Frihed

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 aug. 2014
  • Opdateret: 28 feb. 2015
  • Status: Igang
Creators blod flyder og rygter sviger stadig efter hans død, selvfølgelig jubler hele Lucifers slægt, men nye udfordringer kom med de nye regler fra Creators arvetager Janus.

0Likes
0Kommentarer
133Visninger
AA

4. Sengeliggende

Hver en muskel var øm, men omgivelserne var bløde og varme, men alligevel gik der flere minutter før virkeligheden kom tilbage. Cellen var skiftet ud med et værelse på slottet, tilbage til vante omgivelser, kunne man vel sige. Højre ben var forbundet, det samme med venstre arm, selvfølgelig var ryggen det også.

Døren gik op og ind trådte den gul øjenede i rummet "Se hvem der er vågnet" hans øjne var bleven mere urolige og smilet var igen blevet til en ligegyldig minde, som normalt for ham "Du ved at dette ikke var mit valg" han satte sig på kanten ad sengen, hans blik blev fyldt med vrede, han kunne vel bare havde holdt sin mund om mig, hvis han ikke havde fortalt nogle om det, var det her aldrig sket. Han vidste hvad der blev tænkt, det kom til udtrykke i hans måde af sidde på "Aldrig har du ville svare på sådan noget, men du ved ligeså godt som jeg hvis jeg ikke havde sagt noget, var vi begge kommet i uhører, sådan her var det kun en af os" han havde slået blikket væk fra mig. jeg rystede blot på hovedet "Jeg ved ikke, tro ikke at jeg tilgiver dig så nemt, ved du overhovedet hvorfor jeg gjorde som jeg gjorde?" Vreden jeg havde blev let synlig "UD, Forsvind fra mit værelse!" min gul øjet ven kom hurtigt ud af værelset, også hurtigere end han plejere. Jeg lukkede øjne, jeg forstod det ikke, jeg var nok ikke som alle andre her, at stikke sine venner, vil jeg noglesinde forstå dem.

Døren blev åbnet og rummet fik en varm kulde, jeg åbnede hurtigt øjnende og stirrede ind i et par ravgul glødende øjne, med en kat bag sig "Rhadamanthus" jeg snerrede, det fjols var altid så irreterende "Så du ville ikke gøre som du fik bud på" hans overlegenhed behøvede han på ingen måde at skjule, han var på alle måde stærkere end jeg "Jeg vil godt, men det er bare grundløst" han stak mig en "Takket være din uduelighed har Janus fået en ny skytsengel, der er ALTID en grund!" jeg stirrede på ham, jeg vidste godt at han var deres herre, men havde han glemt at jeg ikke var af Luciefes slægt, men af messorems dødslægt. "Kom til mit rum, når du kan" Rhadamanthus vendte sig og gik, men katten blev "Felis?" katten vendte sig og kiggede efter Rhadamanthus "Du skal blot være glad for at han ikke er i dårligt humør, så havde du ikke overlevet" jeg nikkede selvfølgelig var jeg ikke det, det gør ingen hvis selveste Rhadamanthus var i dårligt  humør "Hvad vil han mig?" Felis kiggede på mig, men rystede så på hovedet "Det ved jeg ikke" løgn, det lyste langt ud af hans øjne, men jeg valgte blot at knuge mine hænder omkring lagnet, at sige Felis imod var grundløst, han sagde det for ikke at skulle fortælle noget, han ville ikke. Jeg sank en gang, det kunne umuligt være noget godt. Jeg lukkede øjnende og hørte kort efter døren gå.

 

Sove kunne jeg ikke, smerterne var kommet tilbage, den medicin som de måtte havde givet mig var stilnet af. Det var tydeligt at høre hvor skrigende var henne, deres skingre skrig og kraftige vingeslag afslørede dem altid. Jeg kunne fra mit vindue se hele byen, helt fra proten og over til kamp arenaen. Nogle drager fløj lavt i horisonten, is drager, det var nemt at se, de lyste op som stjerne på overfladen, deres krystal blå skæl, og is hvide horn. Alt ved dem skreg kulde. Jeg vendte tilbage til sengen og trak dynen op over mig. Jeg var næsten faldet i søvn da føniksen skreg. Fantastisk vækkeur, virker kun når man ikke skal bruge det, føniksen der sad i mit vindue fik da også kylet en bog efter sig, før jeg vendte tilbage til at sove eller prøve på det.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...