Why you?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 jan. 2014
  • Opdateret: 12 jan. 2014
  • Status: Igang
Acicia er 17 år gammel og har et perfekt liv. Men det vælger hendes mor at ødelægge. De skal flytte. I starten har Acicia det ikke så godt med at flytte, men det retter Justin op på. Eller var det nu Harry? Læs og find ud af det!!

3Likes
1Kommentarer
266Visninger
AA

9. kapitel 8

Kap 8

Hvad lavede han her? Troede han vi havde noget? Det havde vi ikke, bare lige for at sige.

"Hvem er han?!" Spurgte Justin vredt.

"Ohh.! Det er Ha-Harry!" Svarede jeg lidt usikkert.

"Hvad laver du med ham?" Spurgte han igen i en lidt højre tone.

"Det er fordi... Det er rigtig lang tid siden jeg har set ham så vi ville lige tage på café!" Sagde jeg lige så usikkert som før.

"Acicia må jeg lige snakke med dig?" Spurgte Justin lidt mere roligt. Han tog fat i min arm og vi gik om bag en bygning.

"Fuck du var pinlig!" Sagde jeg hårdt til ham. "I har haft noget sammen ikke?" Spurgte han. "Jo, jo det har vi-" "hvorfor fanden er du så sammen med ham" Afbrød han mig hårdt. "Lad mig dog snakke færdigt" Råbte jeg af ham. "I har fucking været sammen, også tager du på cafe med ham når vi fucking er kærester!" Sagde han hårdt. "Justin slap for helvede af. Vi har ikke haft et forhold. Men et venskab. Vi var bedste venner inden jeg flyttede her til" Sagde jeg en smule roligt. Han kiggede ned i jorden. Ja, han har god grund til at han skal være flov. "Undskyld" Sagde han. "Justin det er fint. Men du bliver hele tiden jaloux når jeg er sammen med en anden dreng. Lær at styre dit jalousi, ellers kan vi ikke være sammen" Sagde jeg til ham og vendte ryggen til ham. Jeg kunne mærke tårene presse på. Men det er hver gang jeg går med en anden dreng, bliver han jaloux. Og det er hver gang.

"Er du okay?" Spurgte Harry. En tåre fik lov til at trille ned ad min kind. "Det var ikke min mening i skulle skændes. Jeg går bare" Sagde han. "Nej vent" Sagde jeg og tog fat i hans håndled. "Det var ikke dig. Det er bare Justin der ikke kan styre sin jalousi" sagde jeg. "Men det er fint. Hvis han ikke kan styre det, kan vi bare ikke være sammen" Sagde jeg en smule lavt. Harry gik over til mig og gav mig et kram. "Jeg har savnet dig" Sagde jeg til ham. Han trak sig ud af krammet. "Skal vi ikke tage over til den cafe. Dør snart af sult" Sagde han efterfulgt af et grin.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...