Dancing on memories - One direction

** SE TRAILER ** Bluely og Zayn er tilbage i Dancing on memories, men alt er forandret, Bluely lider af hukommelsesvigt, hun har glemt alt det hun har været igennem med Zayn, hun kan ikke huske at hun overhovedet havde venner der hed Danielle, Liam, Louis, Harry, Niall, Eleanor eller Zayn. Følg med i den tredje og sidste rejse af Bluely og Zayns kamp med kærligheden som hovedgevinst. Vil Bluely og Zayn finde kærligheden frem igen? Vil Bluely komme til at huske? Følg med i Dancing on memories idag og find ud af det.

53Likes
148Kommentarer
5162Visninger
AA

16. Kapitel 14 - I lost, he won


Nathans synsvinkel

 

Smerten sparkede sig vej igennem min ødelagte krop, mine åre blev fyldt med alt ondt, jeg kunne ikke klare tanken om at Bluely var skredet, hun var skredet fordi at hun mente det her var forkert! Hvordan fanden kan det være forkert at have det lidt sjovt? Jeg rejste mig op fra den hårde seng, jeg tog hurtigt en T-shirt, et par sorte jeans og en halskæde på, jeg var sgu endeligt ligeglad med hvordan jeg så ud, det eneste der betød noget lige nu var at jeg fik fat i Bluely, jeg gav fandme ikke op så let. ”Drenge jeg er hjemme senere.” Jeg slog hårdt døren i og løb ned af de mange trapper, der føltes som en uendelighed. Jeg satte mig ind i bilen og tog fat i min mobil, jeg tastede Bluelys nummer ind og tog mobilen op til mit øre.

”Nathan hvad vil du?” Hendes stemme var hård, der var ikke efterladt noget til den søde side. ”Hvor er du?” Jeg satte bilen i gang og kørte ud af parkeringspladsen. ”Væk fra dig Nathan.” Et lille snøft lød fra den anden ende af røret. Græd hun? Hvis hun græd, kunne det umuligt være på bagrund af mig kunne det? ”Slap dog af Bluely, kan du ikke godt svare mig ordenligt, du har vel kun mistet hukommelsen vel ikke også høfligheden.” Jeg ladte et smørret smil plante sig på mine læber. ”Jeg skal hjem Nathan, der er ikke ret meget mere at fortælle dig, det hele var en fejl, forstår du det? En fejl.” Lyden af bip tonen der røg igennem røret, hun havde selvfølgelig lagt på. Hvis man ville hjem til England hvor tog man så hen? Lufthavnen, hun måtte tro at jeg havde en IQ på 16 eller sådan noget hvis hun troede jeg ikke ville regne ud at hun var der. Jeg tog speederen hårdt i bund og kørte mod lufthavnen.

****

Jeg kiggede mod skærmen, London stod på skærmen og jeg var ikke i tvivl om at det var den Bluely ville tage mod hendes hjemland. Jeg løb ned af nogle trapper. ”Hey du skal have en billet.” Damen skreg mod mig, jeg vendte mig om. ”Jeg er Nathan Sykes og jeg bliver virkelig nødt til at-” Hun afbrød mig midt i min sætning. ”Bare rolig Nathan, du behøves ikke at betale hvis du ikke skal flyve bare gå ind.” Jeg nikkede venligt mod hende og løb ned mod Bluely. En glat lyst skær af hår ramte mine øjne, der var ingen tvivl om at det var Bluely der sad der. ”Bluely.” Jeg råbte mod hende, hendes blik ramte mit og hun rejste sig hurtigt om. ”Du skal ikke gå fra mig Bluely.” Jeg lagde mærke til de mange blikke der havde samlet sig mod os. Hun stoppede op og vendte sig mod mig. 


Liams synsvinkel

 

