Undead - 1D - Harry

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 jan. 2014
  • Opdateret: 9 aug. 2014
  • Status: Igang
Olivia Johnson var kærester med selveste Harry Styles. De var lykkelige sammen, men hun var nød til at ende forholdet, da hun finder ud af at han er hende utro. Bare tre uger efter de har slået op, fortryder hun og vil have ham tilbage. Dog bliver hun knust på turen ud til Harry. Trafikken var stoppet på grund af en bilulykke. Bilen var Harrys, og Harry overlevede ikke. Olivia bliver så knust, at hun vælger at undgå alle historier om One Direction, fordi hun ikke vil mindes ham. – På to års dagen efter Harrys død, dukker en besynderlig ung fyr op i hendes lejelighed, som viser sig, at være Harry. –Hvad vil Olivia sige, når Harry fortæller hende sandheden? – Og hvordan vil det hele egentlig foregå? – Vil Oliva og Harry komme sammen igen og blive til det sødeste par igen, som de var dengang? – Læs og find ud af det.

5Likes
5Kommentarer
627Visninger
AA

2. The Beginning

Kapitel 1 – The Begning

 

Det var endnu en af de morgner hvor jeg ikke orkede noget. Dagen ville bare have mindet mig om dengang jeg var sammen med ham. Jeg ville ikke mindes ham, han havde gjort så mange forkerte ting til sidst.

  Jeg fik endelig taget mig sammen til at løfte hovedet, og kiggede rundt i soveværelset. Hver en ting mindede mig om ham. Mit gamle skrivebord, hvor vi skrev vores navne på, det store Tv som han insisterede på at vi skulle have her inde, selv om jeg var imod det. Vores skænderier var der mange af, men vi undskyldte altid til hinanden, for vi kunne ikke leve uden hinanden. ”Hvorfor?” en stemme kom fra det store tv på væggen. Jeg havde åbenbart tændt det, uden jeg bemærkede det. Kameraet skiftede fra værten til ham. Hans grønne øjne var en smule røde, det var som om han var ved at græde, hvilket han nok var, mens han bed sig selv i læben. Hans smukke brune krøllede hår sad perfekt. – Den måde som det altid sad på. ”Jeg ved det ikke, vi kunne ikke enes” hans stemme var stille, men stadigvæk dyb, en stemme jeg længtes efter - En stemme der minde mig om vores forhold, mens den gjorde mig en smule glad, men stadigvæk vred. Det hele var hans skyld, det var ham der løj for mig, ham der sagde at han var sammen med de andre drenge, hvor han egentlig var sammen med min bedste veninde.

 

*****

 

”Olivia, hør nu på mig!” hans stemme var høj og vred. Han havde for første gang, i de tre år vi havde været sammen, svarede mig skrapt tilbage. Jeg kiggede mårløst på hans vrede ansigt, og så hvordan hans øjenbryn bukkede sig ned af, så hans øjne så mere ’vrede’ ud. Det var første gang jeg følte mig skræmt af ham.

