Ingen glæde tilbage

Den inderste smerte kan gøre ondt. Det kan både drenge og sin tilstede værelse.

1Likes
0Kommentarer
142Visninger

1. Tre strofer

Jeg har mange følelser inde i mit sorte hjerte. Flest af dem er også sorte. Triste. Hjerteløse. Det er som om, jeg ligger på et gulv. Et koldt gulv. I et stort sort rum. Intet lys kan trænge ind. Intet elskværdigt kan trænge sig igennem den sorte mur af sorg. Den glæde, som voskede i mig, stoppede op. Langsomt blev den ædt op af tristheden selv. Hvis jeg åbner mine øjne, kan jeg se en masse ting. Alligevel er alting sort. Intet lys.

 

Flammen, som altid var, når han skrev, er ved at brænde ud. Den er dog stadig meget varm. Den er for varm, til at kunne elske den. Den gør for ondt. Alligevel er den så koldt, at det isner i mig, når jeg ser hans navn. Jeg er helt fortabt. Jeg kan ikke give slip. Kunsten er at kunne give slip. Det er det, som jeg hjælper andre med. Dog kan jeg ikke selv. Det ville gøre for ondt. Smertefuldt. Jeg kan ikke lukke drengen ud af mit sind. Han kan ikke forsvinde. "Ude af øje, ude af sind". Det passer ikke. Det har det aldrig gjort. Det vil gøre ondt uanset hvad. 

 

Det sorte om fylder i mig, vokser. Hele tiden. Intet kan stoppe det. Kun ham. Men han vil ikke stoppe det. Han vil lade det vokse. Sørge for det bliver smertefuldt. Sørge for det æder mig op, ind til der kun er resterne af en pige, der en gang elskede livet. En pige der engang var glad.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...