Dancing on memories - One direction

** SE TRAILER ** Bluely og Zayn er tilbage i Dancing on memories, men alt er forandret, Bluely lider af hukommelsesvigt, hun har glemt alt det hun har været igennem med Zayn, hun kan ikke huske at hun overhovedet havde venner der hed Danielle, Liam, Louis, Harry, Niall, Eleanor eller Zayn. Følg med i den tredje og sidste rejse af Bluely og Zayns kamp med kærligheden som hovedgevinst. Vil Bluely og Zayn finde kærligheden frem igen? Vil Bluely komme til at huske? Følg med i Dancing on memories idag og find ud af det.

53Likes
148Kommentarer
5165Visninger
AA

5. Kapitel 3 - I will never give up


Zayns synsvinkel

 

Forstil dig at du vågnede op og dit hjerte lå på gulvet hver eneste dag helt itu, ødelagt. Forstil dig det, sådan vågnede jeg op hver morgen og den morgen her var ikke en undtagelse, bortset fra at alt var anderledes den her gang, den her gang var mit hjerte på sin plads i sit skjul inde i mit bryst, det var kun smerten der var den samme, men mit hjerte lå ikke plantede mod det hårde gulv, og det var fordi Bluely var her i huset, hendes duft var tilbage, hendes stemme var tilbage.. men alligevel var hun slet ikke tilbage, ikke som hun plejede.. Hun var en Bluely som jeg ikke kendte, men som jeg for alt i verden gerne vil lære at kende. Jeg rejste mig op fra sofaen, jeg ville ønske at jeg lå i soveværelset med mine arme rundt om Bluely’s krop præcis som jeg plejede. Jeg tog min mobil op fra køkkenbordet, jeg havde en besked, den var fra Niall.

Hey Zayn.
Hvordan går det? Jeg håber du har det okay, husk nu vores møde med Modest! Management i dag omkring de næste par måneder, det er så lang tid siden at vi har været på tour, vi skal starte en op. Jeg glæder mig, det er en ny start Zayn! X Niall

En tour, en tour uden Bluely som danser sine perfekte dancemoves, og en ny start, jeg havde på ingen måde brug for en ny start, det eneste jeg havde brug for var at få min Bluely tilbage igen og jeg vil for alt i verden gøre alt som jeg overhovedet kan, jeg vil aldrig give op!

Hej Niall.
Jeg har det.. som jeg plejer fortiden. Vi ses til mødet! X Zayn

Jeg gik mod badeværelset, et bad ville gøre underværker. Jeg stoppede mod soveværelset, døren stod på klem. Jeg åbnede stille døren, Blue lignede en engel imens hun lå der og sov, sov som om intet var unormalt, måske hun vågnede op og huskede det hele, det prøvede jeg i hvert fald at fortælle mig selv ville ske.  Jeg tog mit ansigt helt tæt mod hendes. Jeg kiggede på hendes glødende hud, hun var smuk præcis som hun altid har været. ”Jeg savner dig Bluely, jeg savner alt vi havde sammen, forstår du det?” Jeg plantede et kys på hendes pande og rejste mig op. Jeg kiggede tilbage en sidste gang før jeg lukkede døren og gik ind mod badeværelset. Det hele var så uvirkeligt, man skulle virkelig tro at det var det værste mareridt på hele jorden!

****
”Hey.” Sagde jeg mod de andre der allerede sad parat med kaffekoppen i hånden og havde håbefulde tanker om touren, jeg var nok den eneste der ikke orkede det lige nu og var fuldstændig ligeglad, men jeg ville heller ikke kunne give mit musik op, jeg må også tænke ud af boksen, tænke på andre end mig selv, jeg kan ikke bare gå og være en egoistisk idiot, jeg bliver nødt til at tænke på mine drenge, Liam, Niall, Louis og Harry, One Direction jeg må aldrig glemme One Direction! Jeg må aldrig glemme vores familie, fansene. ”Hvad så?” Sagde Liam og krammede min ødelagte krop. Jeg satte mig ved det samme bord som alle de andre sad ved. ”Det går okay, jeg skal lige snakke med jer bagefter okay.” Sagde jeg, de nikkede alle sammen og lyden af Paul stemme overtog rummet. ”Længe siden at jeg har set jeres smukke ansigter, i har jo haft en lang pause men nu er det tid til at komme tilbage i stil, en tour!” Han råbte næsten. ”Det lyder godt Paul.” Sagde Louis og smilede mod mig, jeg smilede stille tilbage. ”Så i dag skal vi have fundet ud af hvor i vil hen.” Sagde Paul og lagde et kort på bordet. ”Vi kan i hvert fald starte med London.” Sagde Niall og smilede, vi andre nikkede, alt andet end at starte i London ville være dumt.

