Hard Times

Nadia Rosevelt er en helt almindelig pige, hvis største problem er om hun bliver inviteret til skolefesten. Hendes mor er død, hvilket er skyld i at hun har et meget nært forhold til sin far. Det forsvinder dog en dag, på en meget uventet måde. Samme dag måder hun boyband medlemmet Niall Horan. Hvad mon det bærer med sig? (Det her er mit bidrag til One Direction konkurrencen)

5Likes
1Kommentarer
390Visninger
AA

3. On the hospital


Oppe på hospitalet var der en masse mennesker. Jeg var totalt forvirret, og endte med at stoppe en læge, for at spørge ham om vej. Han forklarede hvor min far var, og så var hen ellers væk igen.
Jeg fandt hurtigt min fars stue, eller Terry fandt den, det med at finde vej er ikke lige mig.

Vi trådte ind i et helt hvidt værelse, med hvide møbler, som nærmest var så rent og lyst at man fik ondt i øjnene, i ved som når man lige har været i biografen og så kommer ud, sådan føltes det. Min far lå med en masse slanger på hans krop, det så faktisk lidt uhyggeligt ud. Jeg gik hen og satte mig på stolen ved siden af hans seng. Han lå og sov, men jeg vækkede ham, da jeg var nødt til at vide hvad der foregik.

"Faar" hviskede jeg, han reagerede ikke, "faaar" hviskede jeg igen, denne gang lidt højere. Han begyndte at røre på sig, og åbnede langsomt øjnene. "Heeeej far" sagde jeg stille, han kiggede undrende på mig, men hilste så. Jeg spurgte ham hvad der var sket, men han svarede ikke, han fortrak ikke engang en mine, men lå bare som forstenet. "Far?" forsatte jeg, men han reagerede stadig ikke. Jeg viftede en hånd foran hans ansigt, i håb om at han skulle bevæge sig. Det virkede, men jeg fik et blik, som lignede det en forælder har lige før de fortæller deres tre-årige datter at hendes hamster er død. "Vi snakker om det når Tasha også kommer" svarede han så, jeg nikkede og gik over til Terry, det var tydeligt at hun ikke vidste hvad hun skulle gøre af sig selv. Vi blev derfor enige om at hun tog hjem, også talte vi om det dagen efter.

Jeg gik ind til min far, som var faldet i søvn igen. Jeg fandt en stol, satte mig ned og gav mig til at spille Candy crush. Jeg kunne egentlig ikke fordrage det spil, men jeg havde ikke noget bedre at give mig til. Da jeg havde klaret et par baner, og var løbet tør for liv, lagde jeg min mobil i lommen, og gav mig til at trille tommelfingre imens jeg ventede på Tasha. Da jeg havde siddet et par minutter, kom Tasha ind i rummet, hun var helt rød i hovedet og hev efter vejret. "Hvad er der sket?"  udbrød jeg, vi fik øjenkontakt, og hun  svarede så "jeg har været til hockey, og min mobil var i omklædningsrummet, så jeg har først lige set beskeden, og løb her hen" "når" sagde jeg, det var det mest intelligente jeg kunne finde på. "Jeg nåede ingen gang at gå i bad" sagde hun, jeg kunne ikke lade være med at grine lidt, da hun samtidig løftede aren og snusede til hendes armhule. 

Min far hostede, og det var først der Tasha fik sådan rigtig øje på ham. "Hv...hv...hvad er der sket?" stammede hun, "jeg ved det ikke, de ville ikke sige det før du kom" hun var allerede ved at få tårer i øjnene, så jeg gik over og gav hende et kram. Jeg kunne hurtigt mærke de små rystelser, hvilket var et typisk tegn på at hun græd. En læge kom ind af døren, og kiggede på os med store øjne "skal jeg komme tilbage senere" Tasha trak sig fra mig, og gav så lægen, som ifølge hans navne skilt hed Martin, et elevator-blik hvor efter hun bad ham komme ind.

"Må vi få af vide hvad der er sket med vores far?" spurgte jeg med meget rystende stemme. Lægen, Martin rømmede sig kort, og skulle lige til at svare, da døren blev revet op af en hvis ansigt jeg ikke kunne se.

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Her kom et lidt kortere kapitel, hvilket passer lidt bedre til den længde
kapitlerne vil få frem over:)

Jeg vil stadig rigtig gerne høre hvad i syntes, og hvem tror i det var,
som kom ind af døren?

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...