Truth or dare?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 jan. 2014
  • Opdateret: 19 feb. 2014
  • Status: Igang
Alexi er 17 år. Hun er populær, smart, sød og flittig i skolen, med topkarakterer. Alexi og hendes bedste veninde, Stella, tager tit i byen. Deres liv er sammen flettet ind i en afhængelig leg. Truth or dare. En dag skal de i byen, og Alexi skal kysse en bestemt dreng. Forholdet udvikler sig, og hemmeligheder skyder frem, hemmeligheder såsom at "drengen" er Harry Styles.

19Likes
13Kommentarer
899Visninger
AA

12. The meeting.

*Alexis Synsvinkel*

 

Havde han virkelig regnet med, at jeg ville komme og besøge ham? Eller  møde ham, på den der cafe? Hvordan kunne han få sig selv til at tro det?

Jeg vandrede frem og tilbage på mit værelse, mens Stella sad i en stol og betragtede mig.

"Ja, nok fordi han savner dig, og længdes efter dig, og håbede at til ville tilgive ham, og give ham en chance til, ik??", sagde Stella. 

What? jeg havde ikke sagt det højt? Havde jeg? UPS... Var vist kommet til at tænke højt... :/

"Men du forstår det ikke.. Du forstår ikke mig....", prøvede jeg, men jeg kunne godt se hendes pointe. "Jo, jeg forstår godt dig, men jeg forstår også ham!", sagde hun. Hårdt, men omsorgsfuldt på samme måde. det kunne Stella. Hun kunne være hård, og mild på samme tid, hvilket fik en til at tage sig sammen, ikke flæbe, men stadig have hende ved siden.

Jeg gøs, da hun sagde "ham", det var bare... Det var bare ham der havde ødelagt mig...

"Prøv nu at høre.. "sagde Stella. jeg kiggede ned i jorden, og vendte mig til om mod hende.

Vores øjne mødtes.

”Harry ved godt, at han havde burde sagt hvem han var, før han tog din mødom…”, begyndte Stella… ja, tak fordi du lige mindede mig om det, Stella!

”Men tænk over hvorfor han ikke sagde det. 1, det kunne være fordi han vidste at han ville blive overfaldet af fans, og han kunne ikke blive reddet, fordi han ikke havde nogle bodyguys, fordi han lige havde fyret dem, fordi det gav ham te, i stedet for kaffe…”, sagde hun. Jeg kiggede på hende med et løftet øjnbryn. ”kaffe… Seriøst…”, sagde jeg. ”Okay! Du ved hvad jeg mener, ikke? Jo, så kunne vi eventuelt komme til bage, til hvor vi slap? Mange tak!”, sagde hun.

”2, fordi han vidste, at hvis han fortalte dig det, kunne det måske være, at du ikke gad ham, fordi du var bange for at der kom for mange følelser, dermed et forhold der slet ikke ville kunne holde”, sagde hun..

Jeg trak på skuldrene… det kunne selvfølgelig også være en mulighed..

”3, det kunne også være fordi, at han vidste, at hvis du vidste hvem han var, ville du ham ikke, fordi du kender hans ry, som player…”, sagde hun.

”4, det kunne jo også være, at han så dig, og syntes du så så sød ud, at han ikke kunne lade dig være, og fuldstændig glemte at fortælle hvem han var…”

”5, eller fordi han troede du allerede vidste hvem han var..”, sagde hun.

”Og og sidste, men ikke mindste, så kunne det være fordi, at da han så dig, tænkte han.. Ahh.. der går en jomfru, som jeg skal have som mit One Night Stand, og så ødelægge hende, så hun bliver knust, for det er nemlig min hobby”, sluttede hun af.

Ih, sikkke en masse grunde hun lige havde i ærmet.. Havde hun mon forberedt sig på at forklare mig alt det?

Nåh… tilbage til hvor vi slap..

Nu jeg tænker over det, kan jeg godt se, at han nok ikke gjorde det for at provokere mig, eller gøre mig ked af det.

Det måtte have været en af de andre grunde hun sagde..

Men hvad for en?

Min mave knudrede…

Jeg savnede ham faktisk rigtig meget.

Og faktisk er det en hemmelighed, men jeg læser hans brev hver aften, inden jeg ligger mig til at sove…

”Gør du?!”, kom det overraskende fra Stella.

Jeg tog mig til hovedet.

UUURGH havde tænk højt igen!!!! PIS også, altså.

Jeg vendte mig om mod Stella, som stod og måbede.

”Du.. Du kan altså godt lide ham, stadigvæk?!”, udbrød hun.

”Nej! Jeg kan ikke lide ham! Jeg.. jeg kan bare… Ikke stoppe med at tænke på ham, og han brev gør mig glad.. Hvilket vil sige.. at jeg kan lide ham…”, sagde jeg, og kiggede ned i jorden.

