The secret of Adeline McKlenzie - One Direction. Pause

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 jan. 2014
  • Opdateret: 19 mar. 2014
  • Status: Igang
Adeline har altid haft en opgave i livet: At blive alfahun en dag. Nu er tiden ved at være inde, og snart skal hun møde sin udkårne, Akecheta, som er prins af Rafe-klanen. Men turen går langt fra som forventet. På vej hjem bliver de overfaldet, og Adeline bliver taget til fange af nogle mennesker. Hendes ”ophold” hos menneskerne viser sig at være det rene mareridt, og det gør det ikke bedre da en ung læge ved navn Harry skal lave forsøg med hende. Hun kan ikke fordrage ham lige fra starten af, men vil det ændre sig når hun en dag slipper fri, og er skyld i at Harry kommer ud for en ulykke. Og hvad er der sket hjemme i klanen mens hun har været væk? Hvordan har hendes forældre det efter overfaldet, og mere vigtig, er de stadig i live? Adelines liv bliver vendt fuldstændigt på hovedet, og hun bliver ledt ind i en ny verden af krig, kærlighed, tab og meget mere. (Drengene er ikke kendte)

7Likes
8Kommentarer
798Visninger
AA

1. Life as a werewolf

Adelines synsvinkel:
 

Mine øjne er rettet mod det lille kid, som står lidt længere henne. Dets mor er ude af syne, og hvis jeg skal nå det, skal det være snart.
Du er nødt til at gøre det!
Jeg får et chok og kikker mig tilbage. Akela står bag mig, med ørene lige op i luften. Hun ved jeg har svært ved det, det er forkert, det lille kid har ikke fortjent at dø.
Jeg snerrer af hende, inden jeg igen retter mit blik mod det lille dyr, som går stille rundt og græsser. Det har ingen idé om hvad fremtiden vil være for den.
Det er forkert på så mange måder!  Knurrer jeg af hende, og skal til at gå min vej, da hun løber op på siden af mig.
Du kan ikke komme hjem uden den, det ved du. Hun har ret. Som sædvanligt har hun det. Jeg snerrer så mine tænder bliver synlige. Denne tradition er latterlig. Jeg burde ikke skulle bestå alle de prøver, når jeg alligevel ikke skal bruge dem til noget fremover. 
  Jeg lukker mine øjne, og lader frygten tage overhånd i 5 sekunder. 1…2…3…4…5, og lukker så af. Jeg ligger ørene ned, og gør mig klar til det rigtige øjeblik. Mine øjne skimter hen over marken, men der er ingen andre i syne. Det er nu eller aldrig. Jeg bøjer mig ned, inden jeg begynder at løbe. Hele kroppen er fokuseret på kiddet, som flygter for sit liv. Jeg jager den ind i skoven, hvor træerne står i vejen for, og den derfor må sætte farten ned. Svingende går som en leg for mig, mens det lille dyr op til flere gange er ved at løbe ind i et træ. Det er nu. Og i et kaster jeg mig over det lille dyr, som skriger af smerte…