  Han gik mod mig med tunge skridt, nok fordi han var så stang stiv som altid, mens hans hår hang om hans ’trætte’ ansigt. Jeg kiggede ned, for ikke at se ham i øjnene. Jeg skammede mig virkelig over at være hans kæreste for tiden. Jeg havde gennemskuet ham, han havde løjet for mig i mange måneder, måske havde det her stået på i et år. – Jeg stoppede med at tælle efter den tiende gang han brændte mig af. Men der var noget der fik mig til at blive, jeg vidste ikke hvad det var, men jeg blev bare. Jeg elskede ham virkelig inderligt, men han havde bare været et kæmpe fjols overfor mig her de seneste måneder. En hånd blev lagt tungt på min skulder, så jeg næsten ikke kunne holde balancen, det var som om jeg skulle holde både Harry og mig oppe, samtidigt med at en øl ånde mødte min næse. Jeg kunne brække mig. ”Skat, jeg var sammen me..” Harry skulle til at sige det samme som han plejede. At han bare var sammen med drengene. Som om. En gang jeg var på tur med en af mine veninder, fandt jeg en BH, som ikke var min i min side af sengen, da jeg kom hjem. Harry mente at det var min, men en dag efter var den væk igen. Jeg spurgte efter den, men han skiftede bare emne. Jeg var nød til at afbryde ham, så det gjorde jeg. ”Klap nu i med det pis der” jeg slog hans hånd væk fra min skulder, så han mistede balancen og var ved at falde. Han skulle ikke røre mig med hans klamme hænder, som nok havde rørt min bedste venindes krop. ”Harry, du skal ikke røre ved mig længere. Jeg ved du har været sammen med Bella” jeg løftede mit blik, og blev mødt af hans grønne øjne, som så fortabte ud. Det var der jeg vidste at jeg havde ret. Harry kunne ikke skjule noget for mig når han var fuld. Han var som en åben bog – i hvert fald for mig. ”Du latterlig Harry! Er jeg ikke nok? – Er jeg ikke den du vil leve resten af dit liv med? Jamen så slå op!” jeg var tæt på at skrige ham i hovedet, mens jeg ville græde, så han kunne se hvor ondt det gjorde - men jeg prøvede at beherske mig. Harry var forvirret, overrasket eller bare bange for tonen der kom ud. Jeg var virkelig sårrede, samt vred. Harrys øjne blev ’bløde’ – mens en tårer fandt vej ned af hans kind. ”Olivia, jeg elske..” jeg tog min hånd op, jeg ville ikke have, at han skulle færdig gøre den sætning, ellers ville det næste blive for hårdt. Jeg kunne ikke blive ved med at være sammen med ham, så de sidste fire ord jeg sagde til ham, mente jeg. ”Fint, så går jeg” tiden stod stille, og jeg forstod hvad jeg havde gjort. Jeg havde lige slået op med Harry Styles.

 

*****

 

”Det vi kede af” værtens stemme kom igen, og jeg var tilbage i virkeligheden. Tåre faldt ned af mine kinder. – Det var som om jeg lige havde oplevet det hele om igen.

   Jeg tørrede hurtigt tårerene væk fra mine våde kinder, og slukkede fjernsynet, jeg ville ikke høre hans stemme. Jeg forstod egentlig ikke hvorfor jeg græd, han havde ikke fortjent mine tårer, han havde jo været et røvhul overfor mig. Jeg rejste mig modvilligt fra min seng, som engang var vores. Jeg ville ikke stå op, jeg havde jo aldrig noget at give mig til.

 

   Min computer stod stadigvæk på mit gamle skrivebord. Jeg havde nemlig været til jobsamtale inden jeg slog op med Harry. Jeg havde fået jobbet som journalist, men havde fået ferie nu på grund af mit hårde arbejde, så min chef mente jeg fortjente ferie. – Men siden Harry og jeg slog op, har jeg kunne arbejde mere, og jeg har givet mig selv 100%. Jeg kunne vel godt mærke at det tog hårdt på mig, men jeg nød at snakke med alle mulige folk, og sidde at skrive sent om aften, med en glas rødvin eller bare en cola. Jeg hyggede mig med at skrive. Jeg sukkede tungt igen, jeg var simpelthen nød til at stå op, og få foretaget mig noget. Jeg tog stille mine fødder på det kolde trægulv, og mærkede hvordan en kulde strøg igennem mig. Jeg lod den ene fod gå foran den anden, med små forsigtige skridt. Jeg strøg stille min hånd over bordpladen på det gamle skrivebord. Jeg ledte efter det sted hvor han havde skrevet vores navne - jeg havde bare brug for at se hans håndskrift igen. Jeg havde ikke visket det ud endnu – det stod der skam endnu – et eller andet sted. Jeg fjernede forsigtigt blyantsholderen, og så hans skrift så der lige så fint. Det hjerte han havde lavet rundt om vores navne - hvordan det var et regnestykke. ’Olivia + Harry’ ordene stod der endnu, med hans smukke skrift. Hvordan kunne jeg finde på at viske det ud? Det var jo så smukt, og dybt inde ville jeg ønske vi stadigvæk var sammen, men så ikke alligevel. Han havde knust mit hjerte, virkelig.