****
Jeg åbnede hoveddøren stille og roligt, jeg satte pizzaerne på køkkenbordet og kiggede rundt, Bluely sad samlede på gulvet foran billederne, mit hjerte snurrede sig rundt 360o. ”Fortæl om dem.” Sagde hun og kiggede over mod mig, hendes øjne var våde, havde hun grædt? Hun havde grædt! Jeg satte mig på gulvet ved siden at hende. Jeg tog et billede op, et billede af Harry og hende. ”Det her er Harry og dig-” Sagde jeg men blev afbrudt. ”Ham med alle de pæne krøller.” Smilede hun mod mig. ”Ja præcis. Det billede blev taget til en fest, en fest for mindre end 2 år siden.” Sagde jeg og rakte billedet hen til hende. Hun tog det op i sin hænder og kiggede på det grundigt. Det gjorde ondt at tænke på at hun ikke kunne huske den fest, jeg kunne tydeligt huske den, det var den første gang at jeg plantede mine læber mod hendes.

Flashback.
Hendes hoved lå mod mit kraveben, min hånd lå placeret på hendes lår, ”Zayn?” Hun tog sit hoved op og kiggede nysgerrigt på mig. ”Bluely?” Hun grinede lidt, hendes latter kunne seriøst få hver en dårlig regnvejrs dag til at skinne. Hendes blik lå på mig i det at hun lagde sine hænder hårdt om bag min nakke og fik skubbet mit hoved frem mod hende. Hendes læber rykket helt tæt på mig og et støn gispede fra hendes læber i det at de mødtes i et snav. ”Hey. Ikke i min Taxi” Chaufføren råbte op, sure idiot. Heldigvis var vi ved hotellet lige i det sekund. Bluely kyssede mig blidt på halsen i det at jeg rakte chaufføren 300 kroner for køreturen. ”Ud med jer” Råbte han og lige så hurtigt som han råbte, lige så hurtigt fik vi vores kroppe ud af taxien. Vi stod der midt på gaden og kiggede på hinanden, uden at tænke på at der kunne være paparazzier, uden at tænke over konsekvenserne kyssede hun mig hårdt, hendes læber mod mine fik mig til at smile imellem kysset. ”Hvorfor smiler du?” Hun smilte mod mig og grinte. ”Fordi du er så smuk.” Hun smilede bare mod mig, hun kiggede tilfredst ned i jorden.

Jeg tog fat i hendes hånd og fik hurtigt fundet trapperne og døren til værelset. Hun kiggede på mig i det at hun hoppede op på mig og pressede hårdt sine læber mod mine, jeg sparkede døren op og klaskede den hårdt i. Jeg fik skubbet hende ind i væggen, vores tunger rørte hinandens, jeg pressede hendes hænder op på væggen. Et støn undslap hendes læber, jeg fik hende ind i køkkenet hvor jeg fik alt ned fra køkkenbordet, jeg lagde hende ned. ”Er du sikker Blue?” Hun nikkede bare tilfredst og trak min bluse over hovedet, hun overtog min overkrop med hendes hænder, hendes varme kys der stivnede mod mit kolde bryst. Jeg fik lynet hendes kjole ned, jeg træk den hårdt over hendes hoved, jeg kyssede hende i nakken i det at jeg fik, åbnede hendes bh op. Hun skubbede mig op mod væggen og væk fra køkkenbordet. Mit blik faldt på hendes perfekte bare overkrop. Jeg kyssede hende på halsen og længere og længere ned mod hendes bare bryster. Hun trak mine bukser og underbukser af. ”Fang mig Mr. Malik. Hvis du kan.” Bluely begyndte at løbe, jeg løb efter hende, vi endte i soveværelset, Jeg tog mine arme rundt om hendes slanke talje, jeg smed hende i sengen, jeg trak hendes underbukser af. ”Er du nu helt sikker Blue?” Jeg kiggede nysgerrigt mod hende. ”Zayn var jeg sikker før? Så er jeg det nok stadig.” Grinte hun og rev mig ned i sengen. Hendes læber dansede rundt på mine kraveben i det at jeg kom op i hende, hendes støn groet højere. Jeg pressede mine læber mod hendes i det jeg udladet et støn, Hun fjernede sine læber fra mine og lagde sit hoved om til min skulder ”ZAAAYN.” Hendes støn blev til råb, jeg ladte mine læber lege mod hendes stive brystvorter. Hun kyssede mig på halsen i det at vi begge var nået vores højdepunkt. ”Jeg tror aldrig jeg har oplevet noget lignende.” Det var som om hun kæmpede for at få ordene ud, hendes kinder var varme og røde. Jeg pressede mine læber mod hendes, hun lagde sit hoved mod mit bryst, hun lukkede stille øjnene. Hun sov.
Flashback færdigt.

