Love, Chaos, Drama - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 feb. 2014
  • Opdateret: 20 mar. 2014
  • Status: Færdig
*OBS: Dette er 2'eren på Waking up as Mrs. Tomlinson* Rose Tomlinson, Louis Tomlinson, Harry Styles og Amy Green er tilbage. De fire venner har aldrig været stærkere og alt ser ud til at være perfekt for dem. Men da løgne, bedrageri, kærlighed og ikke mindst kaos og drama, begynder at skylle over dem som store bølger vand, vil de så kunne holde det ud? Vil de kæmpe sig igennem dette store kaos i deres venskab eller miste hinanden forevigt? Følg med i efterfølgeren af Waking up as Mrs. Tomlinson og følg de fire venners kamp mod kaoset.

27Likes
53Kommentarer
3056Visninger
AA

17. 15 | Done.


Roses' synsvinkel.


Louis kommer ikke ud af Harrys opholdringstue før næste morgen. Ingen af os fik lov at komme ind og tale med ham, men vi forlangte så at få at vide hvad de har gjort med Harry. Jeg føler sådan en stor trang til at storme ind af døren og se til både Louis men også Harry, for jeg ved ikke hvordan de har det. Og det piner mig. 

Vi andre overnatter på nogle sofaer længere nede af gangen. Jeg sov op af Niall hele natten og Amy sov op af Zayn. Niall sov op af Liam og Liam sov op af en væg. 

Morgenmaden er Zayn og Liam lige nede og hente. Vi andre sidder stadig i sofaerne og ligner, ja for at sige det mildt, en bunke fugleskræmsler. Amys og mit ansigt er fyldt med mascara rester, vores hår ligner høstakker og drengenes øjne er røde og oppuste.

"Nå, det ser ikke ud til de kommer lige foreløbig. Rose, skal du med ud og fikse det her?" spørger Amy med en halv grødet stemme og kører en hånd over sit ansigt. "Selvfølgelig. Jeg skal også lige fikset lidt, jeg tror ikke det er så godt at for mange mennesker ser det her" siger jeg med et meget lille smil og hentyder til mit ansigt.

Amy får ikke det mindste smil på læberne. Hun nikker bare, rejser sig og kigger på mig mens jeg stiller mig op ved siden af hende. Jeg retter kort på tøjet og går så med hende ned af gangen, ned på toiletterne. 

Vi kommer forbi Harrys stue på vejen. Jeg tager Amys hånd og klemmer den, da et lille hulk forlader hendes læber mens vi nærmer os. Jeg gad vide hvornår Louis kommer ud. 

Idet vi passere døren, går den op. Både Amy og jeg springer forskrækket tilbage da døren går let op og Louis kommer ud. Hurtigt ser jeg på hans ansigt at han intet søvn har fået hele natten. Store render er under øjnene, hans øjne er røde og oppustende, hans hår er uglet og han ser meget træt ud. 

"Louis.." gisper jeg og slipper Amys hånd. Hurtigt lægger jeg armene om ham og trækker ham ind i et stramt greb. "Rose.. Han.." hvisker Louis med en hæst stemme men jeg tysser bare på ham og stryger en hånd over hans ryg.

"Må jeg gå med jer to?" hvisker han så og jeg nikker bare. Selvfølgelig må han det. Jeg fjerner mine armene fra hans nakke og tager hans hånd. Amy står og stirre på os og da jeg tager hendes hånd i min, får hun et ganske let chok.

Hun strammer bare grebet om min hånd og jeg begynder stille at gå sammen med dem ned til toiletterne. Da vi derhen går mig og Amy ind på dametoilettet og Louis' ind på herretoilettet. Stilheden lægger tungt om os da vi kommer derind og der ingen mennesker er.

Jeg tænder hurtigt fra vandhanen og begynder at skylle mit ansigt, Amy gør det samme. Da jeg med mellemrum kigger på spejlet over mig, og tjekker om alt mit makeup er, tager jeg noget papir og begynder at tørre mit ansigt.

"Ser jeg nogenlunde okay ud?" spørger jeg Amy som står og reager sit hår med nogle fingre. Hun vender sig mod mig og giver mig elevatorblikket. "Smuk som altid" siger hun med et smil. Jeg går over til hende og tager hendes hånd.

