The Cinderellas | One Direction |

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 jan. 2014
  • Opdateret: 5 feb. 2014
  • Status: Igang
Pigerne Ellie, April og Paris har besluttet at stille op i X factor som en gruppe, selvom de på skrift skulle overtale hinanden til det, gjorde de det endelig – og gik videre. De er nået til bootcampen, og tager alle tre afsted, håbefulde, nervøs og uvidende om, hvad de næste mange uger vil bringe. De ved for eksempel ikke, at den verdensberømte gruppe One Direction vil gæste showet, mens de er med – men det finder de hurtigt ud af. Ellie finder dog ud af det på lidt krænkende måde, og hun er inderst inde måske lidt en fan – selvom hun aldrig ville indrømme det. Men hvad sker der, når en af drengene begynder at vise interesse for hende? Vil der komme en dreng i mellem pigerne – eller måske omvendt? Hvordan vil det gå Ellie, når der absolut ikke er nogen støtte hjemmefra? Vil hun kunne klare presset? Én ting er sikker, ugerne i X factor vil byde på masser af grin, tårer, sandheder og hemmeligheder, men helt bestemt én ting: kærlighed, på alle måder.

2Likes
0Kommentarer
371Visninger
AA

3. 2. Counting Stars


 

”Er du nu sikker på, at du vil det her?” min mor løftede det ene øjenbryn, og så strengt på mig. Hun prøvede for titusindende gang at få mig til at skifte mening, og tage på College i stedet for bootcamp.

 

”Mor....” prøvede jeg opgivende, men hun løftede blot den ene hånd, som signaleret, at jeg skulle holde min mund – jeg adlød. Sådan fungerede det herhjemme, de styrede huset og jeg adlød, som var jeg en lille hundehvalp, der ikke kunne tage beslutninger selv. Det var vel i virkeligheden også sådan de så mig, går jeg ud fra. De tog i hvert fald altid alle beslutninger for mig.

 

”Din far og jeg synes bare ikke, du skal spilde dit liv, hvorfor tager du ikke bare på college, og får en god uddannelse – præcis som din søster har gjort, hvorfor skal du altid gå mod strømmen?” hvorfor kan du ikke være som din søster, den sætning hørte jeg dagligt, og jeg hadede det. Hvem ville ikke gøre det. ”Mor, jeg skal afsted til den bootcamp, om du vil det eller ej!” Jeg smækkede min laptop sammen, og sørgede for at få den ordentlig ned i den sportstaske, jeg skulle have med i dag.

 

”Du kan jo ikke engang komme derhen – hvem skulle kører dig? Vi støtter dig ikke i denne her sag, derfor kører vi ikke, og du har ikke selv kørerkort, for det har du heller ikke taget dig sammen til at tage endnu..” jeg sukkede tungt, hun skulle altid køre i det. ”Måske fordi jeg ikke har råd, I betaler jo ikke for mig – kun Ewas ville I betale for, tak siger jeg bare,” jeg ville nok aldrig tilgive dem for den store forskelsbehandling, der var på Ewa, min storesøster, og jeg. Det var helt sikkert.

 

”Stop så det dér, hvis du tager på College betaler vi, ikke før,” det er ikke fair, ”men I betalte for Ewas før hu-” ”stop så det pjat!” Min mor smækkede min dør i, og jeg kunne høre hende tale højlydt med min far om, hvor uforskammet jeg var. Én ting var sikkert, jeg skulle ikke på College – det ville gøre mine forældre glade, og lige nu var det ikke, hvad jeg ønskede. Well, ondt måske, but whatever, de var selv udenom det.

 

♫ ♫ ♫ ♫

 

 

“Velkommen til dette års X-Factor bootcamp, vi håber I får en god oplevelse, om lidt vil der komme nogle få informationer og instruksioner,” en høj dame med gråt hår og briller, stod på en lille scene, sikkert sat op til begivenheden, og fortalte os om, hvordan det hele skulle foregå.

