Jeg blottede noget af spejlet.

"Hvad laver du?" råbte han stille. Jeg hev i mit nattøj. Han nikkede og kunne godt forstå, hvad jeg mente.

"Hvad?" spurgte han igen. Så han vidste ikke, hvad jeg mente.

"Jeg skal klæde om..." svarede jeg. Jeg lukkede spejlet til igen. Jeg kaldte på en af tjenestepigerne. Jeg bedte hende om, at hjælpe mig med, at stramme mit korset. Da jeg havde fået min lange puffede kjole på, rev jeg tæppet af spejlet. Jeg satte hænderne på hofterne og åndede ud. Jeg smilede, og han smilede. Vi smilede begge to, for nu var det en ny dag. Min far bankede på døren. Han trådte ind og sagde:

"Glæder du dig til i aften?", alle mine tanker, fløj hen til i går. Jeg havde glemt det. Jeg frøs. Da jeg endelig fik taget mig sammen til at kigge på ham, kiggede han bare på mig, med sit onde smil. Som nogle sekunder gik, forsvandt han ud af døren. Jeg vidste jeg blev nød til det. Jeg rystede ved tanken om det. Jeg kiggede hen mod Will. Jeg kiggede bare på ham, uden et smil.

"Hvad sker der i aften?" spurgte han, og jeg svarede:

"Ikke noget." 

 

Det var blevet aften, og Peter var ankommet i sin hestevogn. Han troede han var prinsen på den hvide hest, som om det kunne lade sig gøre. Vi alle tre, Peter, jeg og min far, sad nede i stuen foran pejsen. Min far skulle hente noget, jeg fulgte med.

"Far, kan jeg lige tale med dig?" råbte jeg efter ham. Han vendte sig om, kiggede på mig.

"Jeg tænkte at det kunne være hyggeligere, hvis Peter og jeg gjorde det her, foran pejsen?"

"På en betingelse: I husker en dyne, nedenunder jer." svarede han. Jeg takkede og smilede, men han gik bare videre, uden et smil. Nu skulle vi ikke gøre det, imens Will kigger på. Men jeg frygtede det stadig. Da det blev aften, sad Peter og jeg på sofaen. Han begyndte at omfavne mig, mere og mere. Jeg prøvede at virke som om jeg havde lyst. Jeg lod ham kysse mig. Han hev tøjet af mig og skubbede mig ned i sofaen. Nu begyndte det, smerten. Smerten fordi jeg ikke kunne lide ham, jeg hadede ham. Han mindede mig om min far. Min afskyelige far. Han ville vise at det var ham der bestemmer. Præcis ligesom min far. Jeg holdte min lidelser inde i mig selv. Han hev sig heldigvis tilbage, inden jeg kunne nå at blive gravid. Jeg prøvede nu, og trække mig lidt tilbage, men han tog fat i mig og fortsatte, fortsatte hele natten. Smerten var stor, men der var ikke noget jeg kunne gøre ved det.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...