"Du ved godt han klarer den ikk? Du skal bare tro på det. Hvis du først giver op, giver han op" siger jeg og klemmer hendes hånd let. Hun smiler ganske let til mig. "Jeg giver ikke op. Det gør jeg simpelhent ikke. Men jeg vil så gerne se ham, det har jeg brug for Rose" nærmest tigger Amy og sukker. 

"Det har vi alle. Jeg hører lægerne om, om vi ikke kan skiftevis se ham idag. Jeg tror også de andre drenge trænger til at se ham. Louis trænger også til noget søvn" siger jeg og Amy nikker let, hvilket viser at hun er enig med mig.

"Nå, skal vi komme ud til Louis? Jeg er også hundesulten" siger Amy og sukker. Jeg nikker og vi går ud af døren. Louis venter på os og han er hurtigt henne ved min frie side og har et stramt greb om min hånd. 

Han ser lidt bedre ud en før; Hans hår sidder nogenlunde pænt, render under øjnene er væk og hans øjne er knap så røde og oppuste som før.

Vi er stille hele vejen hen til Harrys stue og videre hen til sofaerne hvor de andre drenge har gjort morgenmaden klar. Mig og Louis sætter os i den ledige sofa og Amy går over til Zayn, hvor hun hviler sit hoved på hans skulder.

"Der er mere mad hvis vi får brug for mere" siger Liam kort og begynder at spise. De andre tager lidt og det samme gør jeg, men Louis gør ikke hvilket gør mig lidt bekymret. 

"Louis du er nød til at spise noget. Du har ikke fået noget i lang tid. Kom nu, tag lidt" siger jeg og rækker ham en bolle med lidt pålæg i. Han ryster bare på hovedet og nægter at tage imod bollen.

"Louis, du er nød til at spise. Du skal spise noget. Vi andre er også bekymret for Harry og tro ikke det er nemmere for os end for dig. Vi er alle nød til at spise og drikke og holde håbet op for Harry. Så please, spis noget. For Harrys skyld." siger jeg og rækker ham bollen igen.

Han kigger mig dybt i øjnene med det triste blik. Jeg får en dårlig smag i munden, men jeg ved jeg er nød til at insisterer på at han spiser. Han skal ikke gå rundt og sulte bare fordi Harry ligger på hospitalet. Til min overraskelse sukker han let og tager så imod bollen. Han tager en lille bid, tygger det og synker. Lidt er det, men heller lidt end ingenting. Jeg nikker tilfreds og spiser videre. 

///

"Sover han?" spørger Niall og hentyder til Louis som ligger med hovedet på mit skød. "Ja" svarer jeg og stryger ganske let en hånd over hans hår. Idet jeg kigger op igen kommer Liam gående med en af lægerne.

"Er der noget galt med Harry?" er det første Amy spørger lægen om så snart han og Liam ankommer. "Nej, I kan være ganske rolige. Harry er i bedring og kan vågne når som helst de næste to dage. Jeg kom for at fortælle jer at i skiftevis kan se til Harry idag, en af gangen. Hvis der sker noget når I er inde ved ham, så skal I trykke på den store røde knap der hænger ved siden af døren. Forstået?" spørger lægen og vi nikker bare.

"Godt. Jeg vil gå igen" siger lægen så og vender rundt. Han begynder at gå væk fra os og da jeg kigger er Amy allerede oppe og stå. "Jeg besøger ham først okay?" siger hun næsten som om det ikke er et spørgsmål.

"Kom tilbage om 1 time, så skifter vi" siger Liam bag hende og hun nikker bare. Så begynder hun at gå hen mod Harry stue. Hun forsvinder ind af døren og lukker den efter sig.

"Hvornår tror I Harry bliver rask?" spørger Zayn og får vores andres opmærksomhed. "Jeg tror at lige så snart han er vågnet og de har set til ham så bliver han udskrevet efter nogle dage. Hans lille hul i hovedet gør jo ikke noget mere og hans arm skal jo bare hele nu" siger jeg og ser Liam nikke mens jeg taler.

"Hvad tror I fansene siger? Og Modest!? Dem har vi slet ikke tænkt over endnu" siger Niall med ingen gang den mindste gnist at glæde i sin stemme. "Modest! bliver nok ikke så tilfredse. Men vores fans vil stadig støtte os" siger Liam og Zayn gør sig enig med et nik.

Pludselig går en skikkelse forbi mig og sætter sig ned på en af sofaerne. "Amy?" spørger Zayn ligeså forvirret som mig selv. "Jeg kunne ikke mere" forklarer hun bare kort og trækker benene op under sig. "Rose.. Jeg synes du skal se til ham nu" tilføjer hun så og kigger mig trist i øjnene.

