Skyggen for enden

13 årige Zoé chatter med en sød dreng på nettet, og det er som et eventyr for hende. Men eventyret har en pris... og den er dyr...

2Likes
2Kommentarer
494Visninger
AA

10. Lasse

Jeg stirrede lige frem for mig, hvor skyggen efterhånden begyndte at komme tættere på.

Nu var han så tæt på at jeg kunne se at han havde en stor sort hættetrøje, som dækkede hele hans ansigt. Han lignede lidt voldemort uden ansigt.

Jeg mærkede mit hjerte banke helt oppe i halsen af spænding, min krop begyndte også at lave nogle gys, for at fortælle at det var en farlig situation, men det var det sjove ved det.

Lige som jeg skulle til at vinke til ham, hørte jeg også nogle svuppende fodtrin bag mig, jeg nåede lige at se to andre med store hættetrøjer som kom direkte hen imod mig.

Så mærker jeg det give efter i mit venstre ribben, og jeg begynder at gispe efter vejret, mens jeg prøver at komme væk.

Men så kom der endnu et, i ansigtet den her gang, så jeg kunne høre min næse sige et stort knæk, og jeg mærkede noget flydende suse ned over min læbe.

Jeg blev kastet til jorden, med en brutal kamplyd fra de andre, ellers var det mig der sagde det.

"Du må synes det er dejligt når man bliver tæsket, når du selv gør det hele tiden Zoé!"

Stemmen var lille, og en lille smule mørk, men jeg genkendte den med det samme. Der gik et gys gennem hele min krop da det gik op for mig hvem det var.

"Jeg gør dig aldrig noget igen!" Råbte jeg samme tid med at jeg fik et par spark lidt overalt der sved og dunkede.

Jeg begyndte at skrige, hele min krop gjorde oprør, det sved og dunkede over det hele, jeg kunne ikke få luft, og jorden under mig var vildt fugtig.

"Det er sgu hvad der sker når du ser en ukendt lover boy!"

Den her stemme var meget lys, og lød nærmest som en 8 årig, og jeg hev igen efter vejret.

Nogle sorte pletter kom foran mine øjne, og jeg følte en form for vægtløshed, som om jeg ikke rigtig kunne mærke den store smerte der skyder igennem mig længere.

Jeg kunne høre at en masse larmende og svuppende fodtrin løbe væk fra mig.

Jeg lå stadig på jorden, uden nogen form for tidsfornemmelse, jeg havde øjnene lukket godt i så jeg ikke kunne se noget.

Det gik op for mig at der aldrig vil komme nogen Lasse... at alt bare var fup som min mor havde advaret mig om siden jeg var 8.

Dengang jeg var helt lille så var Vicky, Tilde og jeg bedste veninder, og vi hang ud sammen hver eneste dag.

Vi tog på shoppingture i stor København, og købte ens bluser, og en masse små legesager fra fætter BR.

Men da Anna kom ind i klassen i 3 skete der noget...

Hun gik med en masse meakup allerede, og så begyndte de andre piger at gøre det samme, da vi ikke gad at gøre det begyndte de at pege fingre af os og kalde os grimme.

Jeg græd derhjemme hver dag, fordi jeg hadede når folk syntes jeg var umoden. Min mor var allerede begyndt at være i en desperation dengang, så der var ingen trøst at hente.

På et tidspunkt fik jeg nok, og endte med at smøre de 10 kg mackara på øjenvipperne, og lipgloss, og endda lidt rouge til kinderne.

Det stoppede det hele, jeg kom ind i de andre piger, de delte deres neglelak med mig, og fnisede af mig når jeg fortalte om drenge.

På en eller anden måde endte jeg med at blive den sejeste, den alle så op til, det var nok fordi jeg kunne en masse små tricks.

For eksempel gik jeg i modent tøj, og var den der gik med mest meakup. Vicky tog også sminke på til sidst, men nu var de andre en smule ligeglade, hende lod de være, men de lod ikke Tilde være.

Det gik op for mig, at dengang vi var veninder delte vi jo alle hemmelighederne sammen. Jeg kunne blive godt populær ved at fortælle dem til de andre...

Det skete så.... og pludselig var jeg endt i den rolle, som den ledeste pige i klassen.

Jeg kan fornemme det blive lyst omkring mig, men jeg vil stadig ikke åbne øjnene, tænk hvis jeg så noget jeg ikke vil se, blod under mig for eksempel.

 

Tænk at vores venskab kunne føre til et overfald på mig...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...