Truth or dare?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 jan. 2014
  • Opdateret: 19 feb. 2014
  • Status: Igang
Alexi er 17 år. Hun er populær, smart, sød og flittig i skolen, med topkarakterer. Alexi og hendes bedste veninde, Stella, tager tit i byen. Deres liv er sammen flettet ind i en afhængelig leg. Truth or dare. En dag skal de i byen, og Alexi skal kysse en bestemt dreng. Forholdet udvikler sig, og hemmeligheder skyder frem, hemmeligheder såsom at "drengen" er Harry Styles.

19Likes
13Kommentarer
904Visninger
AA

10. Brevet

*Alexis Synsvinkel*

 

Jeg havde brugt det meste af min tid, inde på Stellas værelse.

Altså, jeg var nærmest flyttet hjem til hende.

Min mor, syntes at det var helt okay, og havde kommet og besøgt mig nogle gange, og det havde været rigtig dejligt.

Der var i det mindste nogen der ikke prøvede at skade mig!

Jeg nævner ingen navne! Host..Host.. Harry..Host!

FUCK ham!

Jeg HADER ham!

Han fortjener slet ikke at jeg tænker på ham!

Han er et svin!

Og det der med båden ik?!

Han udspionerede mig!

Tror jeg…

Ellers var det bare fordi han vidste at jeg tilfældigvis var lige på havnen fordi ”en hvis person”(!!!) Spammede mig, og også stalkede mig!

Hvad fanden er der blevet af undommen, nu til dags???

AAARHHH

UURRGH

 

Ja, jeg lavede altså ikke andet end at ligge i sengen, og bede om te, med mælk og sukker.

Og Stella sad hos mig meget. Og jeg hold fri fra skole, det samme gjorte Stella. Hun ville være hos mig.

Og tro mig, det var beroligende!

Harry, Harry, Harry, Harry, Harry, Harry!

Hans navn bliver ved med at køre ind I mit hoved!

Hvorfor deeet!?

Jeg hader ham jo?

Gør jeg måske ikke?

ØHMN JO!

Idiot.

 

 

*Stellas Synsvinkel*

 

Jeg ved ikke hvad der er galt med pigen..

Eller jo!

det ved jeg, men hun er virkelig nede!

Og jeg har skyld følelse!

Jeg mener,...

Hvis bare jeg dog ikke havde sagt at hun skulle kysse flirte med Krølle...

Iditoten.

Han havde fuldstændigt ødelagt hende!

Og gad vide hvad han lavede ligenu!

 

*Harrys synsvinkel*

 

"...Kærlig Hilsen Harry",

Det var den sidste sætning i mit brev til Lexi.

Jeg foldede papiret sammen, og lagde det ned i en kuvert, som jeg fandt på vores loft.

Udenpå kuverten skrev jeg min underskrift rigtig pænt, og et pænt hjerte.

Tro det eller ej! Men jeg kan faktisk lave hjerter, den ren faktisk ligner hjerter!!!

STOOOLT!

Ej! 

Men nu var jeg færdig!

Wiiii

Ej, det lød lidt bøsset..

Jeg har ikke noget imod bøsser.

Eller jov..

Engang var der en dreng der ville have min autograf og et kram og han prøvede at kysse mig og alt muligt!

Det var vildt klamt og grænseoverskridende, for han gik helt amok!

ADAD

klamt...

Nåh.

 

"Banbank", lød det, på den andenside af min dør.

"Kom ind", sagde jeg højt.

Det var Lou der kom ind.

"Hey", sagde han, og kiggede på hvad jeg lavede.

"Hey mate", sagde jeg.

"Wow, du er glad igen! det er længe siden at jeg hørte dig tale, nogenlunde glad!", sagde Louis.

Han havde nu ret..

det var længe siden jeg havde været glad. 

Og den båd jeg havde lavet, og alt hvad jeg havde prøvet til Lexi, havde været fuldkomment forgæves..

Kunne jeg så være andet en ked af det?

Næppe.

Jeg smilede bare.

"Hvad laver du?", sagde Lou, og pegede på mit skrivebord, hvor det flød med breve, der var halvskrevet, det var mine kladder. Og det flød med kuverter, kuglepinde, og alt hvad der bruges til at skrive en poetisk brev.

 

"Jeg har lavet et brev til hende", sagde jeg.

Louis sukkede. 

Hvad pokker sukkede han for.

