Opposites attract

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 jan. 2014
  • Opdateret: 12 feb. 2014
  • Status: Igang
Denne novelle er baseret på: Modsætninger mødes. enspænderen April Jones der hader det luksusøse liv i Californien uden søskende og elsker musik, møder William Hope som elsker fodbold og kommer fra en familie på 5. igennem hele April's liv har hun haft: falske venner, veninder og kærester som kun er ude efter hendes fars penge. William derimod levede et standart liv i Irland, hvor han boede med sine forældre og 2 søskende. Indtil hans far fik et job tilbud i Californien, som han selvfølgelig sagde ja til. William flyttede til Californien med hans familie, og han skal nu gå i skole (og klasse) med April. Bliver de venner? eller fjender? opstår kærligheden?

1Likes
1Kommentarer
467Visninger
AA

2. The morning - April’s synsvinkel:

Morgen startede som den plagede. Op, i bad, Få tøj på, ligge make -up, børste tænder og det man nu gør. Det eneste som faktisk var anderledes i dag, var at min mor var stået op. Jeg er enebarn og min mor arbejder ikke, Så hun plager altid at sove længe, nu hvor jeg er 16 og ikke behøver hendes hjælp om morgen.
Hun stod så fint i køkkenet med en kop te, som mødre nu gør. Da hun fik øje på mig, åbnede hun munden og sagde de sædvanlige moder ord (som de nu siger om morgen)

”hej skat. Har du sovet godt?” hendes fine ord, fik mig en smule til at trække på smilebåndet, og derefter nikke. Min mor lignede ikke en mor. Hun er ikke 47 eller op efter, nej, hun er kun 35. hun er stadig ung og ser godt ud, hvilket ikke er normalt i min alder. I min alder skal enes mor være 47 som sagt.
Nu tænker i skikket ’hvor er hendes far?’ det skal jeg fortælle jer. Han er chef for et meget stort firma, så han tager tidligt på arbejde om morgen. Min far er dog 40 år og er en meget sjov mand, ikke som alle forretnings mænd. Han har tid til at have det sjovt og tage på mange rejser med sin familie
Vi bor i en af de største villaer i Californien, man kan vel godt kalde os rige. Jeg lever et liv som alle teenager ville give deres højere arm for, men jeg hader det. Falske veninder, falske venner, falske kærester som kun er ude efter enes penge, det er derfor jeg skiftede skole og stil. Jeg begynde at købe genbrugs tøj, for at ingen skulle genkende mig, men det virkede ikke. De første 3 dage på skolen havde jeg allerede en kø efter mig, af piger som ville være min veninde. Drengene fattede ikke, at jeg kun ville være venner, de flirtede med mig, alle sports fyrrerne, alle musik nørder, alle almindelig nørder og mange flere. De fattede ikke en skid, om jeg så hang et skilt på min ryk hvor der stod ”JEG ER TIL PIGER” ville de stadig flirte med mig. til sidst afviste jeg dem alle sammen, og er nu enspænder.

Jeg rejste mig op fra stolen og hev min skoletaske på ryggen. Tasken var udsædvanlig tung. ”skal jeg køre dig?” jeg plagede altid at tage bussen, men når min mor nu var så frisk og selv spurgte sååå. ”hellere end gerne!”

 

Det var så første kapitel! 
bare rolig de bliver længere  kapitlerne 
i må meget gerne skrive hvad i syntes :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...