Flugten


1Likes
0Kommentarer
164Visninger
AA

1. Die Mauer

Det var lige blevet morgen da min bror, Jason, brød stilheden ved morgenmaden hos vores onkel hvor vi var på besøg. Jason kom stormende ind i stuen, og råbte at det var begyndt og at vi skulle over og hente vores ting i vores lille lejlighed i den østlige del af Berlin.

Vores mor vor enig med Jason og sagde til mig, at når vi havde hentet det hele, skulle vi begynde et nyt liv i Vesttyskland, men det kunne vi ikke uden vores penge og møbler, mente mor, og allerede næste dag var vi på vej over til Østberlin Vi blev mødt af en hob af mennesker, der var på vej væk fra Østberlin, og vi var nok de eneste, der ville ind, og der var en rådden lugt over gaden.

Da vi var kommet et par gader ind i Østberlin, blev vi mødt af en soldat, der råbte at DDR ville hjælpe og ville give… okay Østtyskland hed altså DDR nu, men ud over et par fulde soldater skete der ikke noget på turen over til huset. Det var næsten nat da vi nåede frem, og vi blev enige om at overnatte i lejligheden.

Om morgenen næste dag blev vi vækket af en soldat med en megafon på gaden. Det tog et par minutter, før jeg fattede, hvad han sagde, han sagde at dem der ville flygte ville blive skudt, og der blev jeg vågen. Jeg skyndte mig ind i det værelse, hvor Jason var ved at klæde sig på, og jeg gentog febrilsk, hvad soldaten havde sagt, og det blik han, sendte mig, sagde alt.

Senere samme dag gik jeg efter at få noget mere at vide om den såkaldte mur. Jeg var knap kommet ned på gaden, før der blev affyret skud lidt henne af vejen. Et eller andet i mig ville løbe væk, men langt den største del af mig ville se, hvorfor der var affyret skud. Jeg gik langsomt derhen og rundede et hjørne, da jeg så bevæbnede soldater over et barnelig. Jeg nåede kun at bakke nogle meter før jeg brækkede mig, og så løb jeg skræmt over, at de havde ment det med, at man ikke kunne flygte fra DDR alvorligt.

Jeg fortalte, hvad jeg havde set til Jason, og eftersom han ikke havde set det, spurgte han mig, hvordan muren var lavet, og jeg sagde sjusket, og at stenene bare var kastet oven på hinanden og sat sammen med mørtel.

”Vi må flygte i løbet af kort tid, før muren bliver befæstet for kraftigt”, sagde Jason og jeg gav ham mere og mere ret efter hver gang, der døde personer under flugtforsøg. Sidst på måneden havde Jason meldt sig ind i en gruppe, der planlagde at flygte med deres familier, og det hele fungerede fint, indtil nogle af medlemmerne lavede et uorganiseret flugtforsøg, der ledte STASI hen til deres hovedkvarter, og efter den episode var Jasons nerver flossede.

 Jason prøvede stadig at finde muligheder for flugt jeg foreslog at stjæle en bil og brase igennem den nye dobbelte mur og undgå at blive skudt, men Jason sagde at det ikke kan lade sig gøre pga. minerne imellem murene. Han syntes, vi skulle grave en tunnel i et hus tæt ved muren.

Vi var desperate, vi havde været i DDR i over et år, og det var ekstra svært fordi vi vidste at STASI overvåger, os pga. hændelsen nogle måneder før.  Jason med nogle drenge, der mente de havde fundet et halvt nedrevet hus ovre ved muren, og Jason mente vi kunne grave en tunnel derfra.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...