Dancing on memories - One direction

** SE TRAILER ** Bluely og Zayn er tilbage i Dancing on memories, men alt er forandret, Bluely lider af hukommelsesvigt, hun har glemt alt det hun har været igennem med Zayn, hun kan ikke huske at hun overhovedet havde venner der hed Danielle, Liam, Louis, Harry, Niall, Eleanor eller Zayn. Følg med i den tredje og sidste rejse af Bluely og Zayns kamp med kærligheden som hovedgevinst. Vil Bluely og Zayn finde kærligheden frem igen? Vil Bluely komme til at huske? Følg med i Dancing on memories idag og find ud af det.

53Likes
148Kommentarer
5160Visninger
AA

14. Kapitel 12 - Come back


Liams synsvinkel

 

Zayn kiggede ud af vinduet, hans blik var som forstenede mod ruden. Den her tur var en der kunne få ham glad, det var jeg sikker på. ”Er du klar.” Niall sad som et lille pattebarn med et kæmpe smil på læben, Zayn nikkede kun, han var meget fraværende og gæt hvorfor? Han tænkte kun på en ting, han tænkte på Bluely.

”Vi er her nu.” Harry åbnede døren. Zayn kiggede ud af vinduet da et stille smil ramte hans mund. ”Det har i ikke gjort har i?” Zayn grinte mod os. At se hans smil på hans læber betød mere end noget andet lige nu, det var det eneste tidspunkt i lang tid hvor han har smilt mod os, grint med os og lignede en dreng der faktisk var glad. Zayns mor kom løbende ud af døren, et kæmpe smil ramte hendes læber, i et hop røg hun ind i sin søns arme, få sekunder efter kom de 3 søskende løbende ud mod Zayn og der stod de krammende, grædende og mest af alt fyldt med kærlighed. Et smil blev plantede på mine læber. Louis klappede mig på skulderen og grinte. ”Jeg sagde det jo, gjorde jeg ikke.” Harry kiggede på Louis. ”Du har altid ret Louis, vi burde lytte noget mere til dig.” Louis gik mod Harry og tog fat i hans små krøller og rev i dem, et pigeskrig røg ud af Harrys mund, tosserne på eventyr endnu engang, præcis som i gamle dage.

”Drenge i er virkelig de bedste, jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige!” Zayn smilte mod os, han hev os alle ind i et mindeværdigt gruppekram. Jeg kunne føle hans kolde krop varme op, ved hvert lille plantet korn af kærlighed. ”Drenge kom med ind, jeg har lavet tærte.” Zayns mor stod med armene åbne. Niall løb nærmest hen til døren før vi andre kunne registrere hvad hun overhovedet havde sagt.

****

”Jeg elsker din mor, vidste du godt det?” Niall kiggede over mod Zayn, Zayn grinte mod ham. ”Det overrasker mig ikke.” Tærten var virkelig skøn, lad mig sige det sådan Zayn har ikke lært at lave mad hjemmefra. Zayn rejste sig op, han smilede mod os. ”Jeg skal lige lade trykket.” Harrys grin overfaldt rummet. Lidt efter grinte vi alle sammen, selv Zayns mor sad med et smørret grin på hele femøren.

Vi havde snakket i et stykke tid, men der manglede en, Zayn manglede, han havde været på toilet i over en halv time. ”Hvad laver han?” Harry så nervøs ud, jeg rejste mig op fra stolen. Zayns mor rejste sig op på samtidig med mig. ”I bliver bare siddende, jeg ser til ham.” Hun smilte stille mod os og før vi så os omkring var hun ude af rummet.

”Jeg håber at han er okay.” Niall plantede atter gaflen med tærte i hans mundvige. Vi andre nikkede. Jeg tror at vi var så stille fordi vi ikke vidste hvad der var rigtigt og sige i den her situation, man ved aldrig om han bare har ekstremt dårlig mave eller faktisk er blevet ramt af endnu en gang hjerteskærende sorg. Lyden af råb fra badeværelset fik os alle sammen til at løbe mod badeværelset, Zayns mor sad med armene trøstende rundt om hendes grædende søn, hans tårer havde begrebet sig så voldsomt i hans øjne at de var helt røde, hans kinder var røde og hans krop var ødelagt. Lykken varede i en tærtes korte evighed, jeg ville ønske at den havde varet længere, måske en dag eller to før den voldsomme sorg ramte Zayn igen men nej, det var ikke sådan det skulle gå. ”Mor jeg vil hjem, jeg vil bare hjem.” Zayn kyssede sin mor på kinden, han sagde ikke noget til os, han sagde ikke noget andet end farvel til sine søstre og pludseligt sad vi alle tavse i bilen på vej tilbage til London. 


