Trust

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 jan. 2014
  • Opdateret: 12 jan. 2014
  • Status: Igang
"Jeg er ikke sur, bare en dårlig dag." løj jeg. Teknisk set løj jeg ikke. Det er en dårlig dag hver eneste dag. Det har det været lige siden, at min mor forlod os. "Okay, så lad mig gøre den bedre." sagde Justin med et smørret grin. Han tog et skridt tættere på mig og jeg tog et tilbage. Han synes åbenbart, at det her var sjovt, eftersom han blev ved. For hvert skridt han tog mod mig, tog jeg et tilbage, indtil jeg ramte muren. Han lagde sine hænder på væggen ved hver side af mit hovede, så jeg var omringet. Jeg følte den her underlige følelse. Jeg var ikke ligefrem bange, men det var som om, at det var en blanding af at være bange og nervøsitet. "Amaris..." jeg kunne mærke hans ånde på mit ansigt. Den duftede af mango og en lille smule af vanilje. Lasagne. Savl. Kys mig!

11Likes
5Kommentarer
498Visninger
AA

2. Nyt sted, nye mennesker.

"Amaris!" hørte jeg min far råbe.

"Jeg kommer!" Se, det er min første dag på min nye skole og jeg kommer for sent. Det er ikke lige den bedste ting at gøre første skoledag, men min storebror, Chase, der elsker at lave sjov med mig, har på en eller anden underlig måde slukket for mit vækkeur, imens jeg sov.

Jeg skal nok få hævn på et tidspunkt.

Det er første gang, jeg har flyttet i hele mit liv. Desværre har min far fået et nyt job, så vi blev nødt til at flytte. I starten kunne Chase ikke lide idéen, men efter jeg havde givet ham en god grund til at tage med, så holdte han bare munden lukket.

Vi blev nød til at flytte med vores far. Vi kan ikke bare forlade ham. Vi kan ikke forlade ham, som vores mor forlod os...

Jeg er på vej ned ad trappen, sprintende - ligesom et freaking hamster i et hjul, så Chase kan køre mig i skole. Jeg er 17 år, og jeg når ingen veje med min cykel.

Jeg går ind i køkkenet og ser min far sidde ned ved bordet, mens han roligt griner. "Hvordan kunne det tage dig så lang tid?" spurgte han mig. "Jeg tror ikke, at dine nye lærere vil synes særligt om det." forsatte han. Man kunne bare se på ham, at han fandt det her morsomt.

"Ja, men måske er det pga den abe-rotte, du kalder din søn!" vrissede jeg.

"Abe-rotte? Den var ny." svarede han med et grin. "Skynd dig, Chase venter udenfor." sagde han og kiggede ned i sin avis. "Jeg sværger, han er så dum nogle gange. Han tænker ikke på, at hvis du kommer for sent, vil han automatisk også komme for sent." sagde han og grinte virkelig højt denne gang.

Jeg grinte med ham. "Godt at jeg ikke er den eneste, der har tænkt sådan der." Jeg tog en banan fra bordet, og skyndte mig ud af hoveddøren. "Vi ses, far!" råbte jeg og smækkede døren i.

"AMARIS! SKYND DIG NU FORHELVEDE! JEG KOMMER FOR SENT!" råbte Chase fra sin bil. Wow... jeg tror, at vores naboer kommer til at hade om os allerede tre dage... måske en uge... I vores gamle hus, var naboerne vant til os. De havde set os skændes, siden vi var helt små. Jeg tror ikke, at vores nye naboer kommer til at vænne sig til os så hurtigt.

Deres tab.

Vi er dejlige!

Eller jeg er. Ikke Chase.

Den abe-rotte.

Lige da jeg var ved at lukke døren, kunne jeg mærke Chase tage bananen fra min hånd. Da jeg vendte mig om for at tage den tilbage, havde han allerede spist halvdelen af den.

Kan I se, hvad jeg mener, når jeg siger abe-rotte?

"Det var faktisk min morgenmad, din idiot." sagde jeg surt. Jeg er egentlig lidt ligeglad, men jeg ELSKER at være irriterende over for Chase.

"Undskyld, jeg blev sulten af at vente på dig." svarede han med munden fuld af banan.

Bananer bananer bananer...

Jeg elsker dem.

Livet er meget sjovere, når man er dirtyminded.

Han begyndte at køre hen mod min nye skole.

Ny skole... Nye mennesker... Nye venner.

Jeg havde masser af venner på min gamle skole, men efter min mor forlod os, har jeg haft tillidsproblemer. Mine såkaldte "venner" blev trætte af mig, men det er jeg glad for, at de viste. Det viser bare, hvor falske de er.

De var mere falske end en freaking 3-krone.

"Ehm, Amaris? Gå ud af bilen. Jeg skal i skole selv." jeg var så fortabt i mine egne tanker, at jeg ikke engang havde lagt mærke til, at vi nu var parkeret foran skolen. Skolen har en rødlig-brun farve og taget er mørkeblåt. Det ser en smule gammelt ud, men det er ikke grimt.

Jeg sukkede. "Nye 3-kroner, grimmere 3-kronere, kan verden ikke bare leve uden 3-kroner?" hviskede jeg stille. Chase kiggede på mig, som om jeg var skør.

Jeg gik ud ad bilen. "Ses senere, abe." sagde jeg med en falsk begejstret stemme og smækkede døren. 