”Hvad med det her Zayn?” Sagde hun og tog et billede op hvor Danielle og hende står i de flotteste kjoler. ”Det der var fra en middag, en middag Niall holdte.” Sagde jeg og rakte hende billedet. ”Hun er smuk.” Hviskede hun. ”Som dig.” Sagde jeg, hun kiggede mod mig. ”Er jeg smuk.” Sagde hun og plantede et smil på hendes læber. ”Tak, det er det sødeste nogen nogle sinde har sagt til mig.” Grinte hun. Var det? Var det det sødeste en nogle sinde havde fortalt hende? Jeg har fortalt hende alt, ALT og hun har glemt det, ting der var sødere en du er smuk. ”Hvad for en middag var det?” Sagde Bluely, hun lagde billedet fra sig og kiggede ind i mine brune øjne og jeg kiggede ind i hendes blå øjne. ”En middag for et stykke tid siden.” Sagde jeg. ”Zayn?” Sagde hun og rykkede en smule tætter på. Mit blod pumpede det ud af. ”Ja?” Sagde jeg og top mig selv i at være nervøs for første gang i lang tid. ”Jeg ved ikke hvordan jeg skal sige det her men jeg har svært ved at tro på alt det her, svært ved at forstille mig, det virker alt, alt for perfekt.” Sagde hun og kiggede ud mod vinduet. ”Vent her.” Sagde jeg og rejste mig op for at få fat i min guitar, måske det ville hjælpe hvis jeg sang en sang jeg vidste hun elskede, hun plejede i hvert fald at elske den. Jeg satte mig på en spisebordstol overfor hende der stadig sad plantede mod gulvet, jeg begyndte at synge.

Your hand fits in mine
Like it's made just for me
But bear this in mind
It was meant to be
And I'm joining up the dots
With the freckles on your cheeks
And it all makes sense to me

Hendes blik var stivnede mod mig der sang, hendes våde øjne sagde det hele. Det må gøre ligeså ondt på hende som det gør ondt på mig. 

 

 

Bluelys synsvinkel

 