Zayns synsvinkel

 

Jeg rejste mig op fra stolen. ”Jeg skal lige lade trykket.” Et højt grin faldt ud af Harrys mund. Før jeg så mig omkring grinte de alle sammen begrund af min kommentar om at lade det tryk min blære bedrog mig med, når man skal pisse skal man pisse, der er ikke andet at gøre, at lade trykket er bare en pænere måde at sige at man skal ud at ligge en streg pis i lokummet hvis du altså spørger mig.

Jeg kiggede mod spejlet, det var lang tid siden at jeg havde følt mig så glad. At se min mor, min familie igen kunne ikke beskrives med ord, de betyder alt for mig, den kærlighed en familie består i, er så vigtig for mig, jeg tror muligvis det er alt, alt for vigtigt i forhold til andre menneskers synsvinkler.  Jeg tog min mobil op af lommen, jeg havde brug for at fortælle hele verden hvor fedt jeg havde det og hvilken bedre måde var der end at gå på twitter og lade min bedre halvdel af mig selv vide hvor godt jeg havde det? Jeg scrollede ned af min startside da et billede fangede mine pupiller. Et greb omkring mit hjerte hev alt den glæde der var tilbage af mig ud. Bluely helt tæt på Nathan Sykes, så tæt at man sagtens kunne have bildt mig ind at de var sammen. Tanken slog mig at Bluely var taget til LA, det slog mig så hårdt at jeg faldt ned på gulvet. Jeg smed min mobil mod gulvet. Tårerne tog hårdt fat omkring mine kinder, mit hjerte lå placeret ødelagt ved siden af mig, jeg havde lysten til at skrige så højt at mine lunger ville springe, jeg havde lysten til at slå alt og alle der var i nærheden af mig lige nu men hvad fanden ville det nytte at rasere min mors hus? Jeg tog mine håndflader op til mit hår og rev til, smerten der næsten fik mig til at skrige gjorde mig endnu mere bevidst om at jeg var ødelagt over at se Bluely sammen med den person jeg hadet mere end pesten, Nathan fucking Sykes fra det band ingen nogle sinde ville give en Grammy Award medmindre det var for værst klædte kunstnere hvis man overhovedet kan kalde dem kunstnere.

Døren til badeværelset gik op, min mor kiggede mod mig. ”Zayn skat hvad er der dog sket.” Hendes arme blev lagt rundt om min kærlighedsnedlagte krop. ”Bluely er i LA med Nathan mor, jeg ved ikke hvad jeg skal gøre.. Jeg elsker hende så højt og-” Min mor tussede på mig. Hendes læber blev plantede mod mit svedige hår. Jeg kunne mærke at et skrig af gråd pressede sig på og jeg ladte det ud, jeg ladte mine hulk få sin placering i rummet og før jeg vidste det stod drengene foran mig med stive blikke. ”Mor jeg vil hjem, jeg vil bare hjem.” Jeg plantede et kys på min mors kind og rejste min ødelagt krop. Jeg gik ud mod køkkenet hvor mine 3 søskende stod med bekymrede blikke. Jeg lagde mine arme om dem alle. ”Farvel, jeg elsker jeg husk det.” Mumlede jeg mod dem, de nikkede og jeg kunne se hvor nedtrykt de var over situationen.

Bilen trillede ud af indkørslen og mod det sted jeg hadet mest af alt i verden men alligevel elsket jeg det mere end noget andet, London. ”Zayn hvad sker der?” Harry kiggede mod mig med et blik der fortalte mig hvor bekymret han var, ikke kun hvor bekymrede han var men hvor bekymrede de alle sammen var. ”Bluely er sammen med Nathan Sykes i LA, der er billeder af de to nyforelsket på twitter.” Jeg væmmes ved ordet nyforelsket. Niall havde sorgen ude på tøjet. ”Det kan ikke være rigtigt, det er sikkert Photoshop.” Louis prøvede at forsikre mig i at det hele var Photoshop men nej, jeg vidste at det var rigtigt, jeg kunne mærke det helt fra tåspidserne og op igennem min krop. ”I kan jo selv kigge.” jeg kunne mærke hvor meget jeg ville ønske de ikke så det, hvor meget jeg ville ønske jeg ikke selv havde set det. Min glæde varet i meget, meget kort tid, det er som om at nu når jeg har haft så meget glæde i mit liv skal alt ødelægges og jeg skal mærke guds hårde hånd sende alle de negative vibrationer ned til mig og ødelægge mig. Liam kiggede mod mig. ”Drenge i kan ligeså godt lade være, billederne er ægte.” Liams stemme ramte mig, jeg fik lyst til at kaste op ved tanken.

