Meant to be ~Jelsa~

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 maj 2014
  • Opdateret: 9 sep. 2014
  • Status: Igang
Jack Frost er flygtet fra de eventyrlige vogter da det er blevet sommer og han er tilbage hvor ingen tror på ham. Og imellem alle bjergene ser han Elsa's is slot, hvilket han straks undersøger.

20Likes
3Kommentarer
1145Visninger
AA

2. Varme kinder

"Hvad?"

Jeg blev forvirret, jeg troede jeg var den eneste. Jeg kiggede undersøgende på ham, hans gråhvide pjusket hår. Han var fascinerende smuk.

"Jeg er ligesom dig"

Han tog hånden frem og svingende i en cirkel med den anden hånd over håndfladen. Pludselig formede en snebold sig i hans håndflade. Jeg var chokeret, bange og fascineret, over hvordan han bare kunne kontrollere sine kræfter. Han virker så rolig og i fuld kontrol, uden at tænke over det rakte jeg hånden frem og mærkede den kolde sne samlede i en rund bold "Hv-hvordan gjorde du det?" Hans venlige blik var beroligende og han svarede "Det er bare noget jeg kan" Tænk han var ligesom mig, så er jeg måske ikke alene? Han smilte så sødt til mig

"Jeg kan hjælpe dig, med at lære at styre dine kræfter. Hvis jeg må?"

Jeg så i hans klare øjne og rejste mig op og tørrede mine håndflader i kjolen og kiggede væk med løftet hovedet, med ryggen til

"Ja, det vil jeg godt. Men! Du skal bo her på slottet og når du har lært mig at styre mine kræfter. Må du gå eller hvordan du nu kom her hen"

Jeg så ud på himlens tykke skyer, solen vil snart gå ned. Jeg vendte mig om og kiggede ventende på ham, han nikkede "Okay, hvornår starter vi?" Jeg gik hen til ham og så ham i øjnene

"I morgen, det er ved at blive sent. Følg med mig, så viser jeg dig hvor du skal sove"

Jeg gik hen til trappen og lagde en hånd på gelenæret "kom" Jeg gik, med hovedet oppe og mærkede hans hans skridt bag mig. Da vi nåede op af trappen, var der to værelser og jeg pegede hen mod det ene "derinde kan vi træne i morgen tidlig, så senere kan vi gå udenfor og øve" Og vi gik videre ind i det andet rum. 

Han øjne blev store og fascineret kiggede han rundt, han havde aldrig set noget lignende. Han tøj sin hættetrøje af og hans hud var underlig, grålig og virkelig bleg, han så lidt forvirret ud, med trøjen i hånden "ehh, hvor skal jeg ligge den?" Jeg så hans bare overkrop og kom til mig selv igen og henviste ham et mellem stort natbord, hvor han lagde sin trøje. Jeg kiggede på ham som hentydning, til at han skulle vende sig om, men der gik lidt tid for det gik op for ham,hvad han skulle. Jeg klædte om til en lyse blå let kort natkjole og lagde mig i den ene side af sengen "beklager, men vi må altså dele, da jeg kun har den ene seng" Jeg prøvede ikke at virke skuffet og smilede undskyldene, men han sendte mig et smil og lagde sig under dynen. Jeg mærkede en ånde i nakken, hviske oprigtigt, godnat. Og mine kinder fyldtes med varme, en ubeskrivelig følelse, jeg smilede til mig selv og hiskede godnat.

 

-Er så glad for der allerede er nogle på favorit listen! Beklager, dette kapitel er lidt kort. Men syntes bare det var passende at stopper her, så må vi holde spændingen, ikke?-

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...