Modstanden

anden verdenskrig. krigen havde varet i 2 år og tyskerne holder europa og befolkningen i et jerngreb men det er langtfra alle der har opgivet kampen...

0Likes
0Kommentarer
95Visninger
AA

2. Undervejs

Efter jeg gav mig selv en halv times kørelektioner på min fars motorcykel. Jeg fik fat på de sidste vigtige ting før jeg steg op på motorcyklen trykkede koblingen i bund og motorcyklen stormede ud af indkørslen med mig siddende på den.

Det var næsten aften før jeg kom til det tyske hovedkvarter i Helsingør jeg standsede motorcyklen et par hundrede meter derfra og skubbede den ind i skoven på højre hånd. Næste dag vågnede jeg og begyndte at tænke på om jeg enten skulle slutte mig til de modstandsfolk der saboterede jernbaner, tyskernes biler og last biler eller dem der kaprede konvojer og skyder nazister, men indtil videre skulle jeg lige finde modstandsfolkene. Jeg havde en ide om hvor de kunne være men det var kun en ide, jeg satte mig op på motor cyklen og kørte af sted, jeg havde kun kørt i få minutter før jeg hørte en kraftigere motor fra en jeep eller bil, jeg kørte hurtigt ned i grøften og jeg smed mig af og lagde mig tilrette så jeg kunne se vejen, jeg fandt revolveren og tjekkede at den var klar til brug, jeg spændte hanen så bilen komme og jeg trykkede af. Jeg ved ikke hvad der skete fordi det gik så hurtigt men den tyske chauffør var blevet ramt i hovedet. Bilen var landet i grøften og den anden tysker lå død et stykke væk fra bilen og der var en lugt af benzin, men det jeg lagde mest mærke til var den maskinpistol der lå ved den tysker der var blevet slynget ud af bilen. Jeg slæbte motorcyklen op af grøften og tjekkede magasinet på maskinpistolen. Selvom det var ved at blive mørkt tændte jeg ikke lyset på motorcyklen og jeg var også opmærksom på hvor meget jeg larmede. Det var tidligt morgen da jeg endelig kom ud af skoven efter som jeg havde brugt alt benzinen på motorcyklen og selv havde vandret 18 til 19 kilometer, kom jeg til en jernbane men jeg blev nede i grøften fordi jeg var bange for at blive set af vagter ved jernbanen.

Jeg havde knap gået et kvarter før jeg hørte snakken og puslen oppe ved skinnerne jeg gjorde maskinpistolen klar til kamp indtil jeg hørte at de snakkede dansk, jeg listede ud af buskadset og sagde hurtigt til dem at de ikke skulle skyde, en af dem skubbede mig straks op mod et træ og truede mig med en pistol imens anden begyndte at udspørge mig om hvor jeg kom fra, hvem jeg er og hvad jeg hed.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...