Truth or dare?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 jan. 2014
  • Opdateret: 19 feb. 2014
  • Status: Igang
Alexi er 17 år. Hun er populær, smart, sød og flittig i skolen, med topkarakterer. Alexi og hendes bedste veninde, Stella, tager tit i byen. Deres liv er sammen flettet ind i en afhængelig leg. Truth or dare. En dag skal de i byen, og Alexi skal kysse en bestemt dreng. Forholdet udvikler sig, og hemmeligheder skyder frem, hemmeligheder såsom at "drengen" er Harry Styles.

19Likes
13Kommentarer
915Visninger
AA

11. Vær kold.

Mine øjne skimmede over de mange ord.

Jeg satte mig ned i stolen, foran brændeovnen.

Så begyndte jeg at læse.

"Kære Alexi.

Jeg er ikke god til at skrive breve. Jeg har aldrig skrevet et brev til nogen før.

I dag har jeg tænkt rigtig meget på dig. Det har jeg faktisk lige siden.. Ak, ja, det er lang tid siden.

Jeg kan ikke klare det her mere. Jeg har det så svært. Svært, ved tanken om, at du sidder nu, og læser et brev, fra en dreng, som har gjort en frygtelig fejl. Han tog pigen hjem, som hans One Night Stand, fordi han blev så glad for hende. Hun gjorde ham glad. Måden hun var på. Hvad hun sagde og gjorde. Han ikke ikke lade være. det hele gik godt. det var bare en fejl. Hun vidste ikke, at han var Harry Styles fra One Direction. Og han skulle have fortalt hende det. Men, han var bange for det. bange for, at hun så ikke ville længere. Bange for, at blive fanget at paperazzi'ers kamera, og for fans. Og han forstår hende. Han ved godt hvor svært det er for hende. Og han ved, at det tager tid at tilgive. 

Men Alexi. 

Vil du ikke nok tilgive?

Give mig en chance?

Jeg venter på dig.

På Cafe Black And White, kl 12. I morgen.

Mød mig der.

Jeg elsker dig.

Kærlig hilsen Harry".

 

Jeg sad målløs, foran brændeovnen. Færdig med at læse brevet.

Jeg.. det..

det var smukt.

Og dog ikke.

Jeg kunne ikke bare tilgive ham. Han ved det var en fejl, okay, men jeg tilgive ham stadig ikke.

Han.. Han kunne ikke bare forvente at han kunne tage min MØDOM og så være en idiot og få tilgivelse...

Nej..

det... Nej..

!

Skulle jeg ikke bare ignorerer det?

Det ville være lettest?

Ikke..

Jeg stod op fra stolen og fandt et stykke papir. Og en kuglepind.

"Kære Harry", begyndte jeg.

Nej, jeg skal ikke begynde med "Kære Harry", jeg syntes ikke han er kær!

Skal jeg bare skrive "Lad mig være", det kunne jeg da ikke bare..

Eller hvad?

"hej harry", skrev jeg så. Nej, det lød bare dumt!

jeg follede papiret tilbage i kuverten og gemte det langt væk. 

Fuck ham.

 

Stella kom ind. 

"Jeg bad dig om at brænde det", sagde jeg.

"Men Ale-", begyndte hun.

"Jeg bad dig om at brænde det", afbrød jeg, nu lidt hårdere.

"Alexi, han er så ked af det! han være her og afleverede det, med øjnene fuld af tåre. giv ham nu en chance", sagde hun. 

"han har inviteret mig, til i morgen", sagde jeg bare. 

Hun lysnede lidt op.

"Tager så så med?", spurgte hun.

Jeg kiggede ned i jorden.

"tager du med?", spurgte hun igen.

"Jeg ved det ikke".

 

 

NÆSTE DAG

 

*Harrys synsvinkel*

 

Nu havde Stella givet hende brevet.

Tror jeg.

Håber jeg!

 Ja, det havde hun nok.

Men havde Alexi mon læst det?

Eller havde hun smidt det ud?

eller revet det i stykker?

det får jeg at se.

Kl 12

Mon hun kommer...?..

 

kl var 11.55 så jeg gik op til cafeen nu. 

 

 

Inde på cafeen hvor der fyldt, men det lykkedes mig at finde et bord, hvor der var plads til to personer. 

Og så sad jeg ellers bare der, og ventede.

Ventede på hun ville komme.

 

Kl. var nu 12.15, hun var ikke kommet endnu.

Hun var nok lige på trapperne.

der var flere og flere folk, der forlod cafeen. 

der var kun mig, og nogle få tilbage.

 

Kl. var nu 12.43, ikke skyggen af hende var kommet.

hvorfor var hun her ikke?

Jeg fællede en enkelt tåre.

 

"Vi lukker altså nu. Vi skal til at gøre klar til aftensmaden", brummede manden bag disken.

"2 min til?", spurgte jeg tiggende.

Jeg gav hende lige en sidste chance.

Han fnyste og tørrede nogle borde af.

 

de sidste folk forlod cafeen. 

Nu var jeg alene på den. 

 

Jeg måtte indse det. Hun havde ikke tænkt sig at komme.

Jeg må komme over hende.

 

Med de ord i tankerne, forlod jeg cafeen.

Mon hun nogensinde vil tilgive mig?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...