Real life {JB fanfiction}

Sidste år har, Justin Bieber været ud en masse rod og er kort sagt fuckt' up. Han er sammen med de forkerte mennesker hele tiden og får de forkerte rygter. Der bliver taget en beslutning omkring hvordan Justin kan rette op på sine fejl. Han skal selvfølgelig hænge ud sammen med Victoria Secret modellen Hope Strades som skal få ham på rette spor. De skal ses så meget som muligt sammen som venner.Men det bliver svært at holde fingrene væk fra hinanden og de får et specielt forhold. Lige pludselig kommer der et rygte frem som ødelægger alt. Hope og Justin må ikke ses sammen mere. Kan de klare opgaven? Novellen om håb,kærlighed og løgne. (+13) for din egen skyld...

36Likes
8Kommentarer
3173Visninger
AA

20. Tell me

Hopes synsvinkel


Jeg skulle aldrig nogensinde været med til det her interview. Der stod en masse paparazzier udenfor studiet. Paul kaldte efter mig "Hope kom tilbage!". Jeg løb og så en masse fans inklusiv beliebers stod og skreg da jeg kom ud. Jeg stoppede op og de skreg videre. Jeg kiggede ud til siderne men det var lidt svært at komme forbi. Jeg tog en dybindånding og gik imellem mængden. "Hope Hope!". En belieber så på mig "Er du okay Hope?" Spurgte de. Jeg kiggede på hende "nej". Hun kiggede efter mig da jeg forsatte. Jeg løb hen til min bil og kørte. Jeg så paparazzierne fulgte efter mig. Jeg trådte hårdere ned på speederen. Tårerne trillede ned af mine kinder og videre ned på min hånd. Paparazzierne var ikke til at se mere så jeg drejede ind på en sidevej. Jeg stoppede motoren og hvilede hænderne og hoved på rettet. Jeg hulkede og mærkede den dårlige mavefornemmelse. Jeg tog min Iphone frem og så på det billede Justin havde lagt op. Jeg lagde et billede op for at gengælde det lidt. "This is what I need. Your smile". Der gik nogle sekunder og der var allerede mange likes. Pludselig kom der en kommentar fra Justin. "I dont just need your smile, i need you". Jeg fik tårer i øjne og hørte der var en der bankede på min bilrude. Det var Paul, jeg rullede ned. "Du kan altså ikke bare gå Hope!" sagde han bestemt. "Jeg er ligeglad Paul" sagde jeg og rullede vinduet op igen. Han bankede på ruden og jeg ignorede ham. "Hope forhelvede!" Råbte han. Jeg startede motoren og kørte ud. Jeg vidste ikke hvor jeg kørte hen. Jeg var stadig i USA og Justin var ligesom i Canada. Det var jo også meget let at komme derover. Men jeg skulle ikke til Canada, det var ikke meningen overhovedet. Jeg trykkede speederen i bund og skyndte mig ind i lufthavnen. Jeg var ligeglad med alle tingene ligenu, jeg ville hen til Justin og ikke andre. Jeg tog min hætte over hoved, så jeg ikke var til at kende og nogle solbriller. Jeg satte mig hen og ventede på flyet. Der var flere som kiggede mærkeligt på mig.

 

Jeg fløj nogle timer. Jeg sad ved siden af en pige, nok 16. Jeg kunne hører hun sad og hørte Justin. Jeg smilede for mig selv, hun havde en believe halskæde på. Jeg sank lidt ned i sædet, hun kiggede på mig. "Hej" sagde hun. Jeg smilede og nikkede. Jeg kunne hurtig blive opdaget specielt af en belieber. Jeg tog min iphone op og skrev et tweet. #SorrynotSorry skrev jeg. Jeg havde ikke lige tænkt på at hun måske fulgte mig på twitter og hendes mobil bippede. Hun kiggede på den og havde ikke gennemskuet noget. Jeg holdte vejret og pustede ud. "Er du flyskræk?" Spurgte hun. Jeg nikkede og kiggede ud af vinduet. Jeg kiggede ned på hendes blad og så nogle billeder af Justin og mig. "Ømm, må jeg se det der?" Spurgte jeg. Hun smilede venligt, "ja selvfølgelig. De er virkelig søde sammen de to" Sagde hun. Jeg skimtede siden. "Jeg gad godt vide hvad der er sket" Sagde hun og tænkte lidt. "Hvad tror du der er sket?" Spurgte jeg stille. "Det ved jeg virkelig ikke". "Hvad tror du?" Jeg stivnede lidt, og trak på skulderen. Der var mange timer igen og det blev meget varmt med den store hoodie. Jeg lynede lidt op ned i den og pigen kiggede lidt på mig. Jeg tog hætten af og løsnede mit hår. Hun gloede i lang tid. Jeg var regnede ud. Jeg smilede til hende og tog min solbriller af. Hun åbnede munden, "du...du...du er Hope!?". Jeg tyssede på hende, "ikke flip ud jeg må ikke ses okay?" Sagde jeg. "Hvorfor er du her?". "Jeg skal til Canada ligesom dig". Hun stirrede på mig, "du skal over til Justin ikke?". Jeg fugtede mine læber. "Jeg ved ikke hvad jeg skal sige!? Hope det er dig!?". Jeg nikkede "jeg vil gerne fortælle dig det hele, men så må du ikke sige det til nogle overhovedet! For hvis det gør så er Justin færdig og det samme er jeg". Hun var stadig mundlam, "jeg kan ikke forstå du sidder overfor mig! Fortæl". Jeg fortalte det hele og hun lyttede. "Hope det virker hel uvirkeligt, jeg syntes det er vildt du blev taget væk fra ham". Jeg nikkede "jeg vidste jo godt det hele var forkert, men jeg blev nød til det. For jeg kan godt lide Justin". "Han er forelsket i dig kan jeg hører, alt det han har sagt til dig og om dig". Jeg smilede, "det er bare det hvis jeg nu bliver set såå". Hun smilede "nu ved jeg godt, men hvordan er det at kysse Justin?". Jeg fnes og rødmede lidt "virkelig godt" sagde jeg. "Har I du ved?". Jeg grinede og skubbede til hende, "det skal du ikke vide altså!?". Hun grinede. "Må jeg få et billede med dig?" Spurgte hun. Jeg nikkede...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...