 

”Om lidt tænder vi kameraene, og så bliver der filmet til programmet. Inden da skal I skrive under på en samtykkeerklæring, hvor der står, at I har tavshedspligt, og at I gerne må filmes – og bagefter vises på TV,” vi havde hørt alt dette til tidligere møder, så der var intet nyt, men jeg forsøgte alligevel at følge nogenlunde med, selvom det føltes lidt som at være til morgensamling den gang i High School. Jeg kunne også fornemme, at både April og Paris var en smule ukoncentreret.

 

”Okay, grupperne går over til telt nummer et, artister under 24 går til telt nummer to og til sidst, jer over 24 går til telt nummer tre. I vil få mikrofoner på, og så vil vi begynde at filme. Derefter vil I blive fløjet hen jeres mentor, der venter et sted i verden. God fornøjelse,” damen takkede af, og gik ned af scene. Folk rejste sig en smule forvirret, men begav sig ellers hen til de rigtige telte.

 

”Det er ret spændende, hvor vi skal hen,” Paris gik i midten af os, og snoede sine arme ind i vores, så vi gik rigtig klike-agtigt. Jeg elskede det, haha. ”Det er også så spændende, og lidt nervepirrende, hvem, der skal være vores mentor,” tilføjede jeg med et svagt hvin, ”bare det ikke bliver Louis Walsh, jeg er faktisk en smule bange for ham,” både Paris og jeg slog et højt grin op, da April fortalte om sin skræk for Louis. Vi kendte godt til den, hun kunne virkelig ikke lide ham. Hver gang, vi så X-Factor sammen, blev hun helt stille, når han snakkede – ikke på jeg-beundre-dig-og-lytter-meget-nøje måden, mere jeg-er-bange-for-at-sige-noget-så-han-bliver-sur måden. Det var ret komisk.

 

”April, du må komme over din skræk, tænk hvis vi skal arbejde med ham i 10 uger, det vil du ikke overleve, medmindre du ændre holdning,” Paris ændrede stil, og begyndte i stedet at snakke fornuftigt. Hun havde jo ret, det kunne faktisk ødelægge ret meget, hvis April ikke følte sig tilpas, når vi øvede og optrådte.

 

”Guys, det går nok, chill,” jeg lavede et kikset håndtegn, da jeg sagde det sidste, og havde det været alle andre, ville de have grinet af mig, men mine to bedste veninder lagde en hånd på min skulder og fortalte mig, at det var mærkeligt, og at jeg, for mit eget bedste, skulle lade være. Søde piger, dog. ”Chillax, du ved, YOLO,” meeen Paris sluttede sig til mig, og vi endte med at fylde hele teltet med grin. De andre grupper kiggede underligt på os, og jeg vidste, at de ville dømme os som noget i retning af, skøre teenagers, barnlige og måske ustyrlige, I don't know, men det er i hvert fald ikke mit problem. Vi havde en fest uden lige.

 

”Her, I skal have mikrofoner på nu, hvis du lige løfter op i trøjen-” ”vent, hvad?” løfte op i trøjen, hell no. ”Den skal side fast i den BH, det er ikke slemt, jeg sætter den bare fast her omme bagpå,” en relativt ung mand fortalte mig, hvad jeg skulle gøre. Jeg havde faktisk ikke lyst til at løfte helt op i min bluse, jeg følte ikke for at vise alle i teltet min krop, men når det nu bare var bagpå, så Vor Herre bevares.

 

 

♫ ♫ ♫ ♫

 

”Velkommen til Scotland, jeg har glædet mig til at se jer alle,” Gary Barlow, som var blevet vores mentor, stod for enden af en stor trappe ind til det hus, hvor vi skulle være de næste tre dage. Huset var enormt, og virkelig også flot. Jeg glædede mig som et lille barn til at se det indvendigt. Men på den anden side, vi skulle til London igen om tre dage, så det var lidt trist. Men altså, så kunne jeg jo bare prøve at få det bedste ud af det flotte hus i de tre dage, vi skulle være der.

