Spain? ~ One Direction.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 jan. 2014
  • Opdateret: 1 mar. 2014
  • Status: Igang
15 årige Ida og hendes bedste veninde Cecilie, skal endelig til udlandet sammen. Til Ida's fødselsdag får hun nemlig 2 fly billetter til Spanien, hvor hendes farmor bor. De glæder sig rigtig meget, men ferien går ikke helt som planlagt.. For Ida's farmors naboer er 5 bad boys, som allerede er efter Ida og Cecilie lige fra da de kom.. (Drengene er ikke kendte!) *Der kan komme anstødeligt sprog og seksuelle scener* ...Ida og Cecilie kommer begge fra London...

128Likes
107Kommentarer
29606Visninger
AA

17. Gemma.

Ida's synsvinkel..

Jeg er vågen, men magter ikke at åbne øjnene, Harry's beskyttende arme er stadig om mig, og det gør mig helt rolig. "Baby er du vågen?" hviskede en bag mig, og Harry lå lidt uroligt. "Ja." sagde jeg stille og hæst. "Har du sovet godt?" spurgte Harry. "Jeg har sovet fantastisk, hvad med dig?" sagde jeg smilende, og vendte mig mod ham i hans greb. "Jeg har også sovet fantastisk." sagde han smilende igen. "Hvad er klokken?" sagde jeg stille, og kiggede på hans pjuskede morgen hår. "11:34" sagde Harry, som lige havde taget sin mobil. Jeg var lige ved at svare, da min telefon pludselig ringede. 

Jeg tog hurtigt min mobil fra natbordet, det var ukendt nummer? "Det Ida, hvem snakker jeg med?" sagde jeg. "Hej Ida, du snakker med Gemma, Harry's storesøster." sagde Gemma, og grinede lidt. "Oh hej Gemma, hvor har du fået mit nummer fra?" sagde jeg grinene, og kiggede på Harry som kiggede overrasket på mig, da jeg sagde navnet Gemma. "Du sendte dit nummer til min mor, så tog det derfra." sagde Gemma og grinede. "Jamen okay så, hej med dig." sagde jeg og smilede. "Hejjjj, ville lige snakke med den pige Harry kan lide, han har ikke sådan rigtigt kunne lide nogen efter Jennifer.." sagde Gemma. 

Jeg nåede slet ikke at svare før Harry havde taget mobilen ud af min hånd, og begyndt at råbe af Gemma. "Harry stop." sagde jeg panisk, og prøvede at tage mobilen fra ham. "Harry." råbte jeg skingert, og prøvede igen at få mobilen fra ham. Han rejste sig hårdt fra sengen, og gik frem og tilbage på værelset stadig råbene af Gemma. Jeg gik hurtigt hen til ham, og prøvede at få mobilen fra ham igen. Han stod med ryggen til ham, og man kunne se på hans krops bygning han var virkelig vred. 

Jeg tog hårdt fat i hans skulder, og skreg så igen hans navn. Han vendte sig hårdt rundt, og lod sin hånd flyve igennem luften, og lade sin flade hånd ramme min kind. Jeg skreg skingert op da en smerte gik igennem min ene kind. Havde han fucking lige givet mig en lussing? Jeg kunne mærke tårene allerede løb ned af mine kinder.

"Harry hvad gjorde du lige?! Hvorfor skreg Ida? HARRY!" råbte Gemma i den anden ende af telefonen, men Harry stod bare og kiggede på mig. "Det var virkelig ikke meningen, undskyld undskyld undskyld." sagde Harry panisk, og kiggede ned på han hånd.. Men jeg kunne slet ikke få mig selv til at åbne min mund og sige noget, så stod bare og kiggede på ham med tårene ned af kinderne.

 

Cecilie's synsvinkel.. 

Jeg var faldet så hårdt for Niall, jeg ved ikke hvad det er han gør ved mig, han er bare hel speciel. Vi havde ligget og snakket hele morgnen, og havde smilet hele vejen igennem. "Tror du Harry og Ida er forelsket i hinanden?" spurgte jeg hviskende. "Ja totalt, har kun set Harry være sådan en gang før, og det var med Jennifer." sagde Niall, og smilede stort. "Hvem var det nu Jennifer var?" sagde jeg flovt, og grinede. "Harry's ekskæreste." sagde Niall spydigt. 

