Scream loud black Valerie

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 jan. 2014
  • Opdateret: 10 jan. 2014
  • Status: Igang
16 årige Valerie er en sort varulv der lever alene dybt inde i en mørk skov med skygger og formørkelser hverdag. Hver fuldmåne bliver hun af tvang forvandlet til en sort og smuk varulv der glimter i den stærke sol, mens hun lider op inde i sig selv og prøver at finde ud at hvordan hun blev forvandlet.

0Likes
0Kommentarer
257Visninger
AA

2. Brevet

Jeg kunne mærke smerten inde i mig. Jeg skulle snart forvandles, men holde smerten inde og skreg.

Jeg blev omringet af mørket, mens månen blev større. Jeg kunne ikke mere, jeg gav slip og og lod månen overtage.

Mine tænder blev skarpe og mine knoglerne blev brækket. Jeg begyndte at blive større og fik sort pels.

Det var et mareridt og varede hele livet.

Nu stoppede det. Smerten, den var væk og jeg stod op som en ulv og løb. Det var ikke mig der styrede, det var ulven.

Den balancerede gennem skoven og løb hen til en græsplæne, hvor solen skinnede stærkt. Den gik langsomt ind til solen og glimtrede smukt.

Jeg lå i græsset og var blevet et menneske igen, men hvor lang tid havde jeg været en ulv? Det var spørgsmålet jeg ikke fik svar på.

Jeg kiggede mig lidt omkring og så noget svagt ligge i græsset. Jeg gik hen imod det, og så et brev. Der stod mit navn på og tænkte på hvem der viste jeg var her? Jeg åbnede brevet og der stod.

Kære Valerie Black

Du er i livsfare og er nød til at komme væk fra denne skov.

Der er skygger som er efter dig og vil gøre alt for at få fat

på dig.

Kom tilbage til byen og mød mig kl. 12:00 ved det forladte hus i Church Fell.

Pas på! Ingen må se dig.

- S

Jeg kiggede på det første igen hvor der stod Valerie Black. Jeg vidste ikke hvem personen var, men det var skrevet i 1997, det år jeg blev født i. Jeg tog chancen og ville mødes.

Jeg huskede svagt hvilken vej jeg kom fra. Jeg kiggede mig rundt omkring og gik med store skridt ned af en bakke.

Jeg fandt stedet hvor mine ting lå, og tog det sidste sæt tøj jeg havde tilbage.

Jeg kunne hele vejen tilbage til det forladte hus i Church Fell med lukkede øjne, så jeg havde ingen problemer med at finde vej i mørket.

Der var helt stille, ingen fugle der sang eller lyden af hjorte skridt. Kun nogle små vindpust.

Det var begyndt at blive lidt koldt og vindpustene blev større. Jeg følte mig utilpas og begyndte at løbe. Vinden blev større og større.

Jeg faldt over en rod og fik hudafskrabninger på hænderne, men det stoppede mig ikke i at komme væk herfra.

Jeg rejste mig op og løb så hurtigt jeg kunne, og mærkede forvandlingen skabe sig inde i mig. Nu var jeg blevet en varulv, uden det var fuldmåne. Jeg  måtte få nogle svar fra - S.

Vinden pustede i mine øjne, men en ting var anderledes, det var mig der styrede varulven igen. Jeg kunne se noget lys og forvandlede mig til et menneske igen, mens jeg løb spurt de sidste 2 meter til landevejen. Sssrrrcccrr sagde det da et dæk lavede et bremsespor på vejen, jeg skreg og fik et kæmpe chok da bilen bremsede lige foran mig.

Jeg kiggede med store øjne på bilisten og det samme gjorde han, jeg løb væk fra ham og sprang over hegnet og videre gennem National Mall, hvor jeg stadig løb indtil jeg nåede til Church Fell og kom i tanke om at - S havde skrevet at ingen måtte se mig.

Jeg gik i normalt tempo og kiggede ned i jorden hele vejen til huset og bankede tre gange på døren.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...