 

”Er I klar til at se, hvem jeg har valgt som gæstedommer?” de der informationer om, hvor mange grupper vi var og alt det der, skulle jeg måske lige have fuldt lidt bedre med i, for jeg havde absolut ingen idé om, hvem eller hvor mange vi var oppe imod. Én ting var dog sikker, vi var relativt mange. Det kunne både ses på alle de fødder, der var plantet på jorden, men også den måde alle råbte 'ja' på; det lød som hel koncertsal. Overdrivelse fremmer forståelse, du ved.

 

”Byd velkommen til..... Olly Murs!”

 

What. The. Fuck.

 

Jeg blikkede kort med øjene på total eventyr-jeg-ved-ikke-om-det-er-en-drøm måden, og åbnede dem igen, og dér stod han. Den sødeste brite i hele verden; Olly Murs. Okay, jeg var måske en smule fan af ham. Jeg havde fulgt ham siden hans egen deltagelse i X-factor, og nu skulle han hjælpe mig videre i min deltagelse. Wuhu!!!

 

”El, du bliver nødt til at trække vejret, og lade være med at nive din arm helt blå,” April lod et grin slippe ud gennem sine lyserøde læber, der i dag var mere lyserøde end normalt – hun havde brugt læbestift, hvis nogle skulle være i tvivl. ”Oh,” fik jeg fremstammet, jeg havde aldrig troet, jeg ville reagere sådan her, hvis jeg skulle møde en kendt person. Jeg kan lige så godt indrømme det, jeg havde lavet små scenarier i mit hoved, hvor jeg ”mødte” Olly Murs, du ved, jeg havde endda øvet mig på, hvad jeg skulle sige til ham. Don't judge me, jeg ved, du også har prøvet at forstille dig et møde med dit idol, I just know it. Du kan ikke snige dig udenom, nej.

 

”Helloooo,” på Marcus Butler måden introducerede Olly sig selv, og hvis du ikke ved, hvem Marcus Butler er, så er det synd for dig. Ej, just kidding, men Marcus er altså gud. Intet mindre. Google ham, do it, now.

 

♫ ♫ ♫ ♫

 

”Kan.... jeg godt, I ved, bede om Ollys autogr-” ”Nej! Det vil virke totalt uprofessionelt, hvis du beder om hans autograf, det gør du ikke!” Jeg lod et dramatisk suk finde vej ud gennem min mund (surprise?) og satte armene provokerende siden. ”Fordi?” jeg havde måske kørt lidt for meget på pigerne, men sandheden var, at vi skulle ind og synge for Gary og Olly lige om lidt, og det var min store chance for at få Ollys autograf. Det var jo ikke fordi, jeg skulle tilbringe de næste tre dage i samme hus som ham, duh. Jeg blev nødt til at gøre det nu, ellers ville jeg ikke kunne koncentrere om at synge. Og det var så lige jordens største løgn, men shh.

 

”I skal ind nu, her mikrofoner, og en, to, tre, nu,” vi blev sendt ind til Gary og Olly, der sad i en stol hver, wow, de sad ikke i samme stol – det er luksus det her. Oh god, jeg har ingen humor...

 

”Hej piger, velkommen til,” Gary lagde ud med at sige velkommen, og derefter 'kom jeg til' at kigge på Olly, og oh my, mit hjerte gik i stå. Han var virkelig den sødeste mand, er du helt gal. ”Og jeg har taget min gode ven, Olly, med, som I kan se,” Gary introducerede Olly for os, og jeg fik en albue i siden af Paris, der diskret rystede på hovedet, som signalerede 'stop og koncentrer dig', men men men men jeg måtte bare have en autograf eller bare røre ham, bare....

 

”Kan jeg få din autograf?” jeg slog hurtigt begge mine hænder for min mund, og bandede hundrede gange over mig selv indvendigt. Det lød så meget sejere i mit hoved, øv. Jeg kunne høre Paris og April sukke ved siden af mig, jeg stirrede bare ligeud, da jeg ikke havde lyst til at møde deres blikke lige nu.

