Look at you. - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 jan. 2014
  • Opdateret: 28 feb. 2014
  • Status: Igang
Justin Drew Bieber er skolens badboy, og kan sno alle pigerne om sin lillefinger. Dog starter der en dag en ny pige, Jasmine Villegas. Hun er ikke ligeså nem som Justin forventede. En dag sker der det forfærdelige, at Jasmine mister en hun har meget nær - hun reagerer voldsomt på det med et selvmordsforsøg, men heldigvis får Justin hende stoppet, og hun vil aldrig glemme sin redningsmand. Ender de i et forhold, eller ender de i hver sin ende af verden?

19Likes
3Kommentarer
800Visninger
AA

8. Jeg er åbenbart ikke den eneste..

Mig og Jasmine havde sovet sammen hjemme hos mig. Det var cirka 1 måned efter begravelsen, og Jasmine var kommet over hans død. Det eneste, der bekymrede hende var at han aldrig kom tilbage.. men whatever, hun havde jo mig.
”Skal vi ikke gå ned og få en is? Der ligger en iskiosk lige hernede om hjørnet,” sagde jeg, og smilede. Vi sad i sofaen og havde lige fået noget frokost.
Hun nikkede. ”Jo, hvis du giver,” grinede hun. Hun havde ingen penge med, og jeg var decideret RIG, så det gjorde ingenting. 5 dollars er jo slet ikke noget, i forhold til de mange millioner der står på min bankkonto.
”Selvfølgelig!” svarede jeg smilende, og så gik vi ned mod iskiosken. En ukendt dreng kom gående, da vi stod i køen. ”Hvad så, babe?” spurgte han, og så med et kærligt blik på Jasmine.
Hun kiggede sådan lidt underligt på mig, og jeg gjorde det samme - var hun sammen med en anden? Nej, det kunne ikke passe!
”Skrid med dig, jeg kender dig ikke..” sagde hun. Han trak på skuldrene, og lagde sine hænder på hendes hofter.
Jeg skubbede ham forsigtigt væk, så han ikke længere havde hænderne på Jasmines krop. ”Hey, fjern dig fra min kæreste,” svarede jeg iskoldt.
Han grinede bare. ”Hvilken slags is skal du have?” sagde han, og blinkede til Jasmine. Han virkede til at ignorere mig fuldstændigt.
”Jeg mener det!” småråbte Jasmine. ”Helt alvorligt!” fortsatte hun. Drengen kiggede fortsat bare flirtende på hende.
”Jeg hedder Stefan, og jeg går på West High School. Den ligger lige derovre,” forklarede han, og pegede over på en stor bygning. 
”Og jeg er ligeglad!” svarede Jasmine. ”Wow, badgirl!” grinede Stefan, og Jasmine sendte ham bare et dræberblik.
Jeg var lidt ligeglad med Stefan, jeg skubbede ham bare væk. ”Okay, fair nok. Så skrid tilbage til West High School, du er nok så fucking uintelligent at du skal i skole i weekenderne. Vi ses, din taber!” sagde jeg bare totalt koldt.
Han sukkede, og så gik han.
Jeg så på Jasmine, og hun var tydeligvis rasende på 'Stefan'.

Vi var kommet hjem, og havde nydt en is ude på stranden, ved molen. Nu havde vi besluttet os for at tage over på kirkegården og besøge Jason, det var efterhånden mørkt. Jasmine fandt en buket roser frem, som vi havde købt på tur hjem fra stranden.
”Er du okay, baby?” spurgte jeg, og hun nikkede. Hun svarede ganske enkelt, at hun havde det helt fint - men det ved jeg jo er en piges største løgn. Denne gang troede jeg dog på hende.
Vi gik ud af døren, og holdt hinanden i hånden. Døren til kirkegården stod åben, og det var endda sjældent at folk besøgte den kirkegård.
Da vi gik hen til gravpladsen, så vi at Jason's bedstefar også stod der - ham vi også snakkede med i kirken. Jasmine gik hen og lagde roserne, og kyssede gravstenen. Det var en mørkebrun gravsten, utrolig fin og dyr. Der stod med skrift 'Her ligger Jason Sparks. Vores kærlige, elskede, lille dreng. Vi elsker dig. 1995 til 2014.' 
Det var kun særlige sten, hvor der var plads til at stå så meget. Den var også utrolig dyr.
Da vi var færdige og havde snakket med Jason's bedsteforældre, så gik vi ned til mit hus igen, hvor Jasmine overnattede endnu en nat.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...