Jeg vidste ikke helt hvad jeg skulle svare så kiggede bare beundrende på Niall. "Hvad er vi enlig?" spurgte jeg akavet. Niall begyndte bare at smile, "Altså det ville være mig en ære at du var min." sagde Niall grinene. "Er det en hentydning til noget Niall?" sagde jeg drillende, og kiggede ham i øjnene. Han sukkede mildt. "Cecilie, vil du være min prinsesse?" spurgte Niall, og kiggede mig nevøst i øjnene. Jeg smilede stort over hans ord - "Selvfølgelig." sagde jeg grinene, og kyssede ham så blidt på munden. 

Men vi blev sådan lidt afbrudt da Ida's velkendte skingre skrig rungede i hele huset. Jeg kiggede chokeret på Niall, og rejste mig så hurtigt for sengen. Jeg løb mod Harry's værelse hvor Ida burde være, med Niall lige i hælene. 

Jeg åbnede døren med et brag, og så en grædefærdig Ida, som stod med hånden oppe til kinden, og Harry der stod og kiggede chokeret på sin hånd. Hvis han har slået hende, dræber jeg ham fandme. 

Da Ida så vi stod i døren, løb hun hen til os, og stilte sig skræmt bag os. "Hvad har du gjort?!" råbte jeg højt, og kiggede dræbene på Harry. "Jeg.. Jeg ved det ikke." sagde Harry, og smed den telefon han havde i hånden hen på sengen. "Har du slået hende?!" råbte jeg højt, og kiggede gennemtrængende på Harry. Imens jeg havde stået og råbt var de andre drenge kommet til synes i dør åbningen bag os. Harry nikkede som svar på det jeg havde spurgt. "Jeg dræber dig." sagde jeg og løb hen til ham, og gav ham så en hård lussing. - Ingen, og jeg siger ingen, skal røre min bedste veninde, bum basta. 

"Cecilie." råbte Niall hårdt, da jeg blev ved med at slå Harry. Men han gjorde intet ved det.. Niall lagde sine arme om mig, og fik trukket mig ud af døren. "Hvis du så meget som rør hende igen, slår jeg dig ihjel." råbte jeg til ham, og gav ham et sygt dræberblik. "Princess, slap af." sagde Niall beroligende, da vi nu stod i stuen. 

Da jeg endelig var kommet til mig selv igen, havde alle undtal Louis og Harry sat sig i sofaen. Man kunne høre Louis råbe af Harry inde på værelset, og det gjorde stemningen endnu mere trykket. Ida sad med en ispose på kinden, som var blevet knald rød. "I skal ikke sige det her til nogen, men jeg kan virkelig godt lide Harry, altså sådan virkelig. Men han gør det bare svært for mig.. Endelig når jeg tror han er "Den gamle Harry" så gør han noget dumt." sagde Ida, og kiggede ned i jorden. 

Alle begyndte og sidde og smile lidt til hinanden. "Hvorfor bliver i ikke kærester?" spurgte Zayn og smilede stort. "Fordi jeg ikke vil være kærester med en som slår eller voldtager mig, or something." sagde Ida og bevægede sig usikkert i sofaen. Man kunne mærke hun var lidt usikker i denne situation.. 

 

Ida's synsvinkel..

Der var kommet lidt bedre stemning, efter der også var gået lidt tid, det var ved at blive mørkt udenfor. Louis var kommet ud af værelset for længst men uden nogen Harry. Vi sad alle i køkkenet og snakkede om alt mellem himmel og jord. Da det pludselig bankede hårdt og fast på døren. Louis gik hurtigt ud og åbnede døren. "Gemma?" kunne man høre han sige.. Jeg kiggede forvirret rundt på de andre. 

