En Halvengels Kamp

Carter er ikke helt som alle de andre piger. Da hun møder drengen Ethan bliver hendes verden vendt på hovedet og hun er nød til at stikke af for at overleve og for at finde ud af hvem hun er. Men den mystiske Magister er efter dem.

1Likes
2Kommentarer
203Visninger
AA

1. prolog

 

Over det golde landskab i New Mexico, glimtede de mange tusinde stjerner om kap med hinanden om hvem, der kunne skinne flottest og klarest.

Ethan Craft drejede sin Mercedes hen over den store brede vej og speedometeret nåede op på 130 km/t. Frustreret trådte han hårdere i og rundede 150 km/t, mens han drønede af sted mod grænsen til Colorado.

Han knugede så hårdt om rattet at hans knoer blev helt hvide og det gjorde ondt.

"Pis og lort," snerrede Ethan sammenbildt og nåede grænsen som han drønede over. Han var fucking ligeglad med om politiet ville være i hælene på ham. Som medlem af FBI kunne han sgu da gøre som han ville. Politiet havde ikke noget at skulle have sagt.

Pludselig vibrerede hans mobil i lommen. Ethan slap stille og rolig speederen (selvom han lod hastigheden være oppe på en 110 km/t), mens han tog mobilen op og tjekkede nummeret. Sarah.

"Hej," brummede Ethan.

"Ethan, hvor er du henne?" Sarahs stemme var blid og sød som honning.

"Jeg har krydset grænsen til Colorado," svarede Ethan kort. "Hvad vil du Sarah?"

"Spørge om du kom hjem snart," sagde Sarah sødt og Ethan syntes han kunne høre noget rumstere i baggrunden. "Jeg savner dig sådan."

"Sarah..." Ethan stønnede og tog sig til hoved. "Jeg har jo sagt at det er overstået mellem os."

"Er der da en anden."

"Nej!" Ethans stemme var hård.

"Du skal ikke vrisse, Ethan Craft," sagde Sarah køligt. "Det vi tog har er unikt og jeg ved at du elskede - og stadig elsker - mig. Så drop dit skuespil og kom tilbage til mig. Der hvor du hører til."

"Sarah, det her er noget du forestiller dig," sagde Ethan stille, mens han håbede at kunne få lidt fornuft banket ind i knolden på det gale kvindemenneske. "Jeg kan ikke være den du ønsker jeg skal være for dig."

"Det er dig, der forestiller dig noget," sagde Sarah irriteret og med en bønfaldende klang. "Ethan lad os nu finde sammen igen."

"Du slog op med mig," sagde Ethan koldt.

"Og det var en fejl," sagde Sarah blidt. "Jeg elsker dig stadigvæk Ethan. Jeg håber du ved det."

"Hvorfor havde du så sex med en anden mand?" Ethans stemme var iskold og han følte sig også helt ødelagt da han sagt det. Det var hårdt.

"Det var en fejl," hviskede Sarah. "Jeg elsker dig jo, Ethan."

"Nej. Du elsker kun dig selv," sagde Ethan kort og afbrød op-kaldet og slukkede mobilen og smed den på sædet ved siden af sig og drønede videre.

Hans hjerte hamrede i brystet og han mærkede adrenalinen strømme igennem sin krop.

Sarah havde været mere end et engangsknald for Ethan. Han havde vidst at Sarah ikke var som alle andre piger, da han mødte hende på en bar i Colorado. De havde haft en hed og skøn affære indtil Ethan kom hjem og fandt Sarah i færd med at have sex med en anden mand. Det værste af det hele var at Ethan havde haft tænkt sig at fri til hende.

Han skulle fandme ikke forelske sig igen. Han ville sgu ikke møde en eller anden snob, der bare ville udnytte ham. Igen.

Han ville ikke såres endnu en gang. Det gjorde simpelt-hen for ondt.

Efter et par timers kørsel drejede Ethan af henne ved en mindre rasteplads og han kørte hen til en holdeplads inden han steg ud. Det var allerede køligere. Han var kommet godt op gennem Colorado.

Tilfreds lænede Ethan sig op ad bilen og betragtede himlen, der var begyndt at lysne i øst. Fem minutter og så var det videre.

Ethan tændte sin mobil igen og fandt tre ubesvarede opkald fra Sarah, samt en sms fra Bane. De tre opkald ignorere-de opkaldene.

Engel opserveret. Befinder sig på Elort Street nr. 13 i Jackson Hills, Arizona. Den skal elimineres så hurtigt som overhoved muligt.

Ethan rynkede brynet. Han fik da aldrig at vide at han skulle eliminere en fjende hurtigt. Ethan lagde mobilen i lommen og satte sig ind i bilen.

Nu skulle han finde fjenden og dræbe misfostret. Koste hvad det ville.

Ethan startede motoren og begyndte at køre mod vest til Arizona.

Siden Ethan havde været gammel nok til selv at stå, havde han trænet i at skyde og dræbe de overnaturlige væsner, der nu måtte være i verden; dæmoner, engel, vampyrer, varulve, feer, alfer, trolde, elvere og dværge. Da Ethan så var 10 år gammel havde han dræbt sin første varulve og var kommet ind i et team, der jagtede og slog de her væsner ihjel. Det havde været fantastisk og dejligt at høre til et sted.

Nu handlede Ethan bare på egen hånd, hvilket også passe-de ham bedre.

Ensomheden var bedre end noget andet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...