Why you?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 jan. 2014
  • Opdateret: 12 jan. 2014
  • Status: Igang
Acicia er 17 år gammel og har et perfekt liv. Men det vælger hendes mor at ødelægge. De skal flytte. I starten har Acicia det ikke så godt med at flytte, men det retter Justin op på. Eller var det nu Harry? Læs og find ud af det!!

3Likes
1Kommentarer
265Visninger
AA

5. kapitel 4

Kap 4

Jeg sad i flyveren på vej til London! Jeg var så spændt, altså jeg havde jo været i Europa, men ikke lige England. Jeg havde kun været i Frankrig, Norge, Danmark, Spanien, Holland og Grækenland. Okay det var faktisk lidt mange... Men lige meget, for nu skulle jeg til London. Det ville bare blive så dejligt! Det var endelig underligt at Justin bare sådan havde fri. Jeg troede at når man var kendt havde man aldrig fri, men jeg tog vist fejl. Jeg glædede mig endelig meget til jeg skulle på date med Justin. Hvad mon vi skulle? Jeg sagde først at jeg ville bestemme, men det gad han ikke ha'. Derfor blev vi enige om at han ville overraske mig.

Nogle timer senere vækkede min mor mig. Vi var der vist, eller nej men vi skulle til at lande.

"Så må i gerne tage sele på" kunne jeg høre at en stewadesse sagde i den der højtaler dims. Det var først der jeg opdagede at den der lille lampe som lyser hvis man skal have sele på og det samme omvendt. Det var først da jeg klikkede selen i igen.

"Rhjjgtffvjiiedj" var det eneste jeg hørte fra den der højtaler dims. Hvad det betød viste jeg ikke. Men det var også lige meget, for jeg var i London, skulle på date med Justin i aften. (Klokken er ca. 06.00. Om morgenen.) I morgen skulle jeg shoppe og så skulle jeg i spa med min mor. Det var da meget godt.

Da vi kom ind i den store lufthavn i London skyndte jeg mig at ringe til Justin for at fortælle at jeg endelig var i London.

"Hallo" kunne jeg høre hans dejlige stemme sige.

"Hej!" Svarede jeg glad og fik et smil klasket i fjæset.

"Heii babe!" Svarede han. Babe? Var det ikke kun noget man kaldte sin kæreste? Lige meget.

"Hej nu er vi London!!"

"Jaa her er virkelig kedeligt uden dig!"

"Nurrhh!"

"Hehe!"

"Jeg glæder mig til i aften" røg det pludselig ud af munden på mig.

"Også mig! Og ja husk at du ikke skal have for fint tøj på!"

"Hvorfor?" Spurgte jeg og undrede mig endelig over det han sagde.

"Det er en hemmelighed!" Svarede han med en drilsk stemme.

"Du ved jeg hader overraskelser!" Svarede jeg, måske lidt irriteret.

"Hehe! Når bliver nød til at smutte, ses smukke!"

"Ses grimme!" Svarede jeg og begyndte at grine.

"Du er bare så...."

"Så hvad?!"

"Dejlig!"

"Nurhh i lige måde!" Svarede jeg og lagde på.

Nu havde jeg været i London i noget tid. Min mor og jeg havde fundet hotellet og var ved at pakke ud. Det var virkelig stort! Sådan overdrevet! Men alligevel helt perfekt til mig. Haha det lød som om jeg er mega snobbet! Det er jeg ikke, bare rolig.

"Skat jeg tror du skal til at gøre dig klar. Du bliver hentet om en time!"

"Okay mor!" Min mor og jeg havde et værelse, eller på en måde to for det var to værelser der hang sammen. Ligesom mig tog det også lang tid for min mor at gøre sig klar om morgenen.

Jeg var ved at gøre mig klar til Justin og jegs date. Jeg havde valgt at tage et par lange højtaljede sorte bukser på samt en hvid og sort stribet kort T-shirt. Mine sko var bare et par hvide lave convers. Min makeup bestod af lidt mascara, pudder, svag lyserød læbestift og neutral øjenskygge. Lige nu stod jeg og var ved at flade mit hår. Det var normalt sådan halvt krøllet halvt fladt, så jeg krøller eller flader det hver dag. Så var jeg klar til at se Justin.

"Ding Dong" perfekt timing! Det var endelig underligt at der var en ringe klokke på hotel værelserne?! Men alligevel også smart nok. Jeg gik hen til døren og åbnede den. Der stod han.... Cameron. Hvad lavede han her?

"Hvad vil du?!" Spurgte jeg hårdt.

"Bare se hvordan min babe har det?!"

"Jeg er ikke din babe!!"

"Okay babe så siger vi det!"

"Stop! Et tryk på denne knap og der kommer en masse vagter her op!" Svarede jeg og prøvede at lyde som i en James Bond film.

"Okay vi ses!" Svarede han og gik sin vej. Uden at sige mere.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...