Efter lidt tid kom Louis ind i køkkenet, men en pige med blå/lilla't hår. "hej." sagde hun og kiggede rundt på alle, men stoppede med at kigge rundt da hendes blik faldt på mig. "Hvad laver du her Gemma?" spurgte Liam, og smilede. "Jeg kunne fornemme min bror gjorde noget dumt idag, da jeg snakkede i telefon med ham, så valgte at flyve hertil." sagde hun, og kiggede med medlidenhed på mig. Jeg smilede mildt til hende, og hun smilede stort tilbage. "Du må være Ida, jeg er glad for at møde dig, du må være helt speciel, siden min bror er helt væk i dig." sagde hun og kiggede direkte på mig. Jeg kunne mærke mine kinder blusse helt op. "Jeg ved ikke helt hvad jeg skal svare til det.." sagde jeg flovt, og de andre begyndte at grine. 

"Når men jeg tror jeg vil går ind og snakke med ham." sagde Gemma, og hentydede til Harry. Alle nikkede lidt som svar, og hurtigt var hun væk.

 

Harry's synsvinkel..

Hvad har jeg gjort? Hvorfor gør jeg altid noget lort, når vi begynder at få det bedre sammen. Grr, jeg hader mig selv..

Min tanker blev stoppet da der blev banket på døren. "Kom ind." sagde jeg hæst, og kiggede mod døren. "Gemma?!" sagde jeg overrasket, da min elskede storesøster stod i døren. Jeg løb hen til hende, og lagde mine arme om hende. "Jeg har virkelig brug for dig." sagde jeg stille imens vi krammede. "Harry hvad har du nu gjort?" spurgte Gemma, og kiggede skuffet på mig. 

Gemma havde prøvet at hjælpe mig igennem den hårde tid, kun hende. Min mor ved intet om hvordan jeg havde det efter det med Jennifer. Så Gemma har været en stor hjælp.

"Jeg kom til at slå hende.." sagde jeg med grødet stemme, og kiggede flovt ned i jorden. Jeg havde fucking slået en pige som jeg virkelig godt kan lide.. Hvad er jeg for et menneske?! "Forhelved Harry, var det min skyld? Siden jeg sagde du kunne lide hende til hende?" spurgte Gemma, og satte sig med et bump på sengen. "Nej, eller måske en lille smule, men du kan jo ikke gøre for jeg slog hende." sagde jeg stille, og satte mig ved siden af hende.

"Harry du kan godt lide hende ikke?" spurgte Gemma og kiggede på mig. "Jo.." sagde jeg stille. "Hvis du virkelig vil have hende, skal du gøre noget stort - og overhovedet, under ingen omstændigheder, gør noget dumt." sagde Gemma og kiggede mig alvorlig i øjnene. "Hvis jeg skal være romantisk så dør jeg." sagde jeg og kiggede grundigt på Gemma. "Harry, jeg ved du kan være romantisk! Få den gamle Harry tilbage, og få så din pige, før en anden gør." sagde Gemma, og puffede mig blidt på armen. 

 

Ida's synsvinkel..

"Louisssss du dummmm." sagde jeg fake irriteret, og løb efter ham igen. "Uha var." sagde Louis og kiggede videre på min telefons billeder. Og han skal bare under ingen omstændigheder se jeg har taget billeder af Harry uden han vidste det.. "Eh.." sagde Louis og stoppede med at løbe. Jeg kiggede grundigt på min iPhone, og begyndte så at rødme helt vildt. Det var selvfølgelig et billed af Harry. "Du siger det ikke til nogen!"  hviskede jeg hysterisk, og tog min mobil fra ham. Men han smilede bare drillende. 

Vi kom hurtigt ind i stuen igen, hvor Gemma var kommet ud, men ingen Harry. "Ida, Harry vil snakke med dig." sagde Gemma og smilede til mig. "Eh okay, hvis jeg skriger så ring til politiet." sagde jeg for sjovt, og gik så imod Harry's værelse. Jeg bankede blidt på døren, og ventede så bare. "Kom ind." sagde Harry's hæse stemme. Jeg åbnede stille døren, og kiggede på Harry som lå på sin seng med sin iPhone i hånden.

