The little choir girl

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 jan. 2014
  • Opdateret: 23 jan. 2014
  • Status: Igang
Den lille, 14 årige pige, Abigail Jones, har hverken en familie eller venner. Det eneste hun rent faktisk ejer, er hendes stemme, som hun skal bruge til at overleve med. Hun tjener akkurat nok til at få en bid mad. Men det bliver der vendt op og ned på, da teenage tvillingerne, Sean- og Madeline Miller, kommer til byen.

4Likes
2Kommentarer
477Visninger
AA

2. Miraklet

Årene gik, og Abigail var fyldt 14. Hun havde ledt efter en familie, der kunne tage sig af hende, lige siden hendes familie gik bort. Men ingen ville have hende. De havde for travlt med deres egne problemer, og de kunne da ihvertfald ikke tage sig af en beskidt og fattig tøs som hende. Abigail blev i nogle tilfælde nød til at stjæle, for at overleve. Hele byen kendte hendes navn, og ikke på den gode måde. Hun blev omtalt som, "Den Beskidte Tyv" eller "Møgungen Uden Sjæl", som i kunne se, var det ikke de blideste navne.

Abigail vandrede ude i byen. Hendes mave var helt tom, hun havde ikke fået mad i flere dage. Politiet holdte øje med hende, og hvis hun stjal igen, ville hun blive smidt i fængsel, i mange år. Abigail ville helst undgå at sidde i fængsel i alle hendes teenage år. Alt håb var ude for Abigail, ingen ville hjælpe hende. Hun var fortabt. Hun satte sig på en trappesten og græd. Hun gav sig til at synge en sang, hendes mor altid sang for hende, da hun var mindre. Folk begyndte at komme hen til hende. Abigail følte sig utryg, men sang videre. Pludselig hørte Abigail et mirakel. Det var penge, der blev smidt ned i hendes hat, hun havde lagt fra sig, da hun skulle sidde ned. Da hun tænkte, at alt håb var ude.

Kling, kling. Pengene blev ved med at lyde. Abigail stoppede med at synge, og kiggede i stedet ned i hendes hat. Der lå masser af mønter. Hun talte dem, og blev skuffet. 20 kr. lå der i alt. Det var ikke nok til et sted at bo, men det var nok til en bid mad. Abigail rejste sig, og begyndte at gå ned til det lokale supermarket. Hun havde råd til noget dårligt fly mad, men det var hun fuldstændigt ligeglad med. Hun gik hen til drikkevarende, og så om hun også havde råd til postevand. Det havde hun ikke, men Abigail var ligeglad. Da hun skulle betale for maden, rystede hendes hænder af sult. Hun glædede sig til, endelig at få mad, som var købt på lovligt vis, for første gang i 2 år. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...