The secret of Adeline McKlenzie - One Direction. Pause

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 jan. 2014
  • Opdateret: 19 mar. 2014
  • Status: Igang
Adeline har altid haft en opgave i livet: At blive alfahun en dag. Nu er tiden ved at være inde, og snart skal hun møde sin udkårne, Akecheta, som er prins af Rafe-klanen. Men turen går langt fra som forventet. På vej hjem bliver de overfaldet, og Adeline bliver taget til fange af nogle mennesker. Hendes ”ophold” hos menneskerne viser sig at være det rene mareridt, og det gør det ikke bedre da en ung læge ved navn Harry skal lave forsøg med hende. Hun kan ikke fordrage ham lige fra starten af, men vil det ændre sig når hun en dag slipper fri, og er skyld i at Harry kommer ud for en ulykke. Og hvad er der sket hjemme i klanen mens hun har været væk? Hvordan har hendes forældre det efter overfaldet, og mere vigtig, er de stadig i live? Adelines liv bliver vendt fuldstændigt på hovedet, og hun bliver ledt ind i en ny verden af krig, kærlighed, tab og meget mere. (Drengene er ikke kendte)

7Likes
8Kommentarer
796Visninger
AA

2. strangers

Adelines synsvinkel:

"Vi ses!" Råbte jeg og vinkede, inden jeg gik ud til mine forældre, som stod sammen med nogle vagter og ventede. Jeg rettede lidt på kjolen og tog en dyb indånding. Selvom jeg glædede mig, så gik det hele lidt stærkt. Min tante havde fortalte at bryllupsdatoen allerede var planlagt, og jeg skulle flytte sammen med ham en måned inden.
  "Hvad er det for en kjole du har på!" Gispede min mor, inden hendes stemme ændrede sig til vred.
"Det er ikke den kjole jeg har valgt!" Skændte hun, men hun fægtede med armene som en sindssyg.
"Den kjole du valgte er grim! Jeg vil have den her på!" Vrissede jeg, og vi kom hurtigt op at skændtes. Hun var bare for meget! Jeg burde selv have lov til at vælge hvad jeg vil have på!
"Vi går ingen steder før du har skiftet!" Råbte min mor, mens hendes ulvetænder var kommet frem fra deres skjul.

"Fint med mig, men så tror jeg ikke at du skal regne med at brylluppet bliver til noget!" Råbte jeg endnu højere tilbage. Flere var stoppet op for at se hvad der forgik, og vagterne var blevet nød til at ændre form for at få dem væk.

"Stop så i 2!" Vi fik begge et chok da min far valgte at blande sig. Han plejede ikke at være den der blandede sig når vi skændtes.

"Adeline har lov til at tage den kjole på hun syntes, og nu går vi!" Hvæsede han med hævet stemme, og ingen af os sagde noget.
Jeg, fordi jeg ikke vidste hvad jeg skulle sige. Og min mor, fordi hun ikke turde sige ham imod.

   Vi gik i stilhed. Der var faldet en rigtig dårlig stemning pga. min mor. Hun skulle altid skabe dårlig stemning. Ærlig talt så fattede jeg ikke hvad min far så i hende. 
"Skat smil, du skal de sin udkårne lige om lidt." Sagde min far opmuntrende, og gav mig et puf i siden. Jeg smilte falsk, og kikkede over på min mor, som bare kikkede stift ud i luften. 
Hun glæder sig sikkert til jeg bliver gift, så hun skal slippe af med mig!  
Jeg sukkede højt, og kikkede mig over skulderen, hvor jeg så en skygge følge efter os.

"Far. Der er nogle der følger efter os!" Hviskede jeg, og vi stoppede alle op. Skyggerne blev ved med at sværme rundt om os, og lugten af fremmed var ikke til at tage fejl af. Mine tænder kom frem fra deres skjulested, og flere af vagterne havde allerede skiftet form.

"Hvad sker der?" Spurgte jeg lavt, men fik ikke noget svar. Lugten blev stærkere.

"Hvis der sker noget!" Hviskede min mor og kikkede på mig. "Så løb!"

 


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...