Jeg havde ikke lavet andet hele dagen end at kigge på alle billederne. Faktisk havde jeg forsøgt på at ligge dem i orden, men det lykkedes ikke. En lyd fra hoveddøren fik mig til at vende mit hoved mod gangen. Mit gæt var det var Zayn. ”Fortæl om dem.” Sagde jeg og kiggede Zayn som nu stod i dørkammen indtil stuen. Jeg måtte vide hvem det var og hvor det var taget. Jeg ville gerne huske det hele. De her mennesker var nok noget af det eneste jeg havde den gang, og nu er det hele bare fucked up. Det var slet ikke gået op for mig at mine øjne var våde, jeg var ked af det. Både på deres vegne og på mine vegne. Mit liv havde taget en drejning lige som deres liv. Mest Zayns liv. Zayn bevægede sig hen til mig og satte sig på gulvet. Han tog billedet fra mig. ”Det her er Harry og dig-” ”Ham med de pæne krøller.” Afbrød jeg. Harry var charmerende, sikkert en svigermors drøm. ”Ja præcis. Det billede blev taget til en fest, en fest for mindre end 2 år siden.” Sagde han og gav mig billedet. Jeg kiggede ekstra godt på det. Jeg så glad ud, faktisk monster glad. Jeg kiggede på Zayn. Han sad i sine tanker. Helt fordybet. Der må være sket et eller andet betydningsfuldt for ham den fest. Ellers havde han bare haft en hård dag. Mit gæt var den første. Jeg havde ikke lyst til at spørge ham indtil noget lige nu. Det blev både for meget for ham og jeg. ”Hvad med det her Zayn?” Jeg tog et billede op af mig og hende med krøllerne. Vi havde de flotteste og dyreste kjoler på jeg længe havde set. ”Det der var fra en middag, en middag Niall holdte.” Sagde han og gav mig billedet tilbage som han lige havde taget fra mig. Niall? Var det også en af dem. ”Han er smuk.” Jeg hentydede til Danielle. Faktisk var hun noget af det smukkeste jeg længe havde set. Både på billeder, men også i virkeligheden. ”Som dig.” Tilføjede Zayn. Jeg vendte mit hoved mod ham. Smuk? Mig? Det må være en spøg. Hvis han kunne få alle piger i verden så havde han valgt en af de grimmeste. Nemlig trolden Bluely. ”Tak, det er det sødeste nogen nogle sinde har sagt til mig.” Grinte jeg. Hvor var han sød. Men alligevel vidste jeg jo slet ikke om jeg kunne tro på noget af det her, alligevel følte jeg en speciel tillid til Zayn. ”Hvad var det for en middag?” Jeg kunne ikke lade være med at spørge. Vores øjne mødtes. ”En middag for et stykke tid siden.” Tonen i hans stemme var ikke hård, men jeg kunne høre det ikke var noget vi skulle snakke om nu. ”Zayn?” Sagde jeg og rykkede tættere på ham. ”Ja?” Han stemme skreg nærmest af at være nervøs. ”Jeg ved ikke hvordan jeg skal sige det her, men jeg har været ved at tro på alt det her, svært ved at forstille mig, det her virker alt, alt for perfekt.” Jeg kiggede ud af vinduet. Det var hårdt. Hele mit liv havde aldrig været så perfekt før jeg ”mødte” Zayn så det var svært at tro på noget af det han sagde. ”Vent her.” Han rejste sig fra gulvet og greb fat i en guitar. Ville han spille en sang? Synge måske? Han tog en spisestol og satte sig på den overfor mig, som stadig sad på gulvet.

 

Your hand fits in mine

Like it’s made just for me

But bear thins in mind

It was meant to be

And I’m joining up the dots

With the freckles on your cheeks

And it all makes sense to me

 

Mine tåre trillede ned af mine kinder som et vandfald. Hvorfor græd jeg? Sangen var så smuk. Zayns stemme var perfekt. Perfekt. ”Kunne du lide det?” Hans stemme var skrøbelig. ”Hvad tror du selv?” Grinede jeg og pegede på mine røde øjne. Han begyndte at grine.

 

Danielles synsvinkel

 

Min føder kørte hurtigt over det kolde danse gulv. Musikken var højre end normalt. Jeg plejede aldrig tage her ned når det var mørkt udenfor, men jeg havde brug for at komme ud med noget. Jeg savnede Bluely. Alt, alt, alt for meget. Og hun kunne intet huske. Absolut ingenting. Jeg hadede det, mere end noget andet. Jeg bevægede min krop i takt med musikken. Dansen var den eneste måde jeg kunne komme ud med min vrede på. I hvertfald lige nu. ”Hey!” Liam råbte bag mig. Jeg dansede videre. Jeg havde på ingen måder brug for at snakke om det her. Bluely kunne ikke huske mig og ville aldrig komme til det. ”Danielle!” Liam slukkede musikken og jeg stoppede. Mine vejrtrækninger var voldsomme. ”Dani?” Han gik tæt på mig. ”Hun bliver aldrig normal igen vel?” Mine ord fik hans blik væk fra mig. ”Gør hun?” Spurgte jeg igen. ”Det tror jeg ikke vi skal regne med.” Han kiggede på mig igen. ”Ja eller nej.” ”Danielle.” ”Ja eller nej.” ”Nej.” Mine tåre trillede ned af mine kinder. Langsomt. ”Kom her.” Liam lagde sine arme rundt om min nu hulkende krop. Bluely var ikke bare min bedste veninde. Hun var min søster. En jeg skulle beskytte, og det kunne jeg slet ikke mere. Hun kendte mig slet ikke. Jeg var ingenting for hende. INGENTING. ”Dani.” Liam trøstede mig. Tyssede på mig. Men hvad fanden ville han have jeg skulle gøre. Leve videre uden hende? Hell no.

