The Boy In The Mirror

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 jan. 2014
  • Opdateret: 15 sep. 2014
  • Status: Igang
Den 15-årige prinsesse, Evelyn, bliver bare sendt ind på sit værelse efter middag. Bliver kun brugt til at skrive under på ting. Skal snart giftes med sin forlovede, der kun bruger hende som pynt. Med hendes døde mor, hendes bange tjeneste piger og hendes arrogante far, er der ikke meget at leve for. Alt ændres, da hun kommer op på sit værelse efter middag, og hun ser en dreng i sit spejl.

20Likes
22Kommentarer
809Visninger
AA

7. En tåre under stjernerne

Jeg kiggede hen i spejlet. Kiggede på Will. Vi lå på gulvet, bare i hver vores verden. Jeg kiggede op, op i det store vindue. Det eneste vindue på mit værelse. Himlen var fyldt med stjerner. Jeg kiggede der op i lang tid. Jeg kunne mærke Wills øjne kigge på mig, vente på jeg ville sige noget.

"Jeg-", jeg åbnede munden, men lukkede den hurtigt igen. Han satte sig op. Jeg pegede op på stjernerne og smilede falsk.

"Stjernerne er tydelige i aften." sagde jeg svagt, med en stemme der prøvede at lyde glad, tilfreds, lykkelig. En tåre trillede ned af min blege kind. Jeg hørte Will hviske mit navn i baggrunden af min verden der falder sammen. Jeg lukkede øjne, håbede på at jeg ville forsvinde. Men nej, det eneste der forsvandt var den stjerne, jeg kiggede på. Jeg kiggede fortabt hen på Will. Jeg rystede på hovedet.

"Jeg vil ikke..!" hviskede jeg. Han nikkede, gjorde tegn til, at jeg skulle komme over til ham. Jeg kravlede forsigtigt over til ham, satte mig lige foran ham. Endnu en tåre trillede ned af kinden, landede på det gamle trægulv. 

"Det behøver du heller ikke." svarede han enkelt. Han kom ud ved siden af mig, selvfølgelig inde i spejlet, for han kunne jo ikke komme ud. Det ville nu være dejligt, hvis han kunne. Jeg kiggede ind i spejlet, for at se, hvor han stod. Han stod lige over for mig. Jeg kiggede foran mig, intet. Mit øjne fløj tilbage i spejlet. Hans hånd var nu på min kind.

"Jeg var sammen med Peter..!" sagde jeg hurtigt, krøb mine øjne sammen. Jeg åbnede øjne stille, med ansigtet hen mod spejlet. Han kiggede direkte på mig, nikkede. Han lænede sig hen mod mig, så hans mund ca. var ved mit øre.

"Luk dine øjne, Evelyn." hviskede han blidt i mit kolde øre. Jeg lukkede dem, ventede på han ville sige, at jeg godt måtte åbne dem igen. Han sagde ikke noget. Jeg mærkede et lille niv i min øreflip. Jeg åbnede hurtigt øjne, kiggede hurtigt ind i spejlet. Han stod, hvor han stod før. Han trak lidt tilbage og kiggede overaskende på mig, direkte i mine øjne. Jeg mærkede på min øreflip.

"Kunne du mærke det?" spurgte han overraskende. Jeg nikkede hurtigt. Han smilede lykkeligt. Jeg kiggede mærkeligt på ham.

"Hvad gjorde du?" spurgte jeg nysgerrigt. Et smørret smil dukkede frem på hans læber. Han lænede sig hen til, hvor han stod før. 

"Det vil du ikke vide." hviskede han ind i mit øre. Jeg kiggede ned i gulvet, rødmede. Jeg lænede mig hen til hans øre, guidede mig ved hjælp af spejlet.

"Jeg vil gerne vide det." svarede jeg med en lille stemme. Jeg trak mig væk fra ham. Jeg blev ved med at kigge i spejlet, og han blev ved med at ae min kind.

"Du er sød," hviskede han. Han kiggede nu på mig gennem spejlet. Vi kiggede hinanden dybt i øjne. Min far brød døren op.

"Klokken er tolv! Læg dig ned og sov!" råbte han ind i mit lille hoved. Will var nu forsvundet. Jeg nikkede til mit far, og han gik trættende ud af døren. Jeg gik hen til spejlet, bankede blidt. Jeg kunne mærke ensomheden overfalde mig. Jeg kiggede ind i spejlet, ind i det, ikke på mit værelse. Mit blik gik dybt ind i spejlet. Jeg sukkede, mærkede tårerne presse på, men lukkede øjne.

"Godnat Will.." kom en lille trist stemme ud af mig. Som den triste stemme kom ud, gjorde min glæde også.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...