 

*****

”Sådan – sammen for evigt” Harry kiggede på mig med hans smukke grønne øjne, som funklede. Jeg fjernede mit blik fra Harry, og kiggede på hjertet der var på mit skrivebord nu. Vores navne stod der lige så fint, med et flot hjerte om det. Jeg satte mig på Harrys skød, og lagde mine arme om hans nakke. ”Det smukt” min stemme var stille. Jeg rettede mit blik mod Harry, og blev mødt af hans øjne, som funklede og strålede af glæde. Jeg vidste ikke hvordan mine øjne så ud, men de var nok ligeså glade som hans. Harry lagde blyanten forsigtigt på skrivebordet og lagde så hans arme om mig. Jeg følte først en usikkerhed, men lidt efter følte jeg en tryghed sprede sig i min krop.”Jeg elsker dig” hans stemme var usikker, som om han var bange for, at jeg ikke havde de samme følelser for ham. Det var godt nok også første gang, at han havde sagt de ord til mig. – Men jeg vidste godt at jeg også elskede ham. Han kiggede mig virkelig dybt i øjnene med hans smukke grønne øjne. ”Jeg elsker også dig” jeg smilte sødt til ham, mens han lænede sig mod mig, for at lade vores pander mødes. I få sekunder var der stille, godt nok sagde han ingenting, men jeg kunne mærke på hans vejrtrækning, samt den måde han begyndte at rette på sig selv, at han spurgte efter et kys. Harry førte sin hånd op til min kind, mens han så mig dybt i øjnene. Han kærtegnede stille min kind, mens et lille fnis kom fra ham. Hans varme hånd på min kind, gjorde mig glad. Jeg var nervøs, det var trosalt vores første kys. – Jeg ville ikke ødelægge det. Harry lod stille sin hånd, føre mit hoved tættere på hans. Hver eneste centimeter vi kom tættere på hinanden, blev jeg mere nervøs. Harry stoppede lidt inden, og hviskede stille: ”Er du nervøs?” Harry smilte skævt, da jeg nikkede forsigtigt til ham. Hans søde lille latter, kom lige så stille, ligesom første gang vi mødes. ”Det skal du ikke være” Harry kærtegnede igen min kind, og rykkede sig så de sidste centimeter.  Vores læber mødes i et vidunderligt, langt, og kærligt kys – Vores læber var som skabt for hinanden, det var som om vi smeltede sammen.

 

*****

 

Et bang kom, og blyantsholderen faldt ned på gulvet. Det rev mig ud af tankerne om ham, om vores første kys, og om hvor meget jeg elskede ham. Nej, jeg elskede ham ikke mere, han var skylden i at jeg var så ulykkelig. Jeg vendte mig om, væk fra det gamle skrivebord, og gik målrettet mod den dejlige, bløde seng igen. Jeg stoppede mig selv inden jeg skulle til at lægge mig. Det var virkelig en dårlig ide at lægge mig igen. – nu var jeg endelig stået op, så jeg kunne ligeså godt få noget ud af dagen selv om det var svært. Jeg gik mod stuen med nogle trætte skridt, hvor min, eller hans guitar lå. Han havde aldrig fået den hentet, og jeg havde ikke rørt ved den siden, han lod den stå der. Det var en flot sort guitar, som vi havde spillet mange sange på sammen, og sunget sammen. Jeg rettede blikket mod stuen igen, den lignede sig selv, på nær en ting. Han var der ikke – ikke engang et billede. Jeg havde fjernet alle billeder af ham, for ikke at mindes mig for meget om ham, men hele huset mindede mig om ham. Den lidt gamle lædersofa stod der endnu, jeg kunne ikke nænne at smide den ud. Sofabordet som vi havde fået af mine forældre, da vi flyttede ind - det var blevet en smule slidt – men det blev brugt. Jeg lod mig synke tilbage i den lidt gamle lædersofaen, og tog en dyb vejrtrækning. Et smil bredte sig på mine læber, da jeg fik øje på fjernsynet hænge på væggen. Drengene havde hjulpet os med at hænge det op. De hyggede sig virkelig sammen.

