The little choir girl

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 jan. 2014
  • Opdateret: 23 jan. 2014
  • Status: Igang
Den lille, 14 årige pige, Abigail Jones, har hverken en familie eller venner. Det eneste hun rent faktisk ejer, er hendes stemme, som hun skal bruge til at overleve med. Hun tjener akkurat nok til at få en bid mad. Men det bliver der vendt op og ned på, da teenage tvillingerne, Sean- og Madeline Miller, kommer til byen.

4Likes
2Kommentarer
480Visninger
AA

9. Ægte søster

De havde festet hele natten, så da Abigail vågnede, havde hun virkelig ondt i hovedet. Hun vidste ikke hvor hun var i et øjeblik. Hun følte sig smadret og dum. Hun havde kun kendt Madeline i én dag, og nu var de blevet søstre. Hun tog sig til hovedet, og da der ikke var andre i hulen, hviskede hun: "Hvad er det jeg har gjort?" Men da opdagede var fuld hendes mave var, fløj den anden tanke væk. Hun havde ikke været så mæt, siden... Tja... Aldrig! "Abigail, Abigail! Jeg har tænkt over noget, og det er fantastisk!" Madeline kom rendene. "Abby!! VI ER SØSTRE! I VIRKELIGHEDEN! Hende Abigail som blev bortadopteret... Det er dig! Hun havde brune øjne og rødt hår, det var bare mig der havde husket forkert!" Madeline råbte det ud. Abigail var forundret og forvirret, men en glæde strømmede igennem hende. "Abby? Kaldte du mig Abby? Det kaldte min familie mig altid." Var det eneste der kunne komme ud af hendes mund. Abigail var trist og glad på samme tid. Glad fordi at hun havde en ægte familie, som ikke var død. Trist fordi den familie, hun stolede på, og elskede ikke var ægte. De havde aldrig fortalt det til hende, og hun var endda 12 da de døde. "Blev du kaldt Abby? Det vil vi også kalde dig." Sagde Madeline muntert. 


Sean var i gang med at tænde et bål, da de kom ud af hulen. "Sean, hun ER vores lille søster! Vores rigtige lillesøster! Abigail!" Sagde Madeline højlydt. "Abigail? Vi har da aldrig haft en søster der hed Abigail!" Sagde Sean. Madeline gav ham et dræbende blik. "Årh! Kan du ikke huske vores lillesøster, Abigail, der blev bortadopteret da hun var to og vi var 4?" Spurgte hun. Sean skulle lige til at ryste på hovedet, men Madeline gav ham et blik, som fik ham til at skifte mening. "Nåårh ja... Abigail..." Sagde Sean usikkert. Abigail fik det indblik af Sean, at han var glemsom. Men hun var samtidig usikker, med Sean's reaktion. "Vi må også hellere til at komme afsted! Vi skal jo synge!" Sagde Madeline. Sean og Abigail nikkede.

De ankom til byen. Sean havde sin guitar under armen, og Madeline øvede sig bare. "Ønsk os held og lykke!" Sagde Madeline. Abigail savnede også at synge. "Må jeg ikke nok være med?" Spurgte hun. "Nej... Du kender jo ikke sangene! Du kan synge et andet sted. Så kan vi også se hvem der tjener flest penge. Sean og mig imod dig." Sagde Madeline glad, men hun havde et ondskabsfuldt blik i øjnene. Abigail vidste at hun ville tabe, men hun satte sig alligevel til at synge på en trappe.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...