What now? - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 jan. 2014
  • Opdateret: 5 sep. 2014
  • Status: Igang
*Dette er toeren til Because of you - Justin Bieber * Madison slog op med Justin den 25 december og efterlod Justin med et knust hjerte. Hvad sker der når de starter i skole igen? Vil de kunne holde fingrende fra hinanden, eller rettere, vil Justin kunne holde fingrende for sig selv? Og hvad sker der når Madisons bror flytter hjemmefra og hun er alene med hendes mor der arbejde døgnet rundt? Vi må se det i øjnene, de ér ikke kommet over hinanden, men hvad vil de gøre ved det? Vil de blive et par igen, eller vil Madison stå imod? Følg med i: What now? - Justin Bieber, for at få svar på det. - Jay Bee

89Likes
56Kommentarer
7860Visninger
AA

3. 1. - Madison?


 

 

Jeg sad – igen – med den lille velouræske og sukkede fortabt. Jeg skulle egentlig have været nede og få pengene tilbage, men det var som om, at hvis jeg gjorde det, gav jeg slip på hende. Og det kunne jeg ikke. Jeg havde forhelvede tænkt mig at fri til hende den aften for at erklære min stor kærlighede til hende, den aften hvor hun endte det hele.
  Jeg ved godt vi måske kun var sytten begge to, men jeg følte at vores kærlighede kunne vare for evigt, men hun havde det åbenbart ikke på samme måde. Hedes sidste sætning kørte stadig rundt inde i mit hoved: ”Jeg er ikke den samme som for to år siden. Og rigtigt nok har jeg måske virket som mig selv de sidste par uger, men jeg kan heller ikke blive ved med at lade som om fortiden ikke har fundet sted, for det har den jo. Jeg bliver nød til at se virkeligheden i øjnene. Jeg kan ikke leve i det her eventyr resten af mit liv, og jeg kan heller ikke gå og holde dig for nar, Justin. Jeg elsker dig, men du skal ud og opleve verden. Du er næsten atten, du ved ikke hvad du vil, derfor er jeg også nød til at sige stop nu, fordi jeg er ikke andet end en ben-lås for dig. Jeg må give slip”.
   
Jeg var bedøvende ligeglad med om hun var den samme som for to år siden, for jeg vidste jo godt – at det var hun ikke, men jeg var forelsket i hende. Er forelsket i hende.

***

    Som den dejlige person min mor nu er, havde hun inviteret hendes gamle veninde over, så jeg var i gang med at gør mig i stand. Ikke fordi det skulle være en fin fest eller noget, nej, fordi jeg ikke har lavet andet end at ligge i min seng og grædt mine øjne ud af hoved hele den sidste uge. Jeg havde undgået skole, da jeg ikke gad op til Ryan og alle de andre så de kunne grine af mig. Og ja, jeg er en dreng, men fuck da det, man kan sagtens græde selvom man er en dreng…
   Jeg stod i badet og nød følelsen af det varme vand der løb ned af min, nu, afslappet krop. Det var som om alle mine tanker forlod mit hoved for et kort øjeblik – bare ikke hende. Hende kun jeg ikke få ud af hoved. Hun havde bosat sig der inde fast – uden tilladelse.
  
Jeg slukkede for vandet og greb ud efter et håndklæde og tørrede min krop og mit hår Jeg bandt mit håndklæde om mit liv og kiggede mig selv i spejlet. Jeg sukkede tungt da jeg så mine, stadig, rødsprængte øjne… Seriøst jeg lignede noget der var løgn. 
   Jeg sukkede – igen – og låste døren op for at gå ud igen. Jeg traskede med tunge skridt hen mod mit skab, smed mit håndklæde og tog et par stramme, røde boksershorts op over min røv.  Jeg gik hen mod mit badeværelse – igen, og tog min føntørrer for at tørre mit hår.
   Efter jeg havde fået tørret og sat mit hår hoppede jeg i et par grå baggy-pants samt en rød T-shirt med v-hals. Jeg tog et par sokker på og mistede desværre min balance og væltede med et bump ned på gulvet.
   ”Arhh”, skreg jeg op og tårende begynde at trille ned af mine kinder igen. Jeg skreg ikke fordi jeg slog mig, nej alt, og jeg mener ALT var bare galt for tiden. Der skulle intet til at få mig til at gærde som en eller anden tøs. Det var vel også hvad jeg var, en lille tøs der ikke havde styr på sit liv overhoved.
   
Min mor kom brasende ind at døren og så helt forfærdet ud i hendes ansigtsudtryk. ”Lille skat dog, hvad sker der med dig”, spurgte hun og satte sig ned ved siden af mig og knugede mig ind til hende. ”Alt er galt mor, der er ingen ting der giver mening mere”, græd jeg ned i hendes skulder og nød at være i hendes arme igen.
   
”Shhh, jeg lover dig, det hele skal nok ordne sig igen”, sagde hun med en rigtig mor stemme. Jeg rystede bare kraftigt op hoved i takt med at jeg ikke græd ligeså voldsomt mere. ”Jeg har ingen grund til at leve mere”, sukkede jeg og satte mig op på sengen af da jeg hørte dørklokken.
   Min mor smilede bedrøvet lige inden hun åbnede døren for at gå ud. ”Du har massere at leve for. Kom ned når du er klar”, sagde hun og smillede et halvhjertet smil til mig og gik ud af døren. Jeg sukkede og tog min sok på og gik ud og sprøjtede lidt vand i mit ansigt.
   Jeg gik ud af mit værelse og gik med tunge skridt ned af trappen. Jeg blev overrasket da jeg så Madisons mor stå og snakke med min mor. ”Lauren”, spurgte jeg stille og straks blev opmærksomheden vendt mod mig.
   Vent, bag min mor og Lauren stod, ”Madison? ”. 

 

 

 

Hey piger, jeg er ked af det korte kapitel, men en historie skal jo lige skydes igang :) Håber alligevel godt i kunne lide det? Jeg og også ked af jeg ikke har været så god til at opdatere, men jeg har haft lidt problemer med min computer, så jeg har ikke kunne skrive en lille uger :( Men alt er godt igen, IM BACK BITCHES! Haha, håber i har det godt? jeg har det dejligt! Sov godt mine dejlige elsklinger når I kommer dertil! 

xx

//Ester

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...