Den fjerde Søster (Færdig)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 jan. 2014
  • Opdateret: 3 jun. 2014
  • Status: Færdig
De tre søstre ( Og trilinger) Sophia, Luna, Lilly er alle skyggejægere og bekæmper de væsner der er blevet ramt af "Skyggen". Men pludselig tager deres liv en drejning, ingen af dem havde set komme. Hvem kan de stole på? Hvem er fjenden? Er det den hærfører med det bekendte blik? Er det den fjerde søster, som de forrådte? Er det troldmanden ved hoffet? Eller er det fremmede væsner, kommet fra et sted kaldet jorden? Følg de tre pigers rejse, for at finde ud af sandheden om dem selv, og når de blive involveret i en stor krig mellem det gode og det onde...

5Likes
1Kommentarer
826Visninger
AA

15. Sam- Så meget nyt!

Sam Rood gik undrende med den mærkelige pige. Forvirret. Det var det eneste han kunne tænke, det eneste han kunne føle. Hvordan havnede han her? Når han for to minutters tid siden havde stået i en blind gyde og kigget efter Laura? Hvad skulle han stille op? Han satte farten yderligere op for at følge med pigen.

Hun gik sindssygt hurtigt, og det så ud som om hun ikke en gang vidste det selv. Hun var hverken forpustet, eller begyndte at sakke bagud. Han blev nødt til at småløbe for at følge med hende. Hvem var hun? Eller... hvad var hun? Han anede det ikke, men han benyttede chancen til at kigge lidt på hende. Hun havde en meget fin hud, sådan en som alle piger drømmer om. Den var lys og ren, og skinnede let i solen. Hendes hår var mørke brunt, og faldt i bløde lokker ned ad hendes ryg, hvor det stoppede lige ved hendes talje. Håret var sat op i en løs hestehale, hvor nogle lokker faldt ned foran hendes øjne. Øjne var mørke grønne, havde nærmest samme farve som smaragd.

Han lagde mærke til at hendes bue stadig var spændt, og rettet mod ham.

"Øh, jeg ville blive glad hvis du ikke hele tiden holdte den der bue mod mit hoved. Er det rigtige pile forresten? Kan den skade folk? Hvor har du købt den?" Før han nåede at komme ud med flere åndssvage spørgsmål, hævede hun stemmen, og hun skræmte ham faktisk lidt.

"Hvis du lod være med at kigge på mig hele tiden, ville jeg måske holde op med at pege min bue mod dig, men du skal vide en ting: Her i min verden, er det mig der bestemmer. Jeg ved ikke hvad du er, men det håber jeg vi kan finde ud af, hvis ikke, bliver du enten nødt til at høre efter mig og de andre, ellers må du dø. Med mindre du har selvmordstanker, så tror jeg ikke du er interesseret i det"

Han skulle til at sige noget, men kunne ikke. Hvad skulle han sige? Hun begyndte at gå videre, men sænkede buen. Hun var meget mærkelig. Efter de havde gået en times tid, kom en lille landsby til syne. Vent, en LANDSBY?

Var der ikke kun sådan nogle i et middelaldermarked? Måske var han havnet på et? Det ville forklare en hel del. Pigen satte hele tiden farten op, og selvom hun stadig skræmte ham, så kunne han se at hun var frustreret, og at hun glædede sig til at få nogle andre at lægge ansvaret over på. Måske var denne Elias hendes boss? Han løb, og blev hurtigt forpustet.

"Kunne du ikke sætte farten ned?" Bad han. Men enten hørte hun ham ikke, eller så ignorerede hun ham. Nok mest det sidste. De passede det ene hus efter det andet, men hun stoppede ikke. Sam blev imponeret over markedet. Det lignede fuldstendig de udsendelser han havde set i fjernsynet!

Frugtsælgere stod og råbte om priser, Huse der stod tæt op ad hinanden, og en brønd inde midt i det hele. Byen begyndte at forsvinde, og runde ud i en stor mark. 10 meter fra hvor de gik (Eller løb, i hans tilfælde) stod et stort hus, med en endnu støre lade gemt bag huset. Endelig satte de farten ned. Pigen bankede ikke på, gik bare ind. Ham vidste ikke helt om han skulle gå med, men et koldt vindstød fik ham til at skifte mening.