”I kan bare stoppe her.” Louis stoppede bilen ved den iskiosk Bluely og mig var ved en af de første gange vi var på date sammen. ”Jeg ringer.” Jeg smækkede døren hårdt i og gik mod fortovet da døren igen blev åbnet. ”Husk lige at vi starter øvelserne til touren på torsdag.” Harry sendte mig et stille smil. Jeg nikkede mod dem og før jeg vidste det var de væk med vindens fart.

Jeg gik præcis den samme vej som mig og Bluely gjorde den aften, jeg tog mig selv i at tænke på hvordan det ville være hvis hun gik ved min side nu, jeg kunne næsten mærke hendes hånd i min.

Flashback.
Hendes hånd lå plantede i min mod Londons bedste iskiosk. Et smil bredte sig på mine læber. ”Tænk hvis nogle så os Zayn?” Grinte hun mod mig, vi begge havde hætterne over vores hoveder. ”De kan ikke se os så godt, de lægger måske slet ikke mærke til os.” Jeg plantede et kys mod hendes hånd. ”Det ved jeg godt, jeg vil bare ikke ødelægge noget.” Hendes ord overraskede mig, hvordan kunne hun nogle sinde ødelægge noget for mig, eller for drengene? Måske fansene ville blive en smule urolige omkring hvem blondinen med de lysende blå øjne var, men mere lå der ikke i det. ”Jeg elsker dig.” Hun smilte mod mig.  ”jeg elsker dig.” Jeg smilte tilbage mod hende, jeg tog trykkede hendes hånd, jeg skulle nødig tabe grebet.
Flashback færdigt.

Det gjorde ondt at gå den samme rute, alle minderne, alle tankerne og alle ordene røg op i mig. ”Jeg elsker dig og kun dig.” ”Jeg vil have dig nu Zayn.” og den værste af dem alle ”Zayn det er for sent, jeg elsker dig ikke.”

****
Jeg åbnede døren til det ensomme hus. Duften af Bluelys parfume hang stadig i luften, duften af solskin, violette blomster og vanilje stænger. Jeg plantede min ødelagte krop i sofaen. Der var ingenting, der var kun ingenting! Jeg hadet stilheden, jeg hadet ensomheden og jeg hadet tanken om at Bluely var i LA med Nathan, det rev mig mere itu end jeg nogle sinde havde troet jeg kunne, jeg havde lysten til at ende alt nu, ende alt det liv der var tilbage af mig. Jeg skreg mod ensomheden. ”Jeg kan ikke leve uden dig Bluely, jeg fungerer ikke uden dig!” Jeg rejste mig hårdt op fra sofaen, jeg tog en vase i hånden og kastede den hårdt mod væggen og sådan blev jeg ved med samtlige glasvaser der var i rummet. Jeg sparkede til møblerne, jeg forstillede mig at jeg sparket til Nathans hoved indtil han forblødte til døden. Jeg slog min knytnæve mod væggen, dannelsen af de små røde blodmonokyler sås let med mit blottede øje. Jeg gik hurtigt mod soveværelset, jeg åbnede skabet og så et par af Bluelys kjole hænge på rækkevis så fint at selv dronning Elizabeth ikke kunne følge med længere. Jeg hev en kjole ud af skabet, den kjole hun havde på til aftenen hvor jeg første gang fik lov at se hvad kærlighed kunne gøre ved en. Jeg tog den op til mit næsebor og duftede til den, den duftede af hende. Jeg plantede mit ødelagte jeg i sengen med hendes duftende kjole i hånden, jeg lukkede mine øjne i. Jeg ville ønske at jeg aldrig vågnet igen men bare sov stille og roligt ind med mine drømmende fænomener om Bluely og mig sammen i paradis for altid.

 


Danielles synsvinkel

 