"Hej.." sagde jeg akavet. Efter jeg havde sagt det, fik jeg hurtigt Harry's opmærksomhed. Jeg gik hurtigt hen til sengen og lagde mig ned ved siden af ham. "Er du bange for mig?" spurgte Harry hæst, og kiggede på mig. "Måske en lille smule.." sagde jeg stille.

Efter jeg havde sagt det, tog Harry armene rundt om mig. "Undskyld, virkelig undskyld. Jeg har det virkelig dårligt med mig selv. Jeg ved ikke hvad der skete med mig. Ida du er fantastisk, og jeg vil aldrig nogensinde gøre dig ondt. Kan du ikke please tilgive mig? Jeg lover jeg aldrig nogensinde vil gøre noget dumt imod dig igen, please." sagde Harry bedende, og kiggede mig i øjnene. 

Selvfølgelig vil jeg sige ja, men for at lave lidt sjov valgte jeg at være kostbar. "Mh, jeg ved ikke helt." sagde jeg stille, og prøvede at holde mit smil inde. "Please, vil gøre alt." sagde Harry. "Gå ud og lav en sandwich til mig. Så kan vi snakke om det." sagde jeg og kiggede fake alvorligt på ham. - Efter jeg havde sagt det, løb han ud i køkkenet. 

 

"Her." sagde Harry, og holdte en tallerken frem med en kæmpe sandwich på. "Du ved godt det var for sjov ikke? Selvfølgelig vil jeg tilgive dig. Men tak, jeg er faktisk ret sulten." sagde jeg grinene, og rullede rundt i sengen. "Din lille mide." sagde Harry grinene, og begyndte så at kilde mig helt vildt. "Harry. Stop. Need. Air." sagde jeg hysterisk, og grinede så videre. "St-stop." sagde jeg grinene, og prøvede at få ham væk fra mig..

 

Niall's synsvinkel..

Lige før var Harry kommet løbene ud fra værelset og ind i køkkenet, og kom så tilbage med en kæmpe sandwich? Vi alle havde kigget mærkeligt på hinanden. 

"Jeg tror de finder sammen." sagde Cecilie, som jeg sad med en arm om. "Me too, min bror er helt væk." sagde Gemma, og grinede. "Hørte i det?" spurgte Louis, og lavede tegn til vi skulle sige helt stille. "Hvad?" sagde jeg hviskende og kiggede forvirret rundt. "Shhh." sagde Louis bare, og så sad vi bare og kiggede rundt. "De griner." sagde han og smilede. og som sagt, så kunne man pludselig høre høje grin derinde fra. "Awww.." sagde Cecilie, og smilede. 

 

Harry's synvinkel..

Ida og jeg, var på vej ud til de andre. "Sig det igen." sagde Ida grinene. "roed grod med floede." prøvede jeg igen, og hun flækkede af grin igen igen igen. Ida prøvede at lære mig lidt dansk, men det går vidst ikke for godt. 

Vi kom hurtigt ind stuen, og alles blikke blev lagt på os. Jeg stod bare og kiggede akavet rundt, imens Ida stod og var ved at dø af grin. "Så er i blevet venner igen?" spurgte Zayn dumt. "Selvfølgelig." sagde jeg og smilede stort. "Godt." sagde Liam og smilede. 

Ida's mobil sagde en lille lyd fra sig, og hun tog den hurtigt op fra baglommen. Hun læste den hurtigt igennem, og kiggede så over på Cecilie. "Vi skal hjem, William kommer." sagde Ida med afsky i stemmen. "Hvem er William?" spurgte Niall, og kiggede forvirret på Cecilie. "Min farmors elsker." sagde Ida og lavede en sjov grimasse. "Man kan høre dem om natten, det er så ulækkert." sagde Cecilie og grinede så højt. "Men ses drenge." sagde Ida, og begyndte at gå. Sammen med Cecilie. "Forresten Harry, undskyld for tidligere idag." sagde Cecilie og hentydede til der hvor hun havde slået mig.. "No problem." sagde jeg bare. 

                                                                               #YOLO#

Endnu et kapitel til min søstre :3 

Håber i kan lide det. 

kyssss 

 

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...