The Boy In The Mirror

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 jan. 2014
  • Opdateret: 15 sep. 2014
  • Status: Igang
Den 15-årige prinsesse, Evelyn, bliver bare sendt ind på sit værelse efter middag. Bliver kun brugt til at skrive under på ting. Skal snart giftes med sin forlovede, der kun bruger hende som pynt. Med hendes døde mor, hendes bange tjeneste piger og hendes arrogante far, er der ikke meget at leve for. Alt ændres, da hun kommer op på sit værelse efter middag, og hun ser en dreng i sit spejl.

20Likes
22Kommentarer
809Visninger
AA

1. Fortiden var lykke

Der var engang jeg var lykkelig. Da min mor levede. Min mor døde da jeg var 9 år. Her til efteråret er det 6 år siden hun døde. Hende og jeg løb altid rundt, ude i vores store have. Vi løb altid om kap, men det var lidt svært med de store kjoler på. Jeg var altid hurtigere end hende, men nu, hvor jeg ser tilbage på det, tror jeg hun lod mig vinde. Min mor og far var i et arrangeret ægteskab. Dette slot, er min fars. Min mor boede i London, men rejste til Danmark, på grund af ægteskabet. Jeg har aldrig set min mor, være sammen med min far, andet end når vi skulle spise middag og være til forskellige arrangementer. Jeg tror ikke hun kunne lide min far. Men det er ikke overraskende. Min far har aldrig vist nogen kærlighed til nogen. Kun til tjenestepigerne. Han plejer at snakke lidt med dem, men så om aftenen, tager han dem med ind på sit værelse. Når han har elsket dem hele natten, fyre han dem næste dag og finder en ny tjenestepige. Sådan har det altid været. Jeg har nogle gange hørt lyde, af min mor og far skændes. Jeg kiggede nogle gange ind af deres nøglehul. Min far bandt tit min mor. Han plejede at slå hende, og nogle gange også gøre hende, til hans. Jeg husker tydeligt, min mor skreg af lidelse. Min mor fortalte mig altid, at man aldrig skulle give op, uanset hvad. Da jeg lige var fyldt 9, spurgte min mor mig om noget. Hun spurgte om jeg var lykkelig. Dagen efter, tog hun mig med ud på en gård. En gård med rare mennesker. Hun fortalte mig, at det ville være bedst for mig, at bo med dem. Jeg husker en tåre trille ned af hendes kind. Hun tog mig ind i hendes arme. "Jeg elsker dig så højt" sagde hun, løb tilbage til hesten og red væk. "Mor, mor!! Du må ikke gå!" var nogle af de sidste år jeg sagde til hende. Bønderne tog sig af mig. Gav mig mad og drikke, en seng. Deres eneste seng. Jeg syntes den seng var så hård, så jeg ikke kunne sove. Bønderne sov tungt, i deres hø. Men i nattens stilehed, kom der soldater på deres heste. De greb fat i alle bønderne og dræbte dem, med en kniv i hjertet. Jeg blev taget, tilbage til min fars slot. Da vi var ankommet, ser jeg min mor sidde på knæ, med hovedet inde i et træ hul. Hun sad i byens guillotine. "Du skal ikke være bange. Find dig ikke i noget" blev min mors sidste ord. Jeg husker hun smilede til mig. I det sekund hun smilede, blev snoren sluppet. Jeg husker tydeligt min fars hånlige latter. Min far gik hen til mig. "Det er det er sker, når man ikke adlyder far." sagde han og gik videre. Alle gik tilbage til deres huse, som om intet var sket. Jeg stod der. Helt alene. Manden med den sorte hue, fjernede min mors livløse krop. Nu havde jeg ingen tilbage. Jeg var alene. Alene med djævlen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...