Huset var virkelig hyggeligt, med store gammeldags træpæle, mørke trædøre, og en masse malerier. Han kiggede sig nysgerrigt om, og fik et kæmpe chok da en pige kom ind i gangen. Hun var meget højere end den anden, men lignede til en forveksling. Den eneste forskel var hendes hår som var flammende rødt, og som brusede ud i en masse små krøller. Håret lignede nærmest det samme, som hende pigen Merida havde fra Modig. Hun kiggede surt, men dog alligevel også lidt nysgerrigt på ham, hvorefter hun gjorde et tegn ind mod det der måtte være stuen.

"Gå ind!"

Hendes stemme havde en klang af frustration, ligesom den anden. De måtte være søstre.

"Sig mig er du døv? Gå ind!"

Han skyndte sig at gøre som hun sagde, og gik ind i den lille stue. Midt i rummet var en sofa, foran den en pejs, en kommode, en stort egetræs bord, med tilhørende 5 stole. Pigen fra før sad på en af stolene, ved siden af en tredje pige, som tydeligvis også var en søster. De kunne endda godt være trilinger.

Den nye pige havde langt hvidt hår, længere end de andre, det gik helt ned til over hendes knæ. Det sad i en stram fletning, og ikke et hår vovede sig ud. På en anden stol sad en mand, som lignede en på de 45 år. Han havde stærke grå øjne, og trods den tydelige slid alderen havde gjort, var hans hår stadig helt sort. Sam gættede på at det var Elias. Wow. Han havde ikke troet at der var så mange af de piger, og de gjorde ham nervøs. Specielt fordi de alle bar våben, et sværd, en stav med to spidser i hver ende, og selvfølgelig buen. Tilfælles havde de alle en lille dolk i en sked.

"Sæt dig ned, så vil vi prøve at besvare dine spørgsmål"

Manden, Elias, gjorde tegn mod sofaen, og han satte sig nervøst ned.

"For det første vil jeg gerne præsenterer mig som Elias, og det her er Lilly, Sophia, og Luna"

Han pegede på skift på pigerne. De så ret irriteret ud over at få røbet deres navne, men stoppede ham ikke.

"Mit navn er Sam" sagde han tøvende.

"Vi vil gerne vide hvor du kommer fra, Sam, og om du ved hvorfor du er blevet sendt hertil"

"Jeg kommer fra San Fransisco, og jeg aner ikke hvordan jeg kom herhen. Jeg skulle mødes med Laura henne ved en blindgyde, for at... I hvert fald så ventede jeg på hende, og pludselig kom en stor mørk kugle til syne, den udvidede sig, og slugte alt omkring sig. Jeg holdte fast i muren så godt jeg kunne, men til sidst blev jeg suget ind i den. Så hørte jeg en stemme hviske noget, alt var mørkt og tyst, men så landede jeg her"

De kiggede alle på skift fra ham, til hinanden.

"Hvor kommer du fra?" Gentog Elias.

"Det har jeg jo lige sagt, jeg kommer fra San Fransisco!" Sagde han irriteret.

"Nej, jeg mener hvilken planet?"

"Jorden, selvfølgelig!" Han kiggede på dem, og blev rædselsslagen ved hvad han så. Undring.

"Du.. kommer fra.. Jorden?" Lillys stemme var tøvende, og ret tvivlsom.

"Ja, hvor skulle jeg ellers komme fra?" Så stoppede han.

"Kommer... i da ikke fra jorden?"

De rystede alle samen på hovedet.

"Er i rumvæsner?!" sagde han panikslagen.

"Vi vil ikke gøre dig noget, bare rolig. Lige nu er jeg sådan set for første gang i 60 somre forvirret, og helt på bar bund. Du er ny, fremmed. Det er meget sjældent det sker. For at du skal overleve i denne verden, må du kende alle dens fare, derfor vil vi nu.."

Pigen Lilly afbryd ham med en hektisk og rasende stemme.

"Du vil da ikke fortælle ham om det? Han kunne lige så godt lyve og bagefter gå direkte til Aya!"

"Han lyver ikke! Jeg så selv portalen!" sagde Sophia.

"Det du så kunne sagtes være en illusion!"

"Tror du ikke på mig?"

"Det ved jeg ikke, men jeg stoler i hvert fald ikke på HAM"!

"Du tror jeg lyver!"

"Måske"

"STOP!" Alle holdte mund da den tredje søster, Luna, råbte.