Zayn sad med sin mobil i hånden og ringede til Bluely. Jeg vidste hun ikke ville tage den. Slet ikke når hun vidste det var Zayn. Mon hun vidste det med alle de billeder af hende og Nathan? Twitter var næsten gået ned.... Uden pis. Zayn så forfærdelig ud for at sige det pænt. Han var sikkert endnu mere forfærdelig indeni... Jeg havde ondt af ham, men han skulle komme over hende. Og hvem ved hvorfor hun bruger tid med Nathan? "Fucking nar!" Zayn kastede sin mobil hen i sofaen. Liam, Niall og jeg var kørt hen til ham for at se hvordan det gik. Og som forventet stod der flasker af alkohol på bordet og Zayn lå i sofaen mod blodsprængte øjne. "Hvem?" Spurgte Niall og kørte en hånd gennem sit hår. "Nathan forhelvede, han ved sikkert at Bluely har mistet alt sin hukommelse fra dengang, og går all in på hende nu!!" Zayns stemme var hård. "Jeg ringer til hende." Mumlede jeg og rejste mig fra sofaen. Jeg fik og overraskende blik fra Zayn og nogle forvirrede fra Liam og Niall. Jeg tog min mobil op til øret. "Det er Bluely?" En træt stemme lød i telefonen. "Hej." Zayn kiggede på mig med store øjne. "Hvad så?" Mumlede hun. "Bluely-" Sukkede jeg kort. "Vil du ikke ple-" "Undskyld jeg tog din mobil og fandt Nathans nummer." Sagde hun hurtigt, men jeg hørte det godt. "Tilgiv mig." Sagde hun før jeg nåde at tænke. "Du er skam tilgivet bare fortæl mig hvorfor du er i La?" Jeg var usikker på hvad jeg skulle sige og de blik jeg fik fra Zayn gjorde det ikke bedre. "Jeg - jeg havde brug for at vide alt fra Nathans synsvinkel. Få hans forklaring. Og han er faktisk slet ikke så slem." Sagde hun usikkert. "Bluely, du skal bare vide at det han gjorde ved dig den gang er rigtigt. Og hvis han prøver at tale sig fra det så-" "Det har han slet ikke gjordt, han har undskyld for noget jeg ikke engang kan huske." Mumlede hun lavt. "Vil du ikke nok komme tilbage til England?" Spørgsmålet kom bag på mig. Jeg havde ikke forbedret mig på at jeg ville spørge hende så direkte om det. "Hvorfor?" Spurgte hun og jeg kunne næsten høre hendes øjenbryn skød i vejret af forvirring. Hvorfor? Det var faktisk et meget godt spørgsmål? Det var vores beslutning at hun skulle leve livet uden os? Og nu ville jeg have hende hjem? Hvad fanden lavede jeg? "Det er ligemeget." Sagde jeg og Zayn gav mig et strengt blik. Jeg var faktisk overrasket over han ikke havde flået telefonen ud af min hånd endnu... "Er det Zayn?" Sagde hun lavt, men jeg hørte det godt. Jeg kiggede på ham og tilbage på den hvide væg. "Mmm." Mumlede jeg og hun begyndte at grine. "Hvorfor griner du?" Spurgte jeg hende og kunne næsten mærke mit hjerte gå i tu på Zayns vegne. "Hvorfor er det her så fucked up!? Jeg gider ikke det her mere. Jeg kan ikke engang have det sjovt uden at skulle såre nogen. Hvorfor slukkede han ikke bare dengang? Hvorfor? Jeg forstår det virkeligt ikke!!" Sagde hun højt, så højt at jeg var bange for Zayn hørte det. "Bluely, du må slet ikke sige sådan noget!" Sagde jeg lige så hård som hun havde sagt det til mig. Mente hun det? Mente hun at hun ville ønske at Zayn havde slukket? "Jeg elsker Dani, men jeg har aldrig været gladere i lang tid end jeg er nu." Sagde hun og hendes ord gjorde ondt på mig. "Bluely, please kom hje-" "Nej." Jeg begyndte at kunne flere stemmer i baggrunden. "Ikke nu Nathan." Sagde hun lavt og jeg sukkede. "Bluely, bare tænk dig om." Jeg lagde på uden at sige farvel. Uden nåde som helst. Hun var umulig. Men sådan skulle det også være. Det var det bedste, var det ikke? 
 

Bluelys synsvinkel

 

