Frihed

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 aug. 2014
  • Opdateret: 28 feb. 2015
  • Status: Igang
Creators blod flyder og rygter sviger stadig efter hans død, selvfølgelig jubler hele Lucifers slægt, men nye udfordringer kom med de nye regler fra Creators arvetager Janus.

0Likes
0Kommentarer
131Visninger
AA

5. Rhadamanthus´s rum

Endelig var jeg blevet klar til at rejse mig fra sengen, alt gipsen var også blevet taget af. Rhadamanthus var vred over at det havde taget så langt tid, selvom han var vred på mig vidste han at hans kone ikke var tilfreds og des mere utilfreds hun var des mindre af helvedes blå ild havde han. Satan kom ned og fulgte mig op til sin far "Hvordan har Cortes det?" Satan kiggede på mig "Han er på en opgave som du ikke kunne tage" jeg prøvede at få en samtale i gang, men måtte opgive.

Rhadamanthus´s rum var stort, klamt varmt og med en tyk lugt af svovl. Rhadamanthus sad som sadvanlidt på tronen med sin sorte kappe rundt om sig "Næ se hvad katten har slæbt med ind" kom det koldt og kynisk fra ham, selv Satan hader sin far for den opmærksomhed han aldrig får, men det kunne han intet gøre ved, Saint var blot deres fars ynglings. Jeg hørte døren blive lukket mens jeg stille gik op mod Rhadamanthus "Hvad vil du mig" min stemme var kold, han skulle ikke have æren af at høre min frygt. Rhadamanthus vidste uden tvivl at jeg ikke kunne lide det her for han vinkede mig nærmer, noget som kun få overlever. Selv de få skridt der var mellem mig og Rhadamanthus nu virkede faren for angreb langt mindre end forventet "Kom her" han afslørede en stol blot få meter fra sig selv, jeg kiggede fra ham til stolen, hvad var han ude på? da jeg endelig satte mig virkede Rhadamanthus utrolig anderledes end normalt, noget ved ham var foranret noget helt grundlæggende, pludselig slog det mig "Hun har taget ilden fra dig" det fløj ud af mig og hans vrede ramte mig. jeg fløj gennem lokalet og han var hurtigt over mig og kastede mig mod bordene.  jeg kunne næsten ikke komme op at stå, ikke uden hjælp fra et bord der ikke gik i stykker, pludselig var han over mig med sine finger om min hals, han lægnede sig ind over mig, mens han strammede grebet "Slip!" jeg gispe efter vejret når han i små stød løsnede fingerne "Hvem tror du lige du er" hans stemme var kold, men underligt nok stod han stadig lægnet ind over mig, han tvang mit hoved ned på bordpladen "Rhadamanthus Slip!" jeg ignorerede hans underlig væremåde indtil han slap, for i det jeg ville flytte mig brændte jeg mine arme "Arrrr!" jeg skrig hvis ikke det før havde gjort ondt nok så gjorde dette, jeg lagde mig igen smerten stoppede men blodet løb ned at mine arme "Slip mig NU!" jeg prøvede at sparke ham væk men uden held. Han greb blot fast i min vinge der var let synlig, ilden tog hurtig fat, Rhadamanthus slap mig og kiggede studerende på mig mens jeg panisk skrig efter Cortes.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...