Chase er 19 år og går på universitetet. Der er kun to års forskel imellem os, så vi er faktisk rimelig tætte. Vi ligner også hinanden en del. Vi har begge brunt hår og grå øjne, men min mund er bare lidt fyldigere. Plus, at han har en anderledes form øjenbryn end mig.

Jeg greb fat i døren til indgangen, men pludselig kunne jeg føle en hånd ovenpå min.

Jeg vendte mig om og så en høj dreng, med brunt hår og karamel-brune øjne kigge på mig. Damn, han er lækker... kys mig!

Jeg har en vane med at tænke sådan. Hvis jeg bare ser en lækker dreng, tænker jeg det automatisk.

Jeg håber, at drengene på denne skole i det mindste er halvt så lækre som ham her. Dog har han noget mystisk omkring sig. Han står og kigger på mig med det sygeste dræberblik. Hvad er der i vejen med ham?

"Hej-" jeg nåede ikke at afslutte min sætning, fordi han afbrød mig.

"Du er ny." No shit freaking Sherlock. Selvfølgelig sagde jeg det ikke højt, eftersom jeg ikke gad at blive uvenner med nogen den første dag.

Jeg rynkede på panden. "Ja?"

Og så gik han. Uden så meget som ét enkelt ord. Sikken god måde at starte dagen på...

^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^

Efter jeg fik mit nye skema, gik jeg hen mod min nye klasse.

Jeg er ikke den person, der kan blive så nervøs, at jeg er ved at pisse i mine bukser, som var Niagara Falls i mine bukser. Så jeg har ikke rigtigt et problem med bare at gå ind i klassen

Jeg stod foran dør nr 203, hvorpå der stod "døren til helvede" med en blyant helt nederst. Jeg kan allerede lide den her klasse.

Bemærk sarkasmen.

Seriøst, det er fedt nok skrevet... det er bare ikke originalt. Jeg ville da spraymale det på.

Nu tror du sikkert, at jeg er et problembarn.

Det er jeg ikke.

Jeg har det bare sjovere på en anden måde end andre.

Jeg åbnede døren, og kunne høre, at læreren allerede stod og snakkede.

"Om 2 uger skal vi alle sammen af sted på koloni, og-" og så kunne jeg føle alle elevernes øjne på mig. 3-kroner over det hele, måske der er få 5-kroner? Hvem ved.

"Er du den nye pige?" spurgte læreren mig om.

Nej. Jeg kommer ind og står her som en freaking taber, der ikke siger noget, fordi jeg er en særling.

"Ja..." jeg kiggede ned i mit skema, hvor der stod 'FBA' på min første time. "... FBA?" svarede jeg forvirret. Bebrejd mig ikke, jeg kender jo ikke hans navn endnu.

Hele klassen grinede hysterisk. Jeg fattede ikke det sjove ved det, det var bare en fejl, men alligevel grinede jeg med. Jeg kiggede rundt over hele klassen, indtil mine øjne landede på nogle bekendte brune øjne. Han kiggede så koldt og intenst, at jeg nærmest var i en trance.

"Kald mig Frederik. FBA står for Frederik Brent Andersen." sagde han med et tydeligt smil i stemmen.

Jeg brød øjenkontakten med den mystiske dreng, og kiggede hen på min nye lærer.

Frederik virkede ret flink. Han så ud som en i starten af trediverne. Han var en høj slank mand med brunt hår og rynker ved øjnene.

"Hyggeligt at møde dig, Frederik." sagde jeg med et smil.

Helt uhøfelig er jeg ikke.

"Du kan sidde ved siden af Kyle." Okay, hvem fanden er Kyle? "Kyle, introducer dig selv, så den nye pige-Vent, hvad hedder du?"

"Amaris Björk." svarede jeg. Faktisk hed jeg Amaris Ann Björk, men navnet 'Ann' har jeg fået fra min mor.

Forstår I nu hvorfor, jeg undlader det?

"Okay, Kyle, introducer dig selv." Please, ikk' vær den mystiske dreng, Please, ikk' vær den mystiske dreng, Please, ikk' vær den-

Lige pludselig begyndte en lyshåret dreng at snakke.
"Ja okay, FBA." sagde han og blinkede til mig.
"Mit navn er Kyle og jeg er den lækreste dreng i live." sagde han med et smørret smil.
Pigen ved bordet ved siden af ham hostede højt og falsk, og så flækkede alle andre i klassen - inklusiv mig.
Jeg siger ikke, at han ikke er lækker. Jeg siger bare, at den mystiske dreng er lækre.
Seriøst, det burde være hans nye navn.
Den Mystiske Dreng.
Hvad mon han rigtigt hed?

Jeg gik over til bordet, hvor Kyle sad, imens jeg tænkte på dét navn.
"Hvorfor smiler du som en idiot?" sagde han med et grin.
Ja, nu skal du høre: Jeg mødte din klassekammerat her i morges, han snakkede kort og underligt til mig, så nu kalder jeg ham Den Mystiske Dreng. Når ja. Jeg synes også, at han var så lækker, så jeg ville så godt kysse ham.

Måske er det bare mig, der har humørsvingninger...

"Ehm... ingenting" svarede jeg Kyle med et smil.
"Okay, AB." sagde han med et grin.  Jeg kunne allerede lide ham her.
Imens vi sad og grinede over hans lille joke, kiggede jeg hen mod Den Mystiske Dreng.
Han kiggede allerede.

_______________________________

Det her er så min nye bog Trust.

Jeg er ny her på movellas, men jeg håber, at der er nogen af jer, der opdager den.

Jeg håber, at I kan lide den!

Kommenter, fan, like!
:) xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...