Flystyrtet


0Likes
0Kommentarer
448Visninger

1. Flystyrtet

Flystyrtet

Jeg ledte efter min plads i flyet, det var et mellemstort fly, jeg havde fløjet meget i mit middellange liv, så det tog heller ikke mere end et par minutter, at finde min plads, pladsen var placeret ved vinduet, lige bag ved vingerne, i venstre side af flyet. Jeg havde bevidst reserveret den specifikke plads, fordi den giver et godt overblik, over hvad der sker i passagernes kabine. Jeg satte mig hurtigt til rette, og fandt noget tyggegummi frem, rettede på mit mørkegrå jakkesæt og fandt min bog om vin for videregående frem og begyndte at læse. Straks efter lettede vi, jeg var på vej til måske den måske vigtigste samtale i mit liv.

 

Vi havde ikke været i luften særligt længe, før flyets kaptajn og kabinepersonale gjorde os passagerer opmærksomme på, at der var et mindre problem med flyet, og at vi skulle spænde vores sikkerhedsbælter, og holde gangen fri for bagage og andre personlige ejendele. I starten skete der ikke noget, kabinepersonalet serverede stadig mad og snacks, men ca. syv minutter efter den første advarsel kommer en stewardesse løbende, hen til sine kollegaer ved madvognen, jeg ved ikke hvad hun sagde men de fik travlt med at komme hen til deres sæder forrest i flyet, endda så travlt at de glemte at opkræve betaling, af den rødhårede svensker, der havde bestilt de 4 flasker rødvin, som de var ved at give ham, da de blev afbrudt af deres kollega.

 

Få sekunder efter at kabinepersonalet havde sat sig ned og spændt deres sikkerheds bælter, begyndte flyet at ryste, lidt efter føltes det som små hop, jeg tænkte at jeg havde oplevet værre under min forretningsrejse til Madrid i vinteren 1984, hvor flyet stødte ind i en snestorm, mine tanker blev dog hurtigt afbrudt af kraftigere turbulens, flyet hoppede kraftigt og begyndte at krænge svagt til venstre.

 

Lyset var gået, folk var begyndt at råbe op og skrige, især en af dem der sad bagved mig var slem, hun skreg konstant op om at det var guds hævn, og at vi alle sammen ville dø, en af mine mandlige medpassagerer fik dog hurtigt nok af hende, jeg ved ikke hvad han gjorde, men det fik hende til at holde mund. Episoden med den skrigende kvinde havde fået mig til at miste fokus fra flyet. Da jeg havde fået min fokus tilbage til flyet bemærkede jeg, at flyet nu krængede kraftigt til venstre og at det hoppede og rystede konstant. Der lød et pludseligt brag, og i et kort øjeblik kom lyset tilbage, men det var en kortvarig fornøjelse for straks efter gik det.

 

Kabinepersonalet var begyndte at løbe rundt i kabinen, og på et tidspunkt tog en af dem mikrofon og sagde at passagerne skulle sætte sig i nødlandings position, resten af kabinepersonalet løb rundt mellem sæderne for at få alle passagererne til at sætte sig, i nødlandingspositionen. Det føltes som en evighed. jeg sad bare der i mine egne tanker og nærmest hyperventilerede indtil der pludselig kom iltmasker ned fra loftet, jeg tog med det samme en på, og hjalp derefter jeg side makker med at få sat hans maske ordentligt på.

 

Nu begyndte flyet for alvor at ramme turbulens, og det krængede stærkt til venstre, i højre side var nogle passagerne var begyndt at råbe noget op om, at der var ild i højre turbinemotor, Jeg blev for alvor bange nu. Personalet havde sat sig ned, alt var kaos i kabinen. Det føltes som en evighed, før piloterne sagde at de foretog en nødlanding om femten sekunder, og at alle passagerer og besætningsmedlemmer skulle sætte sig i den foreskrevne nødlandingsposition.

 

Det føltes ikke som femten sekunder, men nærmere som femten timer før flyet endelig ramte jorden. Da det ramte blev alt oplyst af et skarpt lys, larmen var øredøvende, det føltes som min krop blev revet fra hinanden, jeg mærkede et hårdt ryk til højre side. så blev alt stille, jeg sad bare der, sæderækken foran mig var væk, der var ingenting foran mig, jeg løsnede mit sikkerhedsbælte, og nærmest faldt ud af flysædet, ned på jorden, jeg lå der kun et par sekunder, før jeg fik samlet nok viljestyrke til at rejse mig op.

 

Jeg gik klodset rundt blandt små brænde, indholdet fra de ombordværende kufferter, vragdele fra flyet og andre overlevende. Der var kaos overalt nogle af besætningsmedlemmerne fumlede desperat, med flyets brandsluknings udstyr, og nogle af de andre besætningsmedlemmer prøvede forgæves at få passagererne samlet lidt væk fra flyet, jeg gik rundt og hjalp mine medpassagerer med at komme på benene. Fly personalet fik endelig samlet passagererne lidt væk fra flyet, vi sad bare der og så på flyvraget. Efter nogle minutter begyndte jeg at tænke på den samtale jeg skulle have været til. ca. 15 minutter efter styrtet, begyndte de første redningskøretøjer at ankomme.

 

Først var det fire brandbiler med ca. tredive forvirrede og stressede brandmænd, ganske få minutter senere ankom de første ambulancer. Ambulancefolkene var meget hurtige og professionelle, de gik direkte hen til passagererne og spurgte dem systematisk om de var sårede, og hvordan de havde det. Der blev ved med at komme ambulancer og redningsfolk, til nedstyrtningsstedet. Efter en halv time var det min tur til at blive kørt til hospitalet.

 

De brugte kun et par minutter på at undersøge mig, de sagde at jeg var helt okay bortset fra chokket og en mindre hjernerystelse, men de ville gerne indlægge mig natten over. Nogle dage efter blev jeg sendt til København med bus sammen med resten af de passagerer der stadig ville til Danmark, det var ikke særligt mange. Men jeg havde en udmærket fordrukken samtale med den rødhårede svensker.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...