Spredte vinger ~ One shot ~

En historie set fra en lille fugls synsvinkel, som har sit første møde med Japan. *Spredte vinger er et one shot lavet til konkurrencen "Pigen med parasollen" og coveret er også med. Det er mulighed 1.* Håber i kan lide den ;)

24Likes
33Kommentarer
633Visninger

1. Spredte vinger

Jeg svævede på luftens blide pust og betragtede landet under mig. Marker af blomster der svajede blidt i sommerbrisen, fyldte mit blik med fryd. Unge piger gik leende på stien, imellem markerne med brede smil og lykke i deres øjne. Deres smukke sorte hår, der var samlet i en knold, skinnede i den varme sols stråler. Jeg kunne ikke lade være med at flyve tættere på, for at betragte deres brune, skæve øjne og lyse fine hud. Jeg fulgte efter dem i stilhed, imens jeg indsnusede duftene fra blomsterne.

En lille landsby dukkede op et par kilometer væk, så derfor baskede jeg lidt med vingerne, og fløj højere op i luften, for ikke at blive opdaget. Jeg fløj ind over byen, stadig med mine øjne rettet imod pigerne. De løb med fine spring hen til deres mødre, der stod i boder og solgte urter og te.

Min angst for at blive set var mildnet, så derfor fløj jeg endnu engang tættere på jorden. Jeg landede med yndefulde bevægelser på et tag, og blev mødt af et hav af farver og mennesker. De myldrede imellem hinanden travlt optagede af de interessante boder. Kvinderne bar farvestrålende kimonoer i blødt stof. De lignede alle sammen hinanden, men der var dog en ung kvinde, der specielt fangede mit blik. Hendes hår var sat op med to pinde og hendes øjne var strålende og fulde af lykke. Hun bar en turkis kimono, broderet med røde blomster, der snoede sig rundt om hinanden. I hendes lille fine hånd holdt hun en lyserød parasol, der beskyttede hendes lyse hud imod solens stråler.

Pigen bøjede sig ned for at betragte et par sko. Hun tog to mønte op af en lille stofpung og gav dem til butiks ejeren.

Med skoene i den ene hånd og parasollen i den anden fortsatte hun videre gennem byen. Jeg

fulgte efter hende og fløj fra tag til tag, indtil kvinden standsede udenfor et hus. Først troede jeg at

hun ville gå derind, men i stedet gik hun over på venstre side af huset og ind ad en havelåge. Hun

gik med yndefulde skridt ind i haven og hen mod et stort kirsebærtræ. Hun satte sig under det og tog sine sko af. Hun lagde begge sko og parasollen ved siden af sig, imens hun betragtede den lille å, der strømmede forbi hende. Et lille kærligt smil bredte sig på hendes læber. Et lyserødt blad fra

kirsebærtræet faldt ned på hendes hoved, og hun lod det side der.

Sådan jeg så på hende nu ville jeg ønske at jeg kunne se hende på for altid.

Men en person spolerede det smukke, men ensomme billede. En ung samurai med sin hjelm i hånden, kom ud af huset og satte sig ved siden af kvinden. Hun smilede da hun så ham og han smilede tilbage. Deres blikke var dybe og fuldt med kærlighed. Samuraien lænede sig frem imod kvinden og lagde blidt en hånd på hendes kind. Han lænede sig frem over og kyssede hende. Jeg sukkede glad, imens jeg betragtede den unge kærlighed blomstre.

Pludselig var der noget der slog mig. Alle farverne, menneskerne, naturen og den vidunderlige følelse af at være omgivet af kærlighed og skønhed. Det var så smukt. Så skrøbeligt. Mine øjne kunne ikke få nok. Jeg havde løst til at blive der for evigt. Jeg ville blive der for evigt.

 

- Undskyld det er ikke blevet rettet helt igennem. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...