Skyggen for enden

13 årige Zoé chatter med en sød dreng på nettet, og det er som et eventyr for hende. Men eventyret har en pris... og den er dyr...

2Likes
2Kommentarer
497Visninger
AA

6. Mødet

Jeg lå på ryggen og så bare op i loftet, jeg knugede en pude ind til mig, mens jeg fniste for mig selv... en tåre trillede ned af min kind, tænk at en person kan klikke så godt med en.

" Skat du skal op!" min mor hamrede døren op, og satte hænderne på hoften.

" Men åååh mor, jeg har kastet op i nat, hørte du mig ikke gå på toilet?" jeg hostede lidt, og gjorde hvad jeg kunne for at gøre det overbevisende, men det behøvede jeg slet ikke, fordi min mor smilede, bare og sagde at jeg godt måtte tage en fridag i dag.

" Tusind tak mor!" jeg sendte hende et fingerkys, men vinkede hende så farvel så jeg kunne chatte med Lasse.

Da hun grinede, lyttede jeg skarpt efter hoveddøren som blev smækket i. There it happend!

Jeg skulle lige til at kaste mig over til computeren, da jeg kom i tanke om at jeg jo havde hans nummer!

Jeg trykkede nummeret ind med rystende fingre, og kunne mærke nervøsiteten komme rendende, tænk hvis han synes min stemme var grim eller sådan noget.

Jeg skyndte mig at trykke på det grønne rør, som betød at jeg ringede op, inden jeg nåede at fortryde det.

" Hallo?" jeg skreg uden lyd, han tog telefonen, og han havde en udviklet stemme, den var gået i overgang!

"Øhm..." jeg bandede lidt inde i hovedet øhh, var mit ord! "Det er Zoé..." jeg bed mig i læben, "Hej Zoé! det er også mig øhm Lasse, hvordan går det?" jeg skyndte mig at finde på et svar der ikke lød typisk, men det var too late "Øhmm jeg har der sådan fint nok."

" Du Zoé, der er noget jeg har tænkt på... hvad vil du synes om at vi skulle mødes?" Jeg tog min hånd til hovedet, og skreg igen et lydløst skrig, tænk at se ham in real life!

" Det vil jeg vildt gerne! skal vi så ikke mødes dernede ved netto i København?"

Jeg hørte en stemme hviske i baggrunden af ham, han var nok sammen med en ven eller sådan noget.

" Jeg synes vi skulle mødes i flækken af Østerbrogade og Nørregade, ved du hvor det er?"

Jeg tænkte lidt, der gik folk da kun hen hvis de gerne ville være alene?

" Jo det kan vi godt sige!" jeg smilede ved tanken, " Så mødes vi der i morgen klokken 19.55, okay?"

Jeg grinede, og ventede på at han også grinede, det gjorde han, sådan forventningsfuldt. " Vi ses Lasse!"

Jeg lagde på, og skreg, et skrig med lyd!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...