Er der et håb?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 jan. 2014
  • Opdateret: 8 jan. 2014
  • Status: Igang
Historien er i gamle dage:-) En pige føler sig grim og ikke værtsat men en dag sker der noget der forandre alt. Hvordan er det at leve et liv med sit livs kærlighed der kun elsker en pga. man er smuk, en mor man ser dø foran sig en ond chef og et mystisk æg der aldrig klækker? kom med i eventyret og mærk det selv.

2Likes
0Kommentarer
163Visninger
AA

5. Et fantastisk mod men kun med sølv

Jeg var bange. Bange for at være her igen. Hvad var det, jeg havde rodet mig ud i? Jeg var i den skumle kælder igen. Mørket var faldet mere på siden sidste år. Jeg havde Publica med ned. Publica var den lille fugl, der ikke lignede en fugl. Publica var et hunkøn med grønne fjer. På hovedet havde hun er rød form for hanekam. Hendes lange hale var 99cm lang, og havde en masse pigge i gule nuancer hele vejen ned. Hun havde store runde øjne med brunt skær. De skinnede på en helt speciel måde, som jeg ikke kunne forklare. Hun blev 30 cm større for hvert andet minut der gik. Jeg famlede mig frem i mørket og støtte på sværdet igen. Denne gang standsede jeg op, og lyste på det, med det lys jeg havde husket af tage med denne gang. Sværdet glimtede, og var lavet af det pureste sølv. Jeg pustede på det, for at få det sidste grå støv af den skarpe ende af sværdet og så, at det var specielt. Specielt nok til at være sjældent. Sjældent nok til at være værdifuld. Værdifuld nok til at være magisk.. Jeg havde på fornemmelsen, at jeg på en eller anden måde,, ville have brug for det. Jeg tog det, og mine nerver kunne ikke holde til mere, så jeg løb med kluntede bevægelser væk fra gangen, og videre hen til den lyse ende af gangen. Jeg har altid holdt mig til det lyse. Lyset var mildt og skønt at se på, fordi man jo kunne SE noget i lyset. Mørket var mørkt og upassende, og der kunne man ikke se noget som helst

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...