Don't give up on me.. (1D-Liam)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 jan. 2014
  • Opdateret: 12 jan. 2014
  • Status: Igang
Tifany er en pige på de 17 år, ung, frisk og dum. Hendes bedsteven er Liam Payne fra det verdens berømte boyband, One Direction. De står hinanden meget tæt, og tager hver eneste chance for at se hinanden. Men hvad sker der når Tifany får den frygtelige nyhed at vide, at hun har kræft. Hun er bange for hvordan Liam ville reagere når hun fortalte ham det. Men er hun også bange for andre ting? Som at miste ham? Alt hun skal forlade ham? Kommer hun til at tænke på Liam, mere end hende selv, og vil det tage konsekvenser? Læs med og find ud af det.

12Likes
11Kommentarer
796Visninger
AA

2. Kapitel 1.

”You got cancer.” Disse tre ord, går igen og igen i mit hoved. Ud over min mors græd, var alt helt stille for mig. Jeg følte mig helt tom inden i. Skal jeg nu forlade min familie, mine venner? Jeg vil ikke væk, der må være en vej ud.

Can we... do something about it?” Fik jeg fremstillet.

”We will see what we can do, we are gonna do our best, I promise, Tifany.” Svarede doktoren og gik ud for at give min mor og jeg noget fred.

”Mom, please stop crying. Everything's gonna be alrigtht, I'm gonna be fine. We can make it, together. Please mom, stop cry.” Det knuste mig at se min mor græde. Jeg begav mig over til hende og holdte hende tæt ind til mig. ”Mom, please.” Lyden af hendes grød stoppede, men tårerne trillede forsat ned af hendes kind.

 

Efter min mor havde rystet sig lidt sammen, og vi fik en ny tid hos lægen, kørte vi hjem, hvor vi fortalte hele situationen til min far, og to mindre brødre. De var et helt tudegilde, men jeg havde endnu ikke grædt. Jeg havde ikke lyst, følte ikke det var nødvendigt. Det eneste der gik igennem mit hoved var, at jeg ville leve i nutiden, og ikke holde tilbage, leve livet mens jeg er frisk og stadig kunne. Men så slog det mig, hvad ville Liam ikke sige? Han ville blive knust. Hans normale glade ansigt, med de strålende brune øjne ville blive til, et trist ansigt med nogle fortabte øjne. Tanken om at skulle forlade min bedsteven var grusom, og jeg skælvede ved tanken. Jeg ville ikke forlade Liam, min bedsteven igennem 7 år. Det kunne jeg bare ikke, efter alt hvad vi havde været igennem. Nej, bare nej. Jeg stod i den situation nu, at det var mig imod kræften. Og jeg var et vinder menneske.

 

Jeg havde lagt mig op for at hvile mig lidt, da det et kort tid efter banker på min dør.

”Come in.” Sagde jeg, og ind kom Liam. Gud, hvor havde jeg savnet den knægt. Jeg har været helt ensom, imens han har været på tour sammen med hans band medlemmer. ”Hey, what's up? Why is everyone crying down there? Is someone dead?” Sagde Liam og satte sig ned ved siden af mig. ”Not yet..” mumlede jeg for mig selv, men højt nok til at Liam kunne hører. Han gav mig et puslet spil, og det gik op for mig, at det var tiden til at knuse min bedstevens hjerte, ved at fortælle ham sandheden. ”Liam, I got something to tell you. But please hear me out..” Liam kiggede bare spørgende på mig, men ville have jeg skulle fortsætte ”Me and my mom went to the doctor today, where the doctor told us that I’ve got cancer. But please don't freak out, I need someone to not cry, someone I can be strong with, please Liam, please.” Liam sad bare med munden åben og store øjne. En lille tåre trillede ned af hans kind, som jeg tog væk med min tommelfinger.

”Can they do something about it?” stammede han frem, mens han tog fat i mine hænder. ”They are gonna do their best. Let's just hope that's gonna be good enough.” Jeg gled mine tommelfingre frem og tilbage på hans håndryg. Liam blev mere afslappet af min berøring, og trak mig ind i et dejligt varmt knus. Det her ville jeg savne. Hans varme knus, ham der trykker mig ind til sig, duften af hans parfume. Bare ham.

Liam blev og sov den nat. Jeg lå tæt ind til hans varme krop. Med mit hoved på hans bryst og mine arme rundt om ham, og hans arme beskyttende rundt om mig, faldt vi i søvn.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...