Trust

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 jan. 2014
  • Opdateret: 12 jan. 2014
  • Status: Igang
"Jeg er ikke sur, bare en dårlig dag." løj jeg. Teknisk set løj jeg ikke. Det er en dårlig dag hver eneste dag. Det har det været lige siden, at min mor forlod os. "Okay, så lad mig gøre den bedre." sagde Justin med et smørret grin. Han tog et skridt tættere på mig og jeg tog et tilbage. Han synes åbenbart, at det her var sjovt, eftersom han blev ved. For hvert skridt han tog mod mig, tog jeg et tilbage, indtil jeg ramte muren. Han lagde sine hænder på væggen ved hver side af mit hovede, så jeg var omringet. Jeg følte den her underlige følelse. Jeg var ikke ligefrem bange, men det var som om, at det var en blanding af at være bange og nervøsitet. "Amaris..." jeg kunne mærke hans ånde på mit ansigt. Den duftede af mango og en lille smule af vanilje. Lasagne. Savl. Kys mig!

11Likes
5Kommentarer
500Visninger
AA

4. Jaloux?

Lige nu stod Justin og jeg i biblioteket.

Her var så stort og det ser så gammelt ud. Tænk at jeg skal studere herinde...

Man kan altid gøre det sjovere.

Hvem ved hvordan...

Jeg blinker til dig mentalt lige nu, bare så du ved det.

"Det her er nok det mest triste sted, jeg har set." sagde jeg og kiggede rundt i hele salen.

"Det er faktisk ikke særligt slemt." sagde Justin og kiggede på mig med et smil. "Er du blevet gode venner med Kyle?" forsatte han og pressede sine læber sammen.

Hvis jeg ikke vidste bedre, ville jeg tro, at han var sur. Men hvorfor skulle han være det, når det er min første dag?
"Jaloux?" spurgte jeg med et smørret smil.

Han så overrasket ud igen.

Seriøst, er der aldrig nogen, der har taget pis på ham?

Det bliver mit job.

Jeg er slet ikke djævel, nej.

Hehe.

Nu gav han mig det samme dræberblik som i morges. "Nej." sagde han, og gik ud fra biblioteket.

Måske er grunden til, at ingen har taget pis på ham før, fordi han er så skide tøsefornærmet.

Men han er lækker.

Som en lasagne.

Saaavl!

Jeg nærmest løb ud efter ham. "Hvor er du på vej hen?" sagde jeg og førte en hånd igennem mit hår. Det er en vane, jeg har, når jeg er frustreret.

"Kantinen." svarede han mig koldt. Han kiggede ikke på mig.

Min lasagne forlader mig.

Snøft.

"Hvorfor til kantinen? Sagde du ikke før, at du ville vise mig det i frikvarteret?" spurgte jeg og gik nu ved siden af ham. Hans hænder var nu knyttet sammen.

Seriøst, hvorfor så sur lige pludselig?
Jeg stoppede op og tog fat i hans arm.

"Hallo?" nærmest råbte jeg.

Han kiggede på mig med et fjernt blik. "Du sagde, at det eneste du ville se, var kantinen." svarede han og hev sig væk fra mig.

Jeg gider ikke det her mere.

Der er andre lasagner, ikke kun ham.

Jeg vendte mig om, og fortsatte videre hen mod min klasse.

Jeg kunne pludselig mærke en hånd rundt om mit håndled. Personen vendte mig om.

Gæt hvem det var?

Justiiiiiin.

Lasagne.

Jeg overdriver ikke, når jeg siger, at han er freaking lækker.

Jeg elsker ordet freaking.

Freaking freaking freaking.

Freaking Justin lasagne.

Mums.

For hundrede gang i dag blev mine tanker afbrudt. "Hvor er du på vej hen?" spurgte Justin med et koldt blik.

"Jeg gider dig ikke, når du er så skide sur." sagde jeg. Jeg har en idé. "Jeg får da bare Kyle til at følge mig rundt." forsatte jeg og blinkede til ham. "Eller måske-"

Jeg nåede ikke at afslutte min sætning, for Justin var allerede vendt sig om i den anden retning.

Hvorhen?

Jeg har ingen anelse...

_________________________________

Kommenter endelig - både kritik og ros!

Føler nemlig ikke sådan rigtigt, at der er nogle af dem, der har set eller liket Trust, læser med.

Please fan og like!

:) xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...