Jeg lå med mine arme rundt om Dani. ”Jeg savner hende Liam, jeg savner hende så meget.” Et snøft lød fra hendes mund. ”Jeg ved det godt babe.” Jeg plantede et kys mod hendes bølgende hår. ”Bare tænk på at hun har det godt der hvor hun er nu okay?” Jeg prøvede så voldsomt meget at få hende i bedre humør men det var svært, det var virkelig svært. Danielle lyttede til mig ja, men hun lyttede også til sit hjerte og hendes hjerte skreg efter den manglende kærlighed Bluely gav hende nogle måneder tilbage. ”Hvordan har Zayn det?” Hun kiggede mod mig, jeg kunne se at hendes øjne var røde og en smule hævet. ”Jeg tror ikke at han klare det så godt, men jeg tror at, i morgen lyser han hele rummet op.” I morgen var dagen derpå hvor vi skulle holde vores første koncert på touren, jeg glædet mig, det var så længe siden at vi drenge havde spillet sammen. ”Det tror jeg også.” Hun pressede sine læber mod mine, i et snav jeg ikke havde set komme. Jeg skubbede hende tilbage i sofaen, mine hænder legede tagfat mod hendes krop. Jeg tog en forsigtig hånd ind under hendes hvide bluse og nussede hendes bryst forsigtigt. Et støn undslap hendes læber. ”Jeg elsker dig.” Ordene der røg ud af hendes mund var de ord jeg elskede at høre, de tre magiske ord som altid kunne gøre mig glad, glad uanset hvor dybt nede jeg var. Hun var fantastisk. 


Zayns synsvinkel

 

Lyden af min mobil der bippede fik mig op af den kolde sofas greb om min ødelagte krop. Jeg tog den hårdt op fra bordet og kiggede mod den. @Thepeachlover Zayn, omg jeg tror at Nathan og Bluely er ret seriøse. SE! Jeg tog mig selv i at trykke på hendes tweet, også selvom jeg slet ikke ville, jeg vidste jo godt at hvis jeg så et sukkersødt billede af dem to sammen ville jeg knække sammen, knække mere sammen end jeg allerede var. Billedet viste en Bluely der kiggede intenst mod Nathan. Hvor var de? Lufthavnen? Det lignede Lax i LA. Tanken røg mig at de var på vej til London sammen. Hvordan kunne Bluely overhovedet få ind i hendes hoved at hun skulle bringe Nathan fucking Sykes med til London, hun vidste udmærket godt hvordan jeg havde det med ham.

Jeg rejste min krop hårdt op fra sofaen og gik ind mod soveværelset, kulden havde omringet sig i rummet præcis som den kulde der befandt sig rundt om min krop. Tanken omkring det billede jeg så røg igennem mit hoved en million gange, det gjorde ondt, tanken gjorde virkeligt ondt. Jeg trak i skuffen ved siden af sengen, et sidste billede jeg havde gemt med Bluely fanget mit øjesyn, hun var så smuk, hendes smil lyste op når hun kiggede mod min trutteende mund. Jeg husker tydeligt dagen. "Lad os tage nogle billeder så vi aldrig glemmer hinanden."  Jeg ville virkelig ønske at hun aldrig havde glemt mig.

 

Jeg kunne ikke fatte at Nathan fik det han pegede på, præcis som han altid gjorde, jeg havde tabt den her gang, jeg tabte altid, jeg indrømmet at jeg var en taber og at han var en vinder og hans præmie var Bluely. 

Billedet Zayn havde i skuffen:


 


 

Bluelys synvinkel

 

”Bluely!” Lød et råb bag mig. Jeg vidste godt hvem det var før jeg kiggede. Hurtigt rejste jeg mig fra bænken. ”Du skal ikke gå fra mig.” Flere og flere mennesker kiggede på os. Folk havde kigget på mig hele dagen, mine øjne var helt blod sprængte og mine kinder var våde. ”Nathan, undskyld for at jeg har fået dig til at tro at der var noget.” Min hals var helt tør og min stemme var lav. ”Undskyld fordi jeg står her nu og forlader dig igen.” Sagde jeg og slog ud med mine arme. ”Undskyld for jeg ikke elsker dig, eller føler noget for dig.” Den sidste gjorde ondt på mig. Mine ord var måske også en smule for hårde. ”Bluely hvad vil du i England?” Af alle spørgsmål spurgte han mig om dette. Han vidste han havde tabt mig, endnu engang. ”Hjem-” Min hals var helt tør, de sidste ord ville ikke slippe ud. ”- til Zayn.” Små tåre løb ned af mine kinder. Nathans kæbe røg næsten hele vejen ned til gulvet. ”Bluely nej.” Han rystede på hovedet. Jeg svarede ikke, men vendte rundt og gik mod min gate. Heldigvis fulgte han ikke efter, han lod mig være. Jeg tørrede mine øjne og tog nogle dybe vejrtrækninger. ”Bluely!” Jeg vendte mig ikke rundt, jeg fortsatte. ”Bluely hør mig.” Nathan tog fat i min arm. Vores blikke mødtes igen. ”Undskyld, det er mig der er idioten her. –” Han tørrede langsomt mine tåre væk. ”- ikke græd, please ikke græd.” Hans ord fik flere tåre til at poppe frem. ”Tænk dig om.” Mumlede han før han lagde sine læber på min pande og gik sin vej. Jeg blev stående indtil han var helt væk. Fuck alt lige nu.

