Truth or dare?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 jan. 2014
  • Opdateret: 19 feb. 2014
  • Status: Igang
Alexi er 17 år. Hun er populær, smart, sød og flittig i skolen, med topkarakterer. Alexi og hendes bedste veninde, Stella, tager tit i byen. Deres liv er sammen flettet ind i en afhængelig leg. Truth or dare. En dag skal de i byen, og Alexi skal kysse en bestemt dreng. Forholdet udvikler sig, og hemmeligheder skyder frem, hemmeligheder såsom at "drengen" er Harry Styles.

19Likes
13Kommentarer
897Visninger
AA

9. Frem med kuglepinden

*Harrys synsvinkel*

 

Jeg havde skrevet undskyld så forfærdelig mange gange, hun ville bare ikke tilgive.

Ja, jeg ved godt at jeg har været et svin, jeg havde misbrugt hende, men det var aldrig min mening at såre hende.

Og hun vil ikke lytte når jeg prøver at forklare det til hende. Hun vil simpelthen ikke!

Og jeg har lyst til at springe ud fra altanen, og dø.

Jeg kunne ikke mere. 

det kunne jeg bare ikke. 

Og jeg har prøvet alt.

Alt

Skrive, ringe, besøge..

Alt..

Hver gang jeg skrev, svarede hun ikke. Men jeg kunne se at hun havde set beskeden.

Hver gang jeg ringede, lagde hun på, eller lod den ringe.

Og de gange jeg besøgte hende, havde jeg bragt roser med, røde roser, og bad til at hun ville åbne. Men det var Stella, som vidst nok er Lexis bedste veninde, der åbnede hver gang. Og hun sagde, at Lexi ikke ville se mig, og prøvede at glemme mig. 

Og de ord hun sagde, stak i mit hjerte. Og jeg kunne jo ikke stå og forklare mine stærke følelser jeg havde til Lexi, til hendes bedste veninde? Det kan I vel godt se.

Og drengene. De kan se, jeg er ked af det, men hver gang de kom ind for at tjekke mig om jeg var okay, eller hvad jeg nu havde gang i, bad jeg dem gå. 

Vi havde også blevet nød til at aflyse en koncert, fordi jeg simpelthen ikke øvede sangteksterne, jeg sad bare på en stol, og stirrede ind i den hvide væg...Mens jeg holdt min mobil, og bad til at Lexi ville svare. 

Men det gjorde hun aldrig.

Jeg er sgu ved at give op nu.

Havde det været en anden, hvilken som helst pige, der havde været mit one night stand, havde jeg været ligeglad med hende. 

Men Alexi er ikke som de andre.

Hun har et eller andet i sig, som jeg ikke kan beskrive.

Hun er bare sig selv, og hun er stærk og dejlig, og utrolig smuk. 

Jeg kunne ikke beskrive hende. 

 

Det fortærede mig, hver gang, jeg tænkte på hende. 

 

Jeg havde prøvet alt.

 

nej.

Vent

der var noget jeg ikke havde gjort

Ikke endnu.

Jeg havde ikke skrevet et brev.

Breve er romantiske, breve, de er bare så poetiske.

Altså, det er en af de ting, hvor man kan udtrykke sine følelser.

Ja, man kan udtrykke sine følelser, men på en anden måde, end hvis man skrev i en sms, eller noget i den stil.

 

Forstår I mig?

Eller taler jeg fuldkommen sort.

 

Jeg rejste mig fra stolen inde på mit værelse.

Av... Min røv gjorde naaaass!

 

Jeg tog mig på røven, og ømmede mig.

Noo.. Min stakkels numse.. 

Avav...

 

*Nials synsvinkel*

 

Drenge og jeg kunne simpelthen ikke forstå Harry..

Vi havde prøvet alt. Vi havde danset for ham, lavet hans ynglingsret, og vi havde endda skrevet en sang til ham!

Men vi kunne ikke komme ind til ham.

 Han havde fuldstændig lukket af!

Drengene og jeg, sad i sofaen, der var i stuen i Harrys hus. Sofaen stod tæt på Harrys soveværelse, hvor han var inde. Vi sad allesammen stille i sofaen, uden af sige en lyd.

Det var i starten en larmende stilhed, og utrolig akavet, men man vænnede sig til det.

Det var ligesom at være munk.

Som munk må man nærmest ikke sige en eneste lyd.

Og det værste af det hele, altså det der tjuhejs med at sidde stille i sofaen var, at jeg hele tiden var mega sulten!

 

Og jeg blev ved med at klage om mad, men de tyssede på mig.

det var onde... :(

 

 

Min mave brummede.

"Shh!", kom det fra både Zayn, Liam og Louis..

"Ja, undskyld, men jeg er altså sulten!", sagde jeg.

"SHHH!", tyssede Louis igen.

"Aj helt ærlig, i kan ikke blive ved med at tysse!", sagde jeg, nu højere.

"Nial, din maddyr! Så fat det dog! SHHH!", hviskede Louis højt, og pegede ind mod Harry's værelse. da han tyssede spyttede han mig i hovedet.

 

Klamt...

 Nåh, men vi rettede alle opmærksomheden mod Harrys værelse!

Vi kunne høre en stol blive skubbet ud!

YAY!

Var han endelig blevet Hazza igen!? 

 

Jeg sprang op fra sofaen, og åbnede... 

Nej, det var en underdrivelse..

Jeg FLÅEDE glad døren op til Harry.

Han kiggede forskrækket på mig, hvad pokker lavede han?

Han havde hånden oppe i numsen?

Altså, når drengen ikke var ked af det, kløede han sig i numsen...

"Øh.. Harry, hvad laver du?", spurgte jeg undrende.

"Jeg fixer det hele!", sagde han og gik hurtig hen mod mig. Så placerede han sine hænder på min bryst, og begyndte at gå, så jeg blev skubbet baglæns ud af hans soveværelse, så gav han mig et lille, men kraftigt tryk i brystet til sidst, da jeg allerede var ude af hans værelse, og så lukkede han døren...

Men jeg fik overbalance, eller bag-balance whatever, og snublede bagover, og liiiige ind i sofaen, hvor drengene sad, og sofaen væltede.. Jep..

 

 

'Harry synsvinkel*

 

Nial havde busted mig, han troede nok jeg kløede mig bagi, men det var jo bare fordi jeg havde siddet så længe ned! At min lille bagdel gjorde ondt!

 

Nåh, men jeg havde lige skubbet Nial ud, og fandt en kuvert, kuglepind, og papir frem. Og så begyndte jeg.

 

 

"Kære Alexi.....", begyndte jeg.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...