 

*****

 

”Perfekt” Niall sad i lædersofaen, med benene oppe på det lille sofabord, mens han tog sine hænder bag hovedet, som om han var ved at se fjernsyn. Zayn, Liam og Harry stod og holdte det store fjernsyn, som jeg mente bare ville fylde. Louis stod ved min side og grinte sammen med mig af de tre der stod der og så dumme ud. Louis og jeg var blevet rigtig gode venner siden vi mødes. ”Det skal hænge lige” Louis slog sig ned ved siden af Niall, og grinte sammen med ham. Jeg rystede bare stille på hovedet, mens jeg fniste lavt. De var virkelig nogle dejlige drenge alle fem, men Harry var nu mest. ”Skal i have en øl? – I arbejder virkelig hårdt” jeg rettede mit blik på Niall og Louis i sofaen, som var ved at dø af grin over min sjove kommentar. Alle takkede ja for en øl, og jeg gik i det nye køkken for at finde dem. Jeg smilte lidt for mig selv. Harry og jeg skulle virkelig flytte sammen. Det var utroligt. Jeg åbnede forsigtigt det nye køleskab, som jeg var en smule bange for at ødelægge. Øllene stod selvfølgelig i køleskabet, typisk mænd. ”Skat?” Harry tog sine arme om mig, mens jeg gav et lille hop. Han kyssede mig stille i nakken, mens jeg fniste lidt. Hver gang Harry rørte mig kom der et sus igennem min krop. – han var virkelig dejlig. ”Undskyld min skat” Harry grinte stille, mens han forsigtigt trak mig med ind i stuen for at se deres mesterværk. ”Hvad synes du så?” Louis stod ved siden af de andre, mens de stod og beundrede deres værk. De var så søde at se stå der. Jeg rakte dem deres øl, og…

 

*****

 

”One Direction har netop afsluttet deres kontrakt ved SycoMusic. Mon de vil skrive en ny k-” Jeg slukkede tv’et igen, og vidste ikke helt hvad der skete for mig, men jeg fik åbenbart tændt tv’et, mens mine tanker var et andet sted, ligesom i morges. En tåre løb ned af min kind endnu engang. Bare det med at huske da Harry og jeg flyttede sammen fik mig til at savne ham så inderligt. Jeg vendte hovedet mod køkkendøren – mens jeg rejste mig stille med nogle små skridt ind i køkkenet. Synet jeg blev mødt af væmmedes jeg ved. Tallerkner lå ved vasken, som ikke var vasket op, glas, osv. Jeg havde virkelig været doven de seneste dage. Det var virkelig klamt. Jeg flygtede ud fra det klamme køkken, og ind på badeværelset. Overraskende nok var det rent. Jeg lukkede døren bag mig, selv om jeg var alene, det var bare vane jeg havde fået mig, selv om jeg var alene. Jeg tog fat i vasken med mine hænder, som om jeg var ved at falde om, - jeg rettede mit blik op i spejlet og blev mødt af en pige, som jeg ikke havde set i mange dage. Hendes lyse krøllede hår hang vidt omkring, hendes grønne øjne var røde, af at have grædt sig selv i søvne i så mange nætter, hendes smalle ansigt havde stille begyndt at tage sig en form. Ja, hende i spejlet var mig, og ja, jeg havde taget en smule på. –Ikke meget, men jeg havde taget på. Mine øjne mindede mig om Harry, hans øjne var grønne som mine, - men pænere. Han var helt igennem fantastisk. – men han var stadigvæk det største fjols på Jorden. Jeg fjernede blikket fra den fremmede pige i spejlet, og kiggede ned i vasken. Min vejrtrækning blev langsommere, som om jeg skulle tage mig sammen til at kigge op igen. ”Okay, på tre Olivia.. 1..2..” og tre. Jeg så mig selv igen, denne gang med våde kinder. Gad jeg kunne spole tiden tilbage til dengang jeg mødte Harry.