 

Musikken i mine øre var kun depri musik. Musik som man kun hørte når man var ked af det, og jeg vidste ikke engang hvorfor jeg var ked af det. Jeg var bare træt af at gøre folk kede af det. Det var faktisk de eneste jeg gjorde. Mit flysæde var helt ude til vinduet, hvilket betød jeg kunne kiggede ud på skyerne i  fucking flere timer. Det gjorde faktisk ikke noget, jeg havde ikke andet at bruge min tid på. Jeg havde ingen, absolut ingen. Hvis du Zayn bare havde ladet mig sove ind, så ville alt have været perfekt nu. Glasset på det lille bord foran mig var fyldt op med noget stærkt noget, som stewardesse havde hentet til mig. Jeg lignede sikkert også en der havde brug for en stærkt drink. Mit hjerte sank hver gang jeg trak vejret, eller sådan følte jeg det. Det var tungt at bære rundt på, og jeg ville ønske det kunne falde til jorden i tusinde af stumper. ”En time til landing.” Kom det fra højtaleren. En time. Jeg havde været vågen hele turen, mine øjne var helt tørre. Min krop var lige så tom som da jeg fløj. Jeg havde ikke spist noget ordenligt mad i flere timer og havde ikke lyst til noget. Faktisk havde jeg ikke spist mad som jeg plejede i lang tid. Jeg lukkede mine øjne langsomt. Det eneste jeg havde lyst til lige nu var at komme væk fra alt og alle, men alligevel så savnede jeg ham, altså Zayn. Ikke på nogen romantisk måde overhovedet! Jeg savnede bare den måde han beroligede mig på, og fik min mave til at gøre ondt af latter.

 

**

 

Jeg fik lagt min tynge krop i den bløde seng. Huset var ikke solgt i nu, hvilket var noget lort. Mit liv noget lort. Jeg havde ledt hele huset igennem efter en vodkaflaske eller bare en flaske fyldt med alkohol. Men der var intet, hvilket undrede mig. Zac var typen der altid havde noget liggende, men måske var han løbet tør? Min tur ud af lufthavnen havde sat sig på min krop. Der var fyldt med paparazzier som skreg og råbte efter mig. "Bluely er du Zayn utro?" "Er du kærester med Nathan?" "Hvad mener Zayn om dig og Nathans forlovelse?" Jeg kunne stadig høre deres stemmer i mit hoved og det blev ved og ved. Mine kinder begyndte at blive våde igen. Jeg lavede heller ikke andet end at græde gjorde jeg? Jeg tog mit hår og satte det op i knold. Min hjerne fortalte mig at jeg nok burde sove, men min krop ville ikke. Men langsomt lukkede mine øjne sig og alt blev mørkt. 

 

"Ich liebe dich." Mine hænder lå flettet i Zacs. "Je t'aime." Han plantede sine læber på mine igen. Præcis som han plejede. "Blue?" Hviskede han. "Mmm." "Du er det bedste jeg har, om så det var det eneste-" Han kiggede mig i øjnene. "-jeg ville give dig hele verden, hvis jeg kunne." Jeg vidste hvad han skulle til at sige, og jeg vidste jeg ville græde. "Men jeg bliver nød til at tage afsted igen." I knew it. "Zac nej, please NEJ." Han kiggede væk. "Ikke sig det sådan." Hans stemme rystede. "Zac ikke igen." Jeg græd nu. "Blue ikke græd." Han skulle til at tørre mine øjne , men fjernede mig fra ham. "Lad mig være." Sagde jeg hård. Jeg var vred. Han skulle altid afsted, altid, altid. "Bluely rolig." Mumlede Zayn. Zayn?! Han lagde sine læber på min skulder. "Zayn?" Mumlede jeg. "Ja?" 

 

 

Hej alle. ;)

 

Næste kapitel bliver det sidste :O Græder næsten :'( Hvis jeg ikke allerede har skrevet det til jer så ville jeg lige fortælle at jeg er nomineret til årets trailer med "Dear Hero" og det ville betyde så meget hvis i ville give en stemme. :O Afstemningen slutter idag babes x Elsker jer lige meget hvad :O 

http://www.movellas.com/da/blog/show/201403211536390468/movellys-2013-stem

//Louirection

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...