Mens du var væk

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 jan. 2014
  • Opdateret: 12 jan. 2014
  • Status: Igang
En ung japansk pige er lige blevet gift, og da ceremonien er færdig, ser hun sin eks-forlovede stå uden for templet. Han var udstationeret i den kinesisk-japanske krig i 1894. Hun har hverken set eller hørt fra ham siden da, så hun mistede håbet om at han var i live. Men hvad tænker hun da hun ser ham stå alvorligt sårret med en sygehjælper under armen? Hun vælger så at skrive et brev til ham, hvor hun udtrykker sine følelser, uvist om at han sidder på netop samme tidspunkt og skriver til hende. ***Dette er mit bidrag til Japan-konkurrencen***

1Likes
0Kommentarer
191Visninger
AA

3. Brev til ham

Kære Kazuaki

Jeg må sige, jeg havde ikke forventet at se dig uden for templet i dag. Jeg blev både overrasket og chokeret. Mest af alt var jeg lettet.

De sidste tider har være hårde for mig. At skulle leve uden dig, syntes at se helt håbløse ud for mig. Jeg græd mig selv i søvn hver aften, hvor jeg manglede dig ved min side. Alt gik ned af bakke. Jeg blev fraværende og indelukket. Jeg kom næsten heller aldrig ud. Mine forældre blev mere og mere bekymret for mig. Jeg sagde dog til dem, at du stadig var i live derude et sted, og bare ventede på at komme hjem igen. De var blevet tvivlende. Jeg var den eneste der holdt håbet oppe, mens andre lod til du var død.
Måske ville jeg bare ikke indse, jeg havde mistet dig.

Derfor mente mine forældre, jeg skulle gifte mig med en anden, og komme videre. De troede ikke jeg var i stand til at komme over dig, uden en anden til et elske mig og holde om mig.
Efter mange lange uger med diskussioner og skænderier, fik de mig overbevidst, Og inden dagen var omme var ægteskabet allerede arrangereret.

Jeg vidste der var noget galt, men jeg ville ikke skuffe dem en gang til. Derfor valgte jeg at lægge mi gamle liv bag mig og starte på en frisk.

Jeg var bekymret.
Jeg vidste ikke hvad jeg til sidst skulle tro. Du havde ikke svaret på et eneste af mine breve, ja jeg blev ved med at bilde mig selv ind at du stadig var derude. Derfor havde jeg ikke et andet valg end at lade dig gå. Jeg ville ikke lade min fortid påvirke min fremtid. Jeg håber inderligt at du forstår mine valg og acceptere dem som de er.

Du har altid været min største kærlighed. Jeg vidste i det øjeblik jeg mødte dig for første gang at det skulle være os for evigt. Og det blev det. Indtil du traf en beslutning der fik konsekvenser for os begge. De første mange uger spurgte jeg mig selv, hvordan. Hvordan kunne du gå fra mig på den måde?
Jeg indså først senere hen at jeg havde spurgt om det forkerte. Det var ikke hvordan, men hvorfor? Hvorfor var det at de skulle ske for os? Af alle andre, så hvorfor lige os? Os. Der havde vi problemet. Måske var det ikke meningen der skulle være et os.
Os er bare et midlertidigt stoppested på vejen mod lykken.

Med de ord siger jeg ikke at jeg ikke elsker dig. Tvært imod. Nu hvor jeg ikke har hørt fra dig efter mødet ved templet, er det vist på tide at sige stop. Jeg er kommet til det punkt hvor jeg ser verdenen med nye øjne. Skæbnen træk os fra hinanden, og måske vil den sætte os sammen længere fremme i livet. Men lige nu føler jeg, at jeg skal følge mit hjerte. Og mit hjerte tilhører lige nu ikke kun dig, men også min nygifte mand.

Jeg vil ikke sige farvel. For vi ses igen. Derfor bliver det et på gensyn fra nu af.

 


 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...