Jeg bliver lidt overrasket, men nikker bare. "Er det okay med jer?" spørger jeg drengene som bare nikker. Forsigtigt får jeg fjernet Louis' hoved fra mit skød og rejst mig. Jeg går væk fra de andre og hen til Harrys stue. Med en rystede hånd åbner jeg døren og går ind. 

Jeg ser hurtigt det store gardin rundt om hans seng. Jeg lukker døren og går over til gardinet. Forsigtigt fjerner jeg gardinet og gisper da jeg ser Harry ligge i sengen med dimser overalt. Jeg går stille ind og sætter mig på stolen ved siden af hans seng.

"Oh my gard Harry, se på dig. Hvad har du dog rodet dig ud i?" siger jeg selvom jeg godt ved han ikke kan høre mig. Jeg tager hans hånd og klemmer den blidt. "Dagen i går var rigtig svær for os alle. Louis var ved dig hele natten. Amy græd som jeg ved ikke hvad. Drengene var helt følelsesløse. Jeg var selv meget ked af det. Men der er godt nyt. Du overlever. Og vågner forhåbelidt snart" siger jeg og sukker lidt. 

Jeg klemmer let Harrys hånd og kigger ned i mit skød. Jeg mærker tårerne presse på. Pludselig bevæger Harry sig og jeg kigger lyn hurtigt op. Han bevæger sine øjne og de åbner ganske let. "Harry?" gisper jeg og rejser mig så jeg kan kigge over hans hoved. Jeg ser Harrys grønne øjne stikke frem og et lille smile kommer på hans læber.

"Åh godt du er vågen!" siger jeg glad og i min store glæde kommer jeg til og kysse ham hurtigt på munden. Han ser dog ikke til at havde noget imod det efter. Da jeg vender mig helt rundt ser jeg Louis stå foran mig med tårer ned af kinderne. "Hvordan kunne I gøre det imod mig? Imod Amy? Igen?" siger han med sammenbidte tænder og det tager mig ikke lang tid at lægge 2 og 2 sammen.

Han så os kysse. Fuck. "Louis, du-"
"Spar mig for dine undskyldninger Rose. De dur fucking ikke denne gang! Hvordan kunne I?! Harry jeg troede du var min bedste ven! Og Rose! Du var min kone! Og hvad med Amy?! Den stakkels pige kan snart ikke tage mere af jeres bullshit!" råber Louis og bliver helt rød i hovedet af raseri.

"Jeg er din kone Louis!" siger jeg men ved allerede godt at denne her kamp er tabt på forhånd. "Og jeg er din bedste ven" lyder det fra Harry af som dog har en lidt hæs stemme. "Nej det er I ikke mere. Harry vores venskab er slut. Rose, vi er færdige" siger Louis med tårer ned af kinderne og jeg begynder at græde da han færdiggør sætningen.

"Louis please, giv mig en chance til at forklare!" tigger jeg og græder endnu mere. "Du får ikke flere chancer Rose, dem har du fået rigeligt af nu. Vi er færdige" siger Louis og tager sin ring af. Han kaster den på jorden, giver mig og Harry et sidste blik inden han forsvinder væk.

Jeg falder grædene ned på knæ og tager hans ring. Tårerne løber ned af mine kinder. En enkelt dum fejltagelse.. En enkelt fucking dum fejltagelse.. 

///


Så fandt Louis så ud af det! Synes I det er godt eller skidt?
Og kan I godt forstå Louis' reaktion? Og hvad tror I Louis gør nu?
Jeg har faktisk noget jeg gerne vil snakke med jer om. Jeg har længe gået og overvejet at slette denne her movella, da jeg ikke rigtig føler for den længere. Og jeg må ærligt indrømme at jeg føler at jeg har fejlet gevaldigt med hensyntil spændingen og alt muligt andet. Jeg tror måske jeg har gabt over en for stor mundfuld end jeg regnede med da jeg begyndte at skrive på 2'eren. Selvom det virkelig piner mig at skrive det her, så overvejer jeg det stærkt. Desuden har jeg fået rigtig mange ideer til endnu flere movellaer som jeg helt bestemt tror bliver rigtig gode :). En lidt trist besked at læse efter et kapitel, men jeg syntes bare lige I skulle vide det. x 
 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...