Jeg ved træt, meget træt. Så træt at jeg havde sat mig ind i min seng og læste en bog. Oh yes i hørte rigtigt. Bluely læste. Wowwww. Min telefon vibrerede fra natbordet, og jeg rakte ud efter den. Zayn. Hvad var det lige han ikke forstod? Jeg lod den ringe og fortsatte med at læse. Nathan og de andre drenge var til møde så jeg havde hele lejligheden for mig selv. Wuhu! Min mobil stoppede med at vibrer. Thank god. Bogen jeg læste hed Beautiful Bastard og den var fantastisk. Faktisk så god at folk kaldte den lillebroderen til fifty shades of grey. Hvilket forfatteren skulle være stolt af. Min mobil vibrerede igen. Det var ham igen. Jeg prøvede at være ligeglad, men tænk du hvis det var sket noget? Jeg blev en smule urolig. Mobilen stoppede igen og jeg læste videre. Tænk man kunne blive afhængig af en fucking bog?! Min mobil vibrerede endnu engang. Dani. Jeg tog hurtigt mobilen op til mit øre. "Det er Bluely." Sagde jeg. "Hej." Kom det nervøst fra Danielle. Var hun sur på mig over det med jeg stjal hendes mobil? Hele dagen var twitter blevet bobaderet af billede med Nathan og jeg. Jeg vidste Zayn ville blive sur. Men der var intet mellem Nathan og jeg. Just friends. "Hvad så? Spurgte jeg og kørte en hånd gennem mit hår. "Bluely-" Sukkede hun. "Vil du ikke ple-" "Undskyld jeg tog din mobil og fandt Nathans nummer." Sagde jeg hurtigt. "Tilgiv mig." Sagde jeg endnu hurtigere. "Du er skam tilgivet bare fortæl mig hvorfor du er i La?" Hendes spørgsmål kom bag på mig. Stod Zayn med en pistol og truede hende til at ringe til mig, eller hvad? Lige voldsomt nok måske... "Jeg - jeg havde brug for at vide alt fra Nathans synsvinkel. Få hans forklaring. Og han er faktisk slet ikke så slem." Sagde jeg som svar på hendes spørgsmål. Lorte svar. Jeg havde bare brug for at være et sted. Alene. "Bluely, du skal bare vide at det han gjorde ved dig den gang er rigtigt. Og hvis han prøver at tale sig fra det så-" "Det har han slet ikke gjordt, han har undskyld for noget jeg ikke engang kan huske." Mumlede jeg. Faktisk var jeg i tvivl om hvor hun vil hen med det her? "Vil du ikke nok komme tilbage til England?" Hvad? Spørgsmålet kom også bag på hende, det kunne jeg høre. "Hvorfor?" Spurgte jeg og skød et øjenbryn i vejret. Ingen af os sagde noget. Der var helt stille. Hun tænkte sig om.  "Det er ligemeget." Sagde hun og sukkede igen. Jeg havde godt regnet den ud. Det her handlede om Zayn der havde "brug" for mig. "Er det Zayn?" Spurgte jeg lavt. Selvom jeg godt kendte svaret på mit spørgsmål, havde jeg brug for at få det bekræftet. "Mmm." Mumlede hun og jeg begyndte at grine. "Hvorfor griner du?" Spurgte hun med en smule vrede i stemmen. "Hvorfor er det her så fucked up!? Jeg gider ikke det her mere. Jeg kan ikke engang have det sjovt uden at skulle såre nogen. Hvorfor slukkede han ikke bare dengang? Hvorfor? Jeg forstår det virkeligt ikke!!" Sagde jeg højt. Næsten råbte. "Bluely, du må slet ikke sige sådan noget!" Sagde hun lige så hård som jeg. "Jeg elsker Dani, men jeg har aldrig været gladere i lang tid end jeg er nu." Sagde jeg og orderende ramte hende. Faktisk ville jeg ønske jeg ikke havde sagt det, men det passede.  "Bluely, please kom hje-" "Nej." Jeg afbrød hende. En halv fuld Nathan åbnede døren indtil "mit" værelse. Jeg tyssede kort på ham, men han ignoredede det "Ikke nu Nathan." Sagde jeg lav. "Kom med." Hviskede han og jeg kunne høre de andre drenge grine fra stuen. "Bluely, bare tænk dig om." Sagde Danielle og lagde på. Jeg nåde ikke at svare. Sige nåde. Nathan hev mig op fra sengen. Kom tilbage til England. Hendes ord gik igen som eko. "Bluely vågn op! Se hvad vi har lavet." Grinte Tom. Alt for meget slik og en masse popcorn stod foran mig, samt en masse sækkepuder og en film. "I er for fede drenge!" Grinte jeg og slog mig ned i en sækkestol. Hvorfor hadede drengene de her drenge så meget? Eller hadede er også et stort ord, men alligevel. "Hvad ser vi?" "12 years a slave" Mumlede Nathan og lagde en arm omkring mig. Hans hånd kørte op og ned af min arm. Mine øjne blev tunge. Jeg var også alt for træt til overhovedet at tænke. 

 

Vi har godt nok været meget igennem med Zayn og Blue skatten. 
Det er så hårdt.. 
Jeg kan afsløre så meget Nathan og Bluely bliver *intime* snart, Medmindre du tænker "OMFG nej, nej og atter nej, I WANT ZUELY BACK."
Det er hårdt for de to.. og også for os!!! 

Hvad tænker i??

//


Louirection
Beths playground

 

Nyd dette billede af Zuely mens i kan babes!
 


AWWW

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...