The little choir girl

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 jan. 2014
  • Opdateret: 23 jan. 2014
  • Status: Igang
Den lille, 14 årige pige, Abigail Jones, har hverken en familie eller venner. Det eneste hun rent faktisk ejer, er hendes stemme, som hun skal bruge til at overleve med. Hun tjener akkurat nok til at få en bid mad. Men det bliver der vendt op og ned på, da teenage tvillingerne, Sean- og Madeline Miller, kommer til byen.

4Likes
2Kommentarer
478Visninger
AA

7. Snakken om familie

"Nå, skal vi ikke til at få os lidt mad?" Spurgte Madeline venligt. "MAD!" Udbrød Abigail. Hun havde ikke fået mad i snart 2 dage, og da Madeline nævnte mad, opdagede Abigail hvor sulten hun egenligt var. "Jeg mener ja! Tak! Undskyld, jeg er bare frygteligt sulten." Sagde Abigail høfligt. "Selvfølgelig. Vil du med ned og købe ind?" Spurgte Madeline. Det ville Abigail egenligt ikke, men hun syntes at hun virkede uhøflig, hvis hun sagde nej. "Jo da! Hvornår skal vi afsted?" Svarede hun Madeline. "Jeg tænkte på nu. Så kan Sean også være lidt alene." Sagde hun. "TAK!" Udbrød Sean. Madeline og Abigail gik. "Det hele er gået så hurtigt, så jeg har ikke engang fået fat i din navn." Sagde Madeline imens de gik. "Jo, jeg hedder Jones. Abigail Jones." Svarede Abigail. Madeline rynkede et bryn. "Abigail? Sikke et tilfælde, det hed min lille søster også! Men vores familie havde ikke plads til hende, så vi bortadopterede hende, da hun var 2." Sagde Madeline, men tilføjede så: "Men, det kan selvfølgelig ikke være dig. Hun havde blå øjne og brunt hår." Abigail blev lidt skuffet. Hun troede lige at hun havde fundet hendes familie. Men Abigail var ikke adopteret. Hun lignede sine søskende, især Ella. Abigail havde iøvrigt brune øjne og rødt hår. "Det var en skam. Jeg håbede lige at jeg havde fundet min familie." Sagde Abigail skuffet. "Jeg ved godt at vi først lige har mødt hinanden, og vi ved næsten intet om hinanden. Men vil du være min søster? Jeg har altid ønsket mig en. Jeg ved godt at det lyder helt ude i skoven, men jeg vil virkelig gerne!" Madeline så bedende på Abigail. Hun kunne ikke sige nej, og Madeline virkede som et rar menneske. "Ja... det vil jeg gerne." Svarede Abigail. Madeline jublede. "JUHUUU! Vi må holde en fest, vi bruger alle de penge vi har tjent på fest ting. Du kan også være med til at tjene penge sammen med os! Og så kan du fortælle os alt om dig selv! ... Men du skal nok ikke regne med at Sean gider at være din bror. Men, yes, jubii og juhuu!" Madeline, nærmest dansede. Abigail vidste ikke hvad hun havde rodet sig ud i, men hun smilede bare. "Det er herinde, de plejer at have nogen gode priser." Sagde Madeline og pegede på et kæmpe supermarket. Abigail havde aldrig været derinde før. "Wow, hvordan kan jeg ikke have lagt mærke til det før?" Tænkte hun.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...