Opposites attract

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 jan. 2014
  • Opdateret: 12 feb. 2014
  • Status: Igang
Denne novelle er baseret på: Modsætninger mødes. enspænderen April Jones der hader det luksusøse liv i Californien uden søskende og elsker musik, møder William Hope som elsker fodbold og kommer fra en familie på 5. igennem hele April's liv har hun haft: falske venner, veninder og kærester som kun er ude efter hendes fars penge. William derimod levede et standart liv i Irland, hvor han boede med sine forældre og 2 søskende. Indtil hans far fik et job tilbud i Californien, som han selvfølgelig sagde ja til. William flyttede til Californien med hans familie, og han skal nu gå i skole (og klasse) med April. Bliver de venner? eller fjender? opstår kærligheden?

1Likes
1Kommentarer
469Visninger
AA

4. The new boy (2) – April’s synsvinkel:

Jeg kunne ikke være mere ligeglad med den nye dreng. Det er jo bare en mere sports idiot og dem har vi efterhånden fået nok af. Alligevel er jeg ret nysgerrige over at se hvordan han ser ud. Jeg tillod mig at kigge på ham, men da mine øjne ramte hans, fik jeg et chok over at han allerede kiggede på mig. Hurtigere end lynet stirrede jeg ned i mine noter igen.

”og William du kan jo sætte dig ned ved siden af April” jeg kunne kvæle Mrs. Peterson lige nu, jeg har ikke brug for at blive forstyrret af den nye dreng, som ikke kan anden end at sparke til en bold. Selvom vi sidder enemand, så er der et bord lige ved siden af mig..  Jeg hørte Williams skridt komme ned til mig og derefter satte han sig ved siden af mig.

”Jeg går lige med op på Mrs. Petersons kontor et øjeblik” sagde Mr. Jameson og gik. Jeg satte mig til at skrive noget tekst som jeg har læst. Men jeg mærkede hele tiden et blik på mig. Bare han ikke ville –

”sååå, dit navn er April?”

Snakke med mig. jeg ville jo bare være alene, og ikke hænge på den nye. Men hans Irske accent lød faktisk sød. Stop. Dig. Selv. April.

”det er godt gættet” igen kiggede jeg ikke på ham, hvorfor skulle jeg? Jeg skrev videre på teksten, men en stemme afbrød mig igen.

”du kan lide at skrive, huh?” det var som om hans stemme var helt i mod mit øre, og hvem kan lide at skrive? Altså udover sange. Jeg lagde min blyant på borderet og kiggede på ham. Han smilet kajet til mig.
Jeg kiggede hurtigt ham igennem.  Blondt hår, sidecut i siderne og langt på toppen som var en anelse krøllet, lysende lyseblå øjne, tyndt ansigt, hans lyseblå skjorte var dog sød og matchede hans hår og øjne.

”nej, faktisk ikke” svarede jeg en smule koldt. Han lignede en som allerede vidste mit svar, hvilket ikke kom bag på mig. jeg vendte mit hoved ned mod notesbogen igen, og skrev videre.

”Hvad er det enligt du skriver?” Endnu en gang kunne William ikke holde sin mund og sin nysgerrighed i ro, det gjorde mig faktisk ret irriteret. Det var som om han ikke lyttede til stemmen i hans hoved, og bare spurgte hvis han har lyst. På det punkt er jeg meget anderledes. Jeg tænker over det jeg vil sige, inden jeg siger det.

”det rager ikke dig” svarede jeg og fastholdet blikket ned i notesbogen. Jeg var seriøst ved at blive træt af den fyr, han var ligesom de andre dreng her på skolen. Han har sikkert hørt om min far (og mig) han er kun ude efter penge. Hvorfor var drenge sådan? Først vil de stjæle ens hjerte og så pengene lige bagefter. Kan man kun få fyre som elsker penge mere end sin kæreste?

”hvorfo-” mere nåede William ikke at sige før klokken ringede ud. Jeg kunne ikke være mere taknemlig. Jeg pakkede hurtigt min ting sammen og gik mod døren, jeg skulle bare væk nu.

 

Nå, William og April's først møde. Hvad syntes i? April er lidt hård, hva? Eller er William alt for imødekommende? ;)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...