Skyggen for enden

13 årige Zoé chatter med en sød dreng på nettet, og det er som et eventyr for hende. Men eventyret har en pris... og den er dyr...

2Likes
2Kommentarer
493Visninger
AA

8. Tøjet

Jeg åbnede mit store glasskab, som var fyldt med tøj. Jeg tjekkede alle hylderne igennem, hvert stykke tøj skulle studeres grundigt, det hele skulle være perfekt når jeg skulle møde Lasse.

Jeg kastede tøj ud over det hele, alt der ikke kunne bruges skulle jeg aldrig have på igen, fordi vi skulle jo ses flere gange bagefter.

Jeg fandt frem til en midnatsblå t shirt, som havde en V udskæring ned til kravebenet, jeg fandt også et par helt sorte slim fit bukser, som jeg nok aldrig for af igen.

Jeg tog min pink børste og lod den gennembørste mit mørkebrune hår helt igennem, det skulle ikke se ud som om jeg var på vej i skole.

Så satte jeg det op i en fletning, som var i den ene side, så så jeg mere moden ud.

Jeg tog min mackara, som vist skulle være fra et ret godt mærke, og smurte ti lag på de øverste vipper, og fire nedenunder.

Så tog jeg min lyserøde lipgloss og lavede en enkelt runde rundt på mine tørre læber.

Jeg tog min taske, og kiggede mig selv i det store spejl før jeg gik.

Da jeg havde godkendt mig selv, tog jeg mine sorte converse sko på, og gik ned af trapperne på vej ud.

"Hvor tror du så du skal hen!?" Jeg vendte mig forskrækket rundt, og så ind i min mors ansigt, hendes meakup var helt udtværet, og hendes sorte mackara lå neden under øjnene.

"Jeg skal bare over til Anna" Jeg pressede mine læber mod hinanden, mens jeg kiggede bedende på min mor. Hun tog et hurtigt sug af hendes cigarat.

"Du ligner en jeg ved ikke hvad!" Hun lavede et hurtigt grin som lød som en gris der gryntede.

Jeg måtte gøre det, det var nu eller aldrig.

Jeg spænede videre ned af trapperne mens jeg kunne mærke at jeg var lige ved at snuble over mig selv.

Så tog jeg i håndtaget, og åbnede døren ud til friheden.

Jeg havde glemt at tage en jakke på, så da den iskolde vind tog fat, havde jeg det som om jeg skulle dø.

Jeg løb ned gennem haven, stadig spurtende, og undvigede den lille mini skov vi har i haven, og løb uden om hundelortene, og ellers videre ned af vores lille villa vej. Som indåndede af fred og idyl, Under fuldmånen.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...