 

”Klart, har du noget, jeg kan skrive på?”

 

What? WHAT? Han sagde JA. Det lød i hvert fald sådan, shit. Shit, shit, shit, shit. Jeg kunne slet ikke forholde mig til noget, jeg måtte bare finde noget, han kunne skrive på. Jeg ledte mine lommer i gennem og fandt en gammel bon fra Tesco, den kunne vel bruges?

 

”Mange tak, jeg er virkelig stor fan,” også det lød sejere i mit hoved, og jeg kiggede flovt ned i jorden. Olly slog et højt grin op, og jeg var helt sikker på, at alle andre finalister i denne hus med

g a r a n t i kunne høre det. Det kunne ikke blive mere pinligt. ”Aw, se nu der, lille Ellie rødmer. Hun har ikke snakket om andet end at møde dig i dag,” nej, hvad havde Paris gang i, hun sagde selv vi skulle være professionelle. Øv øv øv.

 

”Godt piger, hvad vil I synge for os – hvis altså Ellie kan synge, nu hvor hun har mødt sin store kærlighed,” Gary grinede af mig, da han sagde det sidste. Jeg forsøgte også at grine lidt med, men jeg var ærligtalt helt oppe og køre, selvom jeg ikke sagde en lyd. Jeg havde det vildeste moment indvendigt.

 

”Vi vil synge 'Counting Stars' af Onerepublic.” April fortalte stilfærdigt, hvilken sang, vi havde valgt. Personligt synes jeg, sangen i sig selv var en smule kedelig, men jeg kunne godt lide den når vi sang den. Det lød vildt selvvisk, men vi lavede lidt om på tonerne og tempoet, og derefter blev den faktisk ret god.

 

”Spændende valg, jamen gå i gang.” Det er aldrig godt, når folk siger, valget er 'spændende' eller 'interessant'. Det er ligesom, hvis du har taget noget anderledes tøj på, og folk kommenterer det sådan ”Ej, det er godt nok en spændende bluse, du har på i dag,” eller ”sikke en interessant kjole, den er godt nok rød,” you name it, det er bare ufedt med pil opad.

 

Jeg blev kastet tilbage til virkeligheden, altså ud af mine tanker, da musikken begyndte at spille. Jeg tog en dyb indåndig, og prøvede at tage mig sammen til at synge første vers.

 

”Lately I been, I been losing sleep

Dreaming about the things that we could be

But baby, I been, I been prayin' hard

Said no more counting dollars

We'll be counting stars

Yeah, we'll be counting stars”

 

Jeg klarede første vers, og kunne ikke lade være med at smile tilfreds, da vores stemmer blandede sig for at synge næste del. Jeg kiggede diskret over på Gary og Olly, de smilede og deres hoveder nikkede i takt til musikken – det måtte være et godt tegn.

 

“Lately I been, I been losing sleep (hey!)

Dreaming about the things that we could be

But baby, I been, I been prayin' hard (hey!)

Said no more counting dollars

We'll be counting stars

Lately I been, I been losing sleep

Dreaming about the things that we could be

But baby, I been, I been prayin' hard

Said no more counting dollars

We'll be, we'll be counting stars”

 

April sluttede sangen af, og vi smilede alle sammen helt op til ørerne. Jeg følte selv, at det var gået rigtig godt.

 

”Tusind tak piger, vi ses senere.” 

 

♫ ♫ ♫ ♫

 

Heeeej 

 

Så fik jeg langt om længe skrevet første kapitel færdigt. 

Jeg ville have skrevet og publiceret det før, men jeg har simpelthen ikke haft tid, øv. 

 

Men here you go, jeg håber, I kan lide det - selvom den selvfølgelig lige skal i gang.. 

 

Ja.. Skriv endelig en kommentar, både ris og ros, det ville være skønt. 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...