En drøm er blevet virkelighed

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 jan. 2014
  • Opdateret: 31 jan. 2014
  • Status: Igang
Det handler om at pigen, Vanessa på 18 år melder sig til et talent show, og vinder. Pludselig ringer der en fremmed person, hvem er det mon? Læs for at få mere info.

10Likes
5Kommentarer
334Visninger
AA

6. Kapitel 5 - Noget nyt..! xD


På skolen igen:

- Vanessas synsvinkel

Der var nu gået nogle uger, og jeg går jo på en slags " SKOLE! " så jeg skulle i skole i dag. Måske skete der noget nyt i dag, for jeg ville gerne have, at der skulle ske noget nyt. Pludselig ringer min mobil telefon. "Hej, det er Vanessa" siger jeg så, da jeg tager telefonen. "Hej hvordan går det smukke?" siger Justin så. Jeg bliver helt varm da jeg høre hans stemme.

"Hallo? Er du der!" nærmest råber Justin. "Ja undskyld, stenede lige" sagde jeg så. "Haha..! Det er okay!" grinede han. Pludselig pakkede min mor på min dør og sagde, at jeg skulle skynde mig i skole. Så jeg sagde "Jeg er nødt til at lægge på jeg skal i skole nu", "Okay smukke, vi ses!" sagde Justin. Vi sagde farvel, og jeg skyndte mig i skole.

På vej i skole så jeg nogle drenge stå og slå på en dreng. Jeg kunne ikke bare stå der og se på, jeg måtte gøre noget. Jeg løb hen til dem og råbte "Hvad fuck er det i har gang i..!!!" drengene vendte sig om og kiggede på mig, og så sagde den ene " Bland dig uden om din nar! ", og det skulle han ikke have sagt. Jeg ved at jeg har et temperaman, og det er sådan her jeg kommer af med det. Så jeg løb så meget jeg kunne over mod dem. Jeg slog alle drengene, sparkede, og skreg så alle naboerne kunne høre mig. Da alle drengene havde fået hvad de fortjente, rejste de sig op og gloede på mig. "Hvad er der?" råbte jeg. "Øh..? Ikke noget vi skal nok gå nu" sagde nogle af drengene. Men ham som stod og slog på drengen sagde "Drenge hvad har i gang i. I kan da ikke bare gøre det mod mig!" råbte den største dreng. "Vi vil ikke mere, det vil vi ikke!" råbte de og derefter gik de over til mig. Jeg havde grædt så min make up var blevet helt tværet ud. Drengen som var blevet helt slået til blods, gravlede over til mig. Jeg hjalp ham op og tog nogle af min lommetørklæder op af tasken, og gav drengen dem. Drengen som havde slået den lille dreng, var begyndt at blive nervøs.

Pudselig kunne jeg høre at en masse naboer var kommet, og den lille drengs mor var der også. Hun tog ham ind til sig og begyndte at græde. Drenges mor sagde tak til mig og gav mig 200 kr. (Ved ikke hvorfor?) Alle de andre drenge tilstod, og sagde undskyld til mig og den lille dreng.

Alt det der var sket var jeg nødt til at sige til min mor når jeg kom hjem. Men nu skulle jeg i skole. Alle de naboer som var kommet sagde tak og roste mig. Jeg løb til skole, og da jeg kom ind i klassen kiggede alle på mig. Alle havde nok hørt at drengens mor havde ringet til skole, og sagt at han ikke kom i skole, på grund af det der var sket. "Ja, Vanessa set dig ned" sagde min lærer så. Så jeg satte mig ned på min plads.

Efter skole fortalte jeg min mor det, og hun begyndte at græde. Hun var stolt over mig, fordi at jeg havde forsvaret den lille dreng. Men efter at vi havde snakket havde drengens mor ringet og sagt, at hendes søn havde godt, og tak for femte gang.

Efter det havde jeg kommet i tanke om det jeg havde sagt om morgenen. Det med at der skulle se noget nyt, og det var sket.

 

Håber i synes godt om dette kapitel

Yolo...!

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...