"Det hjælper os ikke videre at skændes. Det er hvad hun ønsker, at skabe splid mellem os. Hun ved at sammen er vi stærkere, og derfor ønsker hun os skældt ad. Med hensyn til Sam, så har vi en pligt. Vi skal opretholde freden her i landet, og det gør vi ikke med at overlade at uskyldigt væsen til uvished. Så nu tager vi os alle sammen og fortæller ham om reglerne. Bagefter går Elias og jeg ud i byen for at finde informationer"

Hun var den første af dem der brugte hans navn, og med det samme respekterede han hende. De andre måtte modvilligt mumle "Ja", eller "Okay", "Du har ret". "Godt" sagde Elias, "Lad os komme i gang"...

 

For mange tusinde somre siden, levede en troldmand med navn Asulero. Asulero var vor tids stærkeste troldmand, hvilket gjorde ham ond. Han kunne ikke klare alt den magi der pumpede rundt i ham, og det gjorde ham vanvittig. Man siger at han ikke var sig selv, blot en brik i mørkets puslespil. Asulero fik den mørkeste mission nogensinde. Han skulle frembringe Skyggen. Det lød sig at det var selve mørket der havde givet ham den mission. For at frembringe Skyggen, skulle han blive et med mørket, og dræbe det der lå hans hjerte nærmest. Styret af ondskaben, gik han. Gik, i flere dage, uger, måneder, før han endelig kom til den dør hans hjerte havde ført ham til. Bag døren, var hans barndoms ven, Lurina. Lurina skreg, bad, og græd da han kom ind, for hun kunne tydeligt se ondskaben, og mørket klamre sig til ham, som tjære. Han hørte hende ikke, tog bare sin hånd, og rev hendes hjerte ud. I det samme kom hendes lille dreng ud. Troldmanden følte intet, knuste hendes hjerte foran drengen. Derefter skulle han til at dræbe drengen, men mørket sagde der ikke var tid. Drengen ville være spild af tid. Troldmanden tog tilbage til sit slot, og begyndte forberedelserne. En måned senere, på en lys og klar dag, træk skyerne sig pludseligt sammen, og torden kom frem på himlen. Skyggen kom frem, i alt sin hæslighed. Man siger at den var så grim, at ingen ord kunne beskrive dens ondskab, og hæslighed. Den strakte sig, og snart var hele landet indhyllet i mørke skygger. Skyggen var et væsen skabt til at skaber mørke arter. Ved et specielt ritural, kunne den forbande en race til evigt ondskab. Således blev troldmands racen dømt til evig og altid at være i mørket, og aldrig finde vej frem til lyset. Men efter Skyggens ritural, spredte frygt og rygter sig. 4 borgere havde fået skænket en hellig gave. Nemlig en evne for hver af elementerne. Sammen gik alle fire elementer mod troldmanden, og bekæmpede skyggen, og sendte troldmanden i evig eksil. Efterkommere af de fire, blev kaldt skyggejægere. De jager efter de rester af Skyggen, som ikke er tilintetgjort, og som leder efter et væsen at forbinde med mørket. Selv er de immune for Skyggens rester, men hvis Skyggen en dag vendte tilbage, ville alle, også skyggejægerne, være fortabte...

"Sophia, Luna, Lilly er skyggejægere. Jeg er en borger med healings evner. Alle væsner som ikke er en bestemt race, kaldes en borger. En borger er væsner uden for kategori, som altid er blevet skænket en gave, en evne" Afsluttede Elias sin fortælling. Sam vidste ikke hvad han skulle sige. Han var måløs. 

"Du kan låne mit værelse, jeg sover bare på sofaen. Gå bare, mig og pigerne har en masse vi lige skal tale igennem". Elias gjorde et nik hen mod trappen, og Sam mumlede et lavt tak. Så gik langsomt op ad trappen. Elias havde ikke sagt hvor soveværelset lå, men der var kun to værelser, hvor de ene var et badeværelse.

Sam blev uendeligt lettet over at se et toilet. Han havde været rædselsslagen for at skulle pisse ned i et hul. Han lagde sig på briksen, der var ret hård, og prøvede at sove. Han vågnede ved et sæt, overbevidst om at han havde hørt den samme stemme, som han hørte da han faldt gennem portalen. Men det var bare Lillys stemme, opdagede han. Hvorfor, vidste han ikke, men hendes stemme beroligede ham, og snart faldt han i en dyb drømmeløs søvn... 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...