 

*****

 

”Olivia, det her er Harry” min fætter Liam førte mig hen til en tynd fyr, i nogle stramme jeans og nogle slidte sko. Havde han virkelig forventet, at jeg ville være sammen med sådan en? Dog var hans hår meget sødt. Han havde brunt krøllet hår, som så virkelig kært ud. – Hvert faldt bag fra. ”Harry? – Olivia er her” Liam lagde en hånd på hans skulder, hvor Harry, som han hed, vendte sig med det samme. Mine øjne mødte hans funklende grønne øjne - Jeg var som fortryllet ved første blik. ”Øhm, øhm.. Mit navn er Olivia” jeg rakte min hånd mod Harry, som fniste lavt. Hvilket jeg forstod, det var første gang jeg havde været så nervøs, i hvert fald ikke siden jeg skulle optræde foran hele min skole, der var jeg så også ni men.. Nej, det er ikke det vi skal tale om. Det er Harry vi taler om, han er jo gudesmuk. ”Jeg ved skam godt hvem du er” Harry kiggede over mod Liam, som grinte lavt, mens han langsomt gik, så længe Harry og jeg stod alene sammen. Harrys smukke øjne kiggede ind i mine, hans krøllede brune hår irriterede ham lidt, så han tog det stille væk med en hånd. Han var jo smuk. ”Så Olivia, hvorfor er du flyttet over til Liam?” Harry viste mig over til en lædersofa, som stod over i et hjørne for sig selv, hvor vi satte os ned. Harry var højre end mig, hvilket jeg kunne lide. ”Jeg ville bare væk fra det kedelige liv.. Du ved, væk fra sorgen” mine øjne mødte Harrys, og et sus fløj igennem mig. Bare hans ansigt var smukt, hans stemme var dyb, men stadigvæk blød. Hans øjne fangede mig, de havde taget mig med til en verden hvor det kun var Harry og mig. Vi var på denne her øde ø, helt alene. Han ville have bygget et fint lille hus, hvor vi kunne bo. Vi ville kunne se ud over højsonden, og se solen gå ned hver aften. – Der var ikke mange der fik mig til, at føle sådan, faktisk var Harry den første. ”Hvad mener du med sorg?” Harry træk mig ud af tankerne om os. Hans hånd mødte min, som om han ville trøste mig. Jeg lod mit blik falde ned på vores hænder, som holdte om hinanden. Jeg lod igen mit blik møde Harrys, og jeg kunne ikke lade vær med, at trække på smilebåndet. ”Du ved hjertesorger” jeg smilte endnu af synet af hans dejlige øjne, mens jeg træk stille på skulderne. Han smilte skævt til mig, og tro mig, jeg kunne virkelig smelte, som chokolade på en varm sommerdag. ”Det jeg ked af – Men jeg lover dig, så længe du er hos os, vil der ikke ske dig noget” Harry rykkede sig tættere på mig, og vi mødes i et kram. For en gangs skyld følte jeg mig forelsket for alvor.

 

*****

 

”Olivia?” en velkendt stemme kom fra min stue. Jeg mødte mig selv igen i spejlet, synet var våde kinder, røde øjne, og et fortabt blik. Jeg savnede ham, men han løj for mig. ”Olivia? Er du her?” igen kom stemmen, som havde trukket mig ud af mine tanker. Den velkendte stemme som jeg kendte 100 procent. Jeg skyndte mig at låse døren op, og gik langsomt mod stuen. Der stod han, han havde ryggen til mig, men jeg kendte ham – jeg kunne ikke tage fejl af de krøller. ”Harry?” min stemme var en hvisken, det var som om jeg drømte. – Men det kunne ikke passe Harry var jo død?

 

 

_____________________________________

Har rettet nogle steder i kapitlet ;) - MYS :*

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...