 

 

 

Bluelys synsvinkel

 

”Fryser du?” Spurgte Zayn da han satte sig i sofaen. ”Lidt.” Han kastede tæppet hen til mig. Jeg viklede det rundt om min krop. ”Her.” Han rakte mig en pizzabakke og tog selv en op på sit skød. ”Du er sulten ikke?” Smilede han mod mig. ”Meget!” Sagde jeg og åbnede pizzabakken. ”Hvordan vidste du at det var min ynglings pizza?” Sagde jeg og kiggede ned på hawaiipizzaen. Han kiggede underligt på mig. ”Nååååår ja.” Grinte jeg. Hvor var jeg dum? Men alligevel var det et godt tegn? Var det ikke? ”Spis nu bare.” Grinte han. Jeg begyndte at spise pizzaen. Den var bedre end jeg huskede den. Men jeg havde heller ikke fået den fra dette pizzeria eller har jeg?

 

Vi lagde begge vores pizzabakker på bordet. ”Er du mæt?” Spurgte han mod mig. Jeg lagde mig ned i sofaen som tegn på at jeg var prop mæt. ”Død mæt.” Sukkede jeg. ”Det håber jeg da for guds skyld ikke.” Grinte Zayn. Hvilket fik mig til at grine. ”Må jeg?” Spurgte han og kiggede på mine fødder. Langsomt løftede han dem op på sit skød og begyndte at nusse dem. ”De er kolde.” Hviskede han. Hans hænder gled langsomt hen af dem. Jeg kunne lide det, det var behageligt. ”Mmm.” Mumlede jeg. ”Du kan lide det ikke?” Jeg kunne høre smilet i hans stemme. ”Nej.” Smilede jeg. ”Nå, så må jeg nok stoppe.” Sagde han og fjernede sine hænder fra mine fødder. ”Jeg kan ikke lide det, jeg elsker det.” Efter mine ord lagde hans sine hænder på mine føder og grinte. ”Jeg sover altså på sofaen i nat.” Hviskede jeg. ”Nej Blue.” Kom det bestemt fra Zayn. ”Jo.” Sagde jeg. ”Mit hjerte ville ikke kunne bære, hvis du skulle have ondt i ryggen hele dagen i morgen.” Sagde han og masserede mine fødder. ”Har du ondt i ryggen?” Spurgte jeg forvirret. ”Lidt.” Grinte han, hvilket fik mit til at sætte mig op. ”Hvorfor har du ikke sagt det?!” Den dårlige samvittighed kom hurtigt op i mig. ”Vend dig rundt.” Han kiggede underligt på mig. ”Jeg sagde vend dig rundt.” Han gjorde som jeg sagde. Jeg satte mig på knæ og begyndte at massere hans skuldre. Små smerte støn forlod hans læber, hvilket fik mig til at grine. ”Stop med at grin.” Sagde han hårdt, men med et smil i stemmen. Han var sød. ”Zayn?” Sagde jeg. ”Ja, Bluely?” Svarede han. Jeg kørte mine hænder ud på hans skuldreplader. ”Har vi set hinanden nøgne?” Hele rummet blev stille. Ingen sagde noget. Det var lige før man kunne køre køleskabet sige små lyde. ”Øhm, ja.” Sagde han og kiggede underligt på mig. ”Har vi også du ved-” ”haft sex?” Grinte han. ”Ja, har vi det?” Det her var akavet, men jeg måtte vide det.  ”Ja.” Sagde han og smilede af mine små reaktioner. ”Mange gange?”  Spurgte jeg og Zayn brød ud i latter. ”Hvis der var en skala hvor tit ligger øverst, og ofte kommer nummer to, og sjælendt er den sidste. Hvor lå vi så?” Spurgte jeg og smilede af min røvsyge forklaring. ”Er det så vigtigt for dig?” Sagde han og kørte en hånd gennem hans hår. ”Ja faktisk meget.” Det var det faktisk slet ikke, men jeg ville gerne vide det. ”Mellem tit og ofte så.” Sukkede han og grinte igen. ”Var det godt så?” Spurgte jeg og prikkede ham i siden. ”Bluely gå i seng.” Grinte han. ”Det er faktisk dig der skal gå i sen-” Inden at jeg blev færdig med min sætning, blev jeg løftet op. ”Zayn sit mig ned!” Sagde jeg og sparkede med benene. ”Zayn!” Råbte jeg da jeg blev smidt ned i sengen. ”Godnat!” Han slukkede lyset og lukkede døren. Jeg grinte. Meget. Han åbnede døren. ”Ej sov godt Blue.” Sagde han og lukkede døren igen. Jeg havde hygget mig. Meget endda. Han var slet ikke så slem som jeg gik og troede. Og hans stemme WOW. Jeg begyndte at forstå hvorfor jeg var faldet for ham dengang. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...