Trust

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 jan. 2014
  • Opdateret: 12 jan. 2014
  • Status: Igang
"Jeg er ikke sur, bare en dårlig dag." løj jeg. Teknisk set løj jeg ikke. Det er en dårlig dag hver eneste dag. Det har det været lige siden, at min mor forlod os. "Okay, så lad mig gøre den bedre." sagde Justin med et smørret grin. Han tog et skridt tættere på mig og jeg tog et tilbage. Han synes åbenbart, at det her var sjovt, eftersom han blev ved. For hvert skridt han tog mod mig, tog jeg et tilbage, indtil jeg ramte muren. Han lagde sine hænder på væggen ved hver side af mit hovede, så jeg var omringet. Jeg følte den her underlige følelse. Jeg var ikke ligefrem bange, men det var som om, at det var en blanding af at være bange og nervøsitet. "Amaris..." jeg kunne mærke hans ånde på mit ansigt. Den duftede af mango og en lille smule af vanilje. Lasagne. Savl. Kys mig!

11Likes
5Kommentarer
497Visninger
AA

6. Undskyld

Justin havde undgået mig resten af dagen. Jeg ville have taget fat i ham efter timen, men han gik bare. Jeg bryder mig ikke særligt meget om ham, men der er et eller andet, der gør, at jeg ikke kan stoppe med at tænke på ham.

Lige nu ligger jeg i sofaen her hjemme, ALENE, mens jeg ser en genudsendelse af Pretty Little Liars. Jeg sværger, Noel Kahn er SÅ lækker!

Lasaaaaagne.

Dobbelt savl.

'Kan man overhovedet dobbelt savle?' tænker I sikkert.

Det kan man godt.

Prøv lige og google ham altså!

Den eneste grund til, at jeg lige nu ligger og ser en genudsendelse, er pga., jeg venter på, at Zenia skal komme og tage mig hjem til Kyle.

Mig, Zenia, Kyle, Maria og Justin skal alle mødes for at lave vores opgave i samfundsfag, så hun havde lovet mig at hente mig, nu når jeg ikke kan vejen hjem til Kyle.

Lige da Noel Kahn kommer frem på skærmen, er der en person, der ringer på døren.

Kl er kun halv fem, så det kan ikke være Zenia, eftersom vi havde aftalt, at hun skulle hente mig klokken seks.

Jeg sværger, hvis det er Chase, der afbryder mit Noel-moment- Vent, det minder mig om, at jeg skulle have lavet noget, så jeg kunne få hævn på ham efter hans prank i morges!

Hvad kan det mon være...

Jeg åbnede hoveddøren, og begyndte allerede at råbe. "Chase, hvordan FANDEN kan du glemme din nøgle?! Du afbrød-" jeg stoppede, da det ikke var Chase, der stod der.

Det var Justin.

Hvad laver han her?

"Hvad laver du h-"

"Undskyld."

Nu er det MIG, der er overrasket. Har han lige undskyldt?

Hvad undskylder han egentlig for, sådan rigtigt?

Det er som om, at han læste mine tanker. "Undskyld fordi at jeg bare gik fra dig..." han kiggede nu på mig med et smørret smil. "... og lod dig stå totalt fortabt, Aris." sagde han og blinkede.

Jeg tror seriøst, at min kæbe ligger helt nede på jorden.

Han har værre humørsvingninger end en pige med menstruation, og det siger meget.

"Du ved, vi skal først mødes hos Kyle om halvanden time, ikk'?" Uden at svare på hans undskyldning, lukkede jeg ham bare ind og gik ind i stuen.

Jeg satte mig ned i sofaen og så på tv skærmen, der nu viste reklamer. Da jeg kiggede over på Justin, kiggede han allerede på mig.

Jeg løftede øjenbrynene. "Hvad?"

"Det er mig, der skal køre dig." sagde han og kiggede væk fra mig. "Det aftalte jeg med Zenia, eftersom hun ikke kan komme i dag." han kiggede derefter på mig igen. "Det var et eller andet med hendes forældre, du kan snakke med hende senere."

Jeg rynkede med panden. "Du kommer stadig alt for tidligt."

Han trækkede på hans skuldre. "Jeg kedede mig."

Jeg har en idé. "Jeg har en gode måde at underholde dig på." sagde jeg og blinkede til ham.

Jeg tror, at han tænkte på noget andet, eftersom han havde et smørret grin på sine læber. "Nå så det har du?"

Jeg rullede bare med øjnene. "Kom med."

 

En halv time efter står Justin og jeg foran vores kunstværk. Vi havde faktisk haft det vildt sjovt sammen. Jeg troede, at det ville blive akavet, men der var ikke et eneste akavet øjeblik. Jeg fandt ud af, at han bor ret tæt på mig, han har to halvsøskende og at hans forældre er skilt. Jeg gad ikke rigtigt fortælle ham om min mor, så jeg sagde bare, at mine forældre også var skilt.

Måske er jeg en 3-krone.

Jeg holdte min hånd over hjertet og fakede et hulk. "Det er så smukt..."

Justin kiggede på mig med et smil. Hvis ikke jeg havde stået så tæt på ham, ville jeg ikke kunne have set, at det faktisk var et smil.

Vi står lige nu i min brors værelse, hvor vi har malet på væggene.

Jeg havde malet masser af blomster og hjerter over det hele og Justin havde bare malet lyserøde prikker og striber alle mulige steder.

"Jeg troede ikke, at du var typen, der kunne finde på det her." sagde han mens han kiggede på en lille tegning, jeg tegnede af mig og ham med djævlehorn.

Selvfølgelig var det ikke pænt. Det var små tændstiks-mænd, og den eneste grund til at man ved, at det er os, er pga. der er en pil ud fra dem med vores navne.

"Der er meget, du ikke ved om mig." sagde jeg med en ligeglad og kold stemme. Jeg kiggede derefter på ham. Han smilte ikke længere, men derimod undgik han mit blik.

"Jeg er sulten, skal vi tage et sted hen og spise?" det var åbenbart ikke et spørgsmål, eftersom han bare gik ud fra værelset. Jeg gik efter ham, for jeg er faktisk vildt sulten.

"Vent lige." sagde jeg og skyndte mig ind på mit værelse og tog en halvtredser fra min kommode.

Da jeg gik ud i stuen, så jeg Justin stå med Chase. Heldigvis er Chase ikke den overbeskyttende bror, så jeg er ikke bange for, om han har forhørt Justin.

"Kan du også bedst lide Barcelona?!" råbte Chase nærmest. Han giver seriøst liv for det hold. "Vent, jeg skal lige hende noget fra mit værelse. Jeg har Alves' autograf!"

Shit.

Shit shit shit.

Hans værelse!

"Godt I har mødt hinanden." afbrød jeg samtalen. "Chase, du kan gøre det en anden dag, Justin og jeg skal smutte nu." sagde jeg og mens jeg kiggede Justin i øjnene.

Han så forvirret ud først, men pludselig kunne man se ham blive helt bleg.

Som den påtrængende idiot Chase er, skulle han selvfølgelig vise ham det. "Kom nu, det er hurtigt." og med de ord var han på vej op ad trapperne for at gå over til sit værelse.

"Skynd dig!" hviskede-råbte jeg. "UD!"

Vi begge to løb ud ad døren, ind i Justins bil og var lige ved at køre, men lige inden kunne vi høre Chase' stemme fra vinduet.

"AMARIS!!"

Justin gik i gang med at køre, imens vi begge var flade af grin.

_________________________________________________________

Kommenter, fan og like!

:) xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...