"Harry...", sagde han, og satte sig på min seng.

han så lidt nervøs ud..

Hvorfor pokker var han dog nervøs?

Han var ikke den person, der skulle give et brev, til den man elsker allermest, og lige har misbrugt som ens one nnight stand, vel?!

Nej.!

"Jaaaahh??", sagde jeg, med et løftet øjnbryn.

"du har gjort hende ked af det. sendt beskeder, ringet, besøgt, hun havde lukket af. Med brevet.. Altså.. tror du...", han trak det meget ud, og turde ikke at kigge mig i øjnene.

"Hvad mener du ?", sagde jeg. 

Jeg vidste udmærket godt hvad han mente. han troede at lexi bare ville smide brevet ud, eller noget i den retning.

"Årh, Harry, gør det ikke sværere en det allerede er. Bare tænk over hvad du gør..Ik?", sagde han og rejste sig.

Jeg svarede ham ikke.

Jeg var ikke sur..

bare lidt tom indeni.

Og så gik han ud.

 

Jeg rejste mig hurtigt og tog brevet og sparkede døren op. Så løb jeg ud af huset, og spurtede hele vejen hen til posthuset.

Men da jeg var derhenne, besluttede jeg mig for at aflevere brevet personligt.

det ville gøre hende gladere...

Eller surere..

 

Jeg hoppede på min cykel og susede alt hvad jeg kunne, hen mod hen mod hendes hus.

 

Okay.. Så var det nu..

Hvordan hun mon ville reagere...?

Mine hænder var svedige, og fugtige, ja, de rystede helt!

Langsomt førte jeg min hånd op til ringeklokken.

dingdong sagde det.

Efter noget tid blev der åbnet.

Okay det var nu!

Jeg så...

så Stellas ansigt!!!
NEJ

det gjorte ondt.

"Hvad vil du?", sagde hun surt, og koldt.

Jeg rakte brevet hen mod hende.

"Jeg.. Vil.. Brev.. Lexi..", sagde jeg.

nøj, det var svært.

det her var rigtigt svært. 

Hun kom ud og lukkede døren bag sig.

"Prøv at høre, Harry", sagde hun. Hun lagde tryk på 'Harry*, som om hun afskyede mit navn.

Jeg lyttede. 

"Hun er ked af det. pga. af dig. Du har virkelig ødelagt hende. Hun laver ikke andet end at sove spise og glo i vægen", sagde hun.

Ja, det fik mig ikke til at få det bedre, så tak Stella....

"Hør, jeg syntes hun burde give dig en chance", sagde hun.

jaja.. Vent hvad?
Holdt hun med mig!?

WIII

EJ..

 

gay.. adad

"Så giv hende brevet", hviskede jeg.

Hun kiggede på mig, i et stykke tid. Hvorefter hun så tøvende tog brev. 

Så vendte hun sig om og åbnede døren.

"Og forsvind så", sagde hun og lukkede døren.

jeg blev stående ude for hendes dør. 

Hvordan ville hun tage imod brevet?

 

*Alexis synsvinkel*

 

Stella bankede på. Jeg sad og varmede foran brændeovnen.

"Kom ind", sagde jeg stille. Og Stella kom ind.

"Der er brev", sagde hun. Jeg lysnede op. Årh, jeg trængte virkelig et brev fra en eller anden... det var nok fra min mor...

"Fra ... Harry...", sagde hun

Jeg sank ned. Jeg sagde ikke et eneste ord.

"Læs det", sagde hun. 

det skulle væk. Jeg ville ikke se det. 

"Brænd det", sagde jeg koldt. Uden at så meget som kigge på hende. 

Hun gik ud. Nu var det brændt.

Han var brændt..

Han var væk.

dejligt.

Jeg kiggede rundt i  Stellas værelse og betragtede rummet. På komoden så jeg et papir.

Jeg rakte ud efter det.

det var brevet fra Harry.

Havde hun ikke brændt det?!

NU skulle der eddermanme væk!

Jeg tog armen tilbage, med brevet i hånden, og skulle til at kaste det ind i brændeovnen, men jeg kiggede lige på det. 

Der var hans autograf på. Og et hjerte.

jeg kiggede på brevet.

Langsomt begyndte jeg at åbne det.

Uden jeg rigtig ville.

 

Mine øjne skimtede over de mange ord.

 

jeg satte mig ned i stolen.

"Kære Alexi", begyndte jeg.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...