Hard Times

Nadia Rosevelt er en helt almindelig pige, hvis største problem er om hun bliver inviteret til skolefesten. Hendes mor er død, hvilket er skyld i at hun har et meget nært forhold til sin far. Det forsvinder dog en dag, på en meget uventet måde. Samme dag måder hun boyband medlemmet Niall Horan. Hvad mon det bærer med sig? (Det her er mit bidrag til One Direction konkurrencen)

5Likes
1Kommentarer
392Visninger
AA

4. Daddy is sick


Personen som kom ind af døren drejede sit hoved, og jeg kunne se en dreng/mand på cirka 21 år, med rødt hår og fregner. "Hvem er du?" spurgte jeg den rødhårede dreng med fregner. "Øhmm... jeg hedder Jonas, men ser i jeg tror jeg er gået forkert, for øhh... min kæreste Irene er gravid, og skal føde, og jeg troede hun lå her men det gør hun åbenbart ikke." Ham sagde det hele meget hurtigt, og hans hoved blev hele tiden mere og mere rødt, tilsidst havde det faktisk næsten samme farve som hans hår. "Fødegangen er på etagen ovenover" sagde Matias. Jonas den kommende far gik ud igen, på vejen ud undskyldte han mange gange for forstyrrelsen.

Matias kiggede nu skifte vis på Tasha og jeg, "joeh... ser i piger" uff piger, jeg hader når folk siger piger, det lyder så nedværdigende, sådan jeg er bedre end jer agtigt, når nogen siger: kommer i piger? eller: hvad så piger? Det er noget af det værste i verden. "Altså jeres far" fortsatte han langsomt, "KOM NU BARE TIL SAGEN" råbte Tasha, hun råbte så højt at både Matias og jeg fik et chok. "Altså her i formiddags kom jeres far ud for et uheld, han blev på kørt af en bil, det var heldigvis ikke så slemt, men det fik lægerne til at lave en masse undersøgelser og de har desværre vist, at jeres far har et meget stærkt tilfælde af lungekræft, som højst sandsynligt ikke er muligt at helbrede."

Tasha brød straks ud i gråd, og jeg kom lige efter. "Hv...hv...hvor lang tid...h...har han til...bage?" fik jeg sagt mellem hulkene. Jeg kunne tydeligt se at han tænkte, faktisk var det så tydeligt at en blind ville kunne se det. "Det er ikke nemt at sige" svarede han så, serøst så lang tænke tid uden at komme med et rigtigt svar? Og han kalder sig læge? "Altså der kan gå en uge, eller der kan gå et år" svarede han så. "EN UGE?" Skreg Tasha "eller et år" svarede Martin så, som om det hjalp.

Han virkede lidt overrasket, som om, at det var sært, det er kun to piger, som har fået af vide at deres far måske dør om en uge, det er helt normalt. Nej Martin det er det ikke, men nu skal jeg fortælle dig noget, for du er tydeligvis ny i job, folk bliver kede af det når dem de kender skal dø. Fes den ind hva? Ellers så skal jeg nok banke noget fornuft ind i dit overraskende kønne fjæs. 

Han lignede en der havde læst min tanker, for han begyndte langsomt at bakke ud af rummet. Så stod vi her alene, men jeg ville ikke være alene, vi fik massere tid til at være alene når vores far døde. Jeg gik over til min far, som stadig var vågen, han vågnede da Jonas med den gravide kæreste braste ind af døren, måske havde gud bestemt, at når nu ham Jonas skulle være far, så måtte der jo også være nogen som skulle dø, for at skabe balance i verden. Men hvorfor min far?

"Far?" Spurgte jeg, og da jeg var sikker på at jeg havde hans opmærksomhed fortsatte jeg "du har kræft i lungerne, hvordan har du ikke kunne mærke det?" Jeg var faktisk ret forvirret, men samtidig skuffet, havde han bare lagt mærke til det, kunne de måske redde ham, og så skulle han ikke dø. "Jeg ved det ikke sweetheart" sagde han, og virkede næsten ligeså overrasket som mig, "men en ting ved jeg, når jeg dør, så skal du være der for Tasha" "nej far, ikke når du dør, hvis du dør" sagde jeg, det kunne være der skete et andet traffik uheld, og en anden døde, så behøvede min far jo ikke dø, så var verden i balance igen ikke? "Skat jeg tror vi bliver nødt til at sige når, men det vigtigste er at du skal passe på Tasha, hun er kun 16 og har stadig brug for noget til at være der for hende" WAIT WHAT?!?! det vigtigste? det vigtigste er da at han overlever er det ikke? Men vent hvordan, jeg er 20 år, jeg går i skole, jeg har ikke engang kørekort. "Men far, hvordan? Jeg går stadig i skole" "det ved jeg, men din faster Helene betaler huslejen, og til din 21 års fødselsdag skulle du have haft et kørekort, men du får det nu istedet, bare du lover dig at passe på både dig og Tasha" "det lover jeg far" jeg lænede mig frem og gav ham et kram, og han kyssede mig i håret.

"I bliver nødt til at gå nu, besøgstiden er forbi" en meget slank og lyshåret sygeplejerske stod i døren, hun lignede en af dem fra film, dem som havde store silikone bryster, og bare gik i  seng med alle patienterne, men jeg kan godt sige hende, hun skal holde sig fra min far. Med mindre hun ønsker selv at ende som ham.

------------------------------------------------------------------------------------------------

Det var så tredje kapitel, håber i kunne lide det:)

og hvis i kunne, gider i så ikke være super dejlige
at smide en kommentar, om måske et like:)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...