”det er jo fantastisk! Vi skal arrangere en møde!”, sagde hun og sprang op at stolen, og hev mig ind på hendes værelse, og begyndte at rode mine kufferter igennem. Ja, jeg var nærmest flyttet hjem hende.

Hun fandt noget smart tøj frem, og kommanderede mig til at tage det på.

Så hentede hun papir og blyant og kommanderede mig så til at skrive til ham.

Jeg begyndte..

 

*Harrys Synsvinkel*

 

Jeg sad inde på mit værelse. jeg var så ked af det.

Vi havde blevet nød til at aflyse flere koncerter, jeg var fuldstændig fra den.

hvordan han én pige, gøre mig så meget ked af det...?

"bibbib", sagde min mobil. Jeg tog den og læste på displayed.

Jeg havde fået en besked fra et hemmeligt nr.

"Postkasse", stod der. 

Hvad mente vedkomne lige med det?

Skulle jeg gå ud i min postkasse?

det var sikkert en fan, der havde lavet et eller andet..

Ej, det kunne jeg virkelig ikke overskue ligenu.

 

"bibbib", lød det igen fra mobil. "Gør det nu bare", stod der nu på displayed.

Jeg gik ud af hoveddøren og hen til postkassen, hvorefter jeg låste den op og lod min hånd søge ind i postkassen. 

Den fik fat i noget papir, vist nok et brev.

jeg trak brevet ud.

På brevet var det en underskrift.. jeg kunne ikke rigtig tyde den...

og så var det en hjerte. 

Hm..?

Hvilken fan ville sende sådan noget?

jeg gik ind igen og ind i stuen hvor drengene sad.

"Hey drenge, kan i tyde hvad der står der?", sagde jeg, og pegede på underskriften.

Zayn kom hen til mig, og begyndte at sige navnet højt.

"A....", sagde han og holdt en pause, det var en ret svært underskrift, han kunne nærmest ikke engang tyde den!

"Aaa-lll-eeee---xi", sagde han endelig.

Tsk..

Vent hvad?!
jeg kiggede ned på brevet!

Hun havde skrevet sin underskrift og et hjerte, ligesom mig!!!!

Hun havde skrevet et brev!!!

OMG
 

Jeg rev det op.

Drengene udvekslede blikke.

Jeg løb ind på mit værelse og smed mig i sengen.

Ivrigt begyndte jeg at læse højt, for mig selv.

 

"Kære Harry.

Jeg har tænkt meget over alt. 

Tænk over hvor svært det har været at holde mig fra dig.

Men jeg har også tænkt over, hvor ked af det, du gjorde mig.

Men jeg har også tænkt og over, at du nok ikke med vilje, ville skade mig",

Jeg nikkede for mig selv. Jeg læste videre.

"Og jeg vil gerne give dig en chance til. cafeen? en time Behøver jeg at sige mere?

Hilsen Alexi", sluttede jeg af.

Alexi havde tilgivet mig.

Hun havde givet mig en chance til.

Jeg løb skrigende ud til drengene mens jeg viftede med brevet.

De kiggede underligt på mig.

"Er du høj?", kom det fra Nial, der sad og gumlede på en mad. 

"hun har tilgivet mig. Vi skal mødes om en time!", sagde jeg. 

drenge fór op, og krammede mig.

"fedt mand!", sagde de alle.

"Hvad skal jeg tage på?", sagde jeg panisk.

"Bare vær dig selv, mate", lød det fra Louis, der klappede mig på skulderen.

Jeg lod derfor vær med at skifte tøj, men løb ud på gaden.

Jeg var ligeglad med fans.

Ligeglad med paperazzi'er.

jeg løb hen til en blomsterbutik, hvor jeg valgte de flotteste og dyreste blomster de havde.

Det blev til en fantastisk og enorm buket, jeg tog imod, og glad betalte.

den endte op med at koste 80 dollars, men jeg gav hende 100 og bad hende om at beholde resten.

tiden var gået og jeg løb hen til cafeen.

jeg satte mig derind, og ventede.

efter 5 min, stod hun ude foran døren, og betragtede mig.

jeg rejste mig, tog buketten og gik ud til hende.

vi stod med en meters afstand.

Hendes øjne var fyldt med vand og tåre.

"Jeg har savnet dig", hviskede jeg, og lod en tåre trille ned af kinden.

"Jeg har også savnet dig", hvisket hun.

"og jeg har læst dig brev, hver aften", hviskede hun igen, hun græd stille.

"Alexi, jeg er så ked af det hele.. jeg sku-", begyndte jeg, men hun kom hen til mig, og lagde en finger på min mund. 

"Shh...., jeg ved det", sagde hun, beroligende. hendes stemme var helt rolig.

Jeg rakte hende buketten som hun tog imod. Hun smilede.

 

Vi kunne se på hinanden, at vi ikke gad den cafe. 

Jeg tog hendes hånd, og så gik vi væk.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...