Jeg slæber det døde dyr efter mig, mens jeg begiver mig ind i landsbyen. Flere øjne lander på mig, og mange kommer med kommentarer som: ’Jeg vidste at du kunne klare det,’ og ’Du skal nok blive en stærk leder.’ Jeg ignorerer dem alle, og sætter i stedet farten op. Jo hurtigere jeg kan komme af med liget, jo bedre.
  Jeg drejer rundt om hjørnet til skolen, og lægger kiddet foran den store metal dør. Døde dyr er forbudte på skolen, og eftersom jeg skal være alfahun om ikke så længe, så skal jeg være et godt forbillede for de andre elever.
Jeg ligger mig ned på jorden, og lader alle mine tanker passerer. Det eneste jeg må tænke på er mig. Mig som menneske. Og mens jeg kæmper med det, kan jeg mærke mine knogler begynde at trække sig sammen. Et lavt skrig undslipper mine læber, inden jeg begynder at rulle rundt på jorden af smerte. Min pels trækker sig ind i huden, og knoglerne skifter form.
Et højere skrig undslipper mine læber, og hele min krop ryster. At skifte form til ulv er ikke svært, men at skifte tilbage igen er smertefuldt.
    ”Adeline. Dejligt at se dig.” Smiler min lære fru MaClaud, inden hun igen lader blikket rette sig mod bogen der ligger foran hende.
”Jeg har kiddet med.” Siger jeg stille, mens jeg går tættere på hende. Tanken om at jeg lige har slået et uskyldigt kid ihjel kvæler mig, og jeg har svært ved at holde min krop rolig.
”Lad mig se på det.” Mumler fru MaClaud, klapper bogen sammen, og begynder at gå ud. 
   ”Du bed det i halen ik os?” Spørger hun, mens hun undersøger kiddet. Jeg nikker, men kommer i tanke om at hun ikke kikker på mig, og mumler i stedet et ’ja.’
”Det ser rigtig fint ud.” Smiler hun, mens hun rejser sig op og retter blikket på mig.
”Det kan du godt være stolt af.” Jeg nikker stille, inden jeg går hen og samler kiddet op. Det skal væk, jeg kan ikke klare at se på det.
”Hils din far fra mig!” Hører jeg hende råbe efter mig mens jeg går, men jeg reagerer ikke på det. Det er hendes skyld at kiddet skulle dø, og hun skal ikke tro at jeg har noget til overs for hende.

                                                                ***
Jeg stod ude på badeværelset og var ved at gøre mig klar. Vi skulle mødes med Rafe-klanens kongepar om nogle timer, for jeg skulle møde min udkårne for første gang.
”Glæder du dig?” Havde min tjenestepige Abequa spurgt om mens jeg havde hjulpet hende med at lave mad. Abequa var den tjener jeg bedst kunne lide. Hun var kun nogle år ældre end mig, og vi var lidt som søskende der fortalte hinanden alt.
Hendes rigtige navn er faktisk ikke Abequa, men Alayziah. Jeg syntes hendes rigtige navn er meget smukkere, men mine forældre havde ret til at ændre hendes navn eftersom hun arbejder for os. Abequa betyder ’Opholder sig i hjemmet,’ og det syntes mine forældre der passede meget godt til en tjenestepige.  Alle ulvenavne har en betydning, mit navn betyder ’Ædel og rolig,’ hvilket jeg ikke har lyst til at skulle være.
    Jeg sætter mit hår op i en rodet knold, og kikker mig selv en sidste gang i spejlet, inden jeg går ind på mit værelse efter noget passende at tage på.
”Adeline er du her inde?” Råber min mor uden for døren, og jeg råber et kort ’ja’ tilbage, inden døren går op, og hun kommer ind.
”Hvad er det dog du har på!” Gisper hun hurtigt, inden hun løber over ind til sig selv. Kort efter kommer hun tilbage med en grim grøn kjole. Den ser ud til at være fra da mine forældre var børn, og jeg kaster op bare ved synet af den.
”Det der hopper jeg ikke i!” Vrisser jeg, mens jeg går over til mit skab, og roder det igennem efter noget andet at tage på.
”Jeg havde den på første gang jeg mødte din far, så jeg forlanger at du også tager den på!” Siger hun med en hård stemme, inden hun smider den over på sengen, og går sin vej.
Jeg skæver over til kjolen som ligger og griner af mig. Hvis jeg skal hoppe i den, skal hun tage derhen i undertøj! Så tror jeg hurtigt det bryllup vil blive aflyst!
Jeg vender blikket tilbage til skabet, hvor jeg hurtigt skimmer tøjet igennem, inden jeg finder en flot ærmeløs skind-kjole med bjørnepels rundt om halsen, og nede ved enden. Jeg tager også nogle træ smykker på, og mit armbånd lavet af ædelsten. Armbåndet passer ikke rigtig til det andet, men det er et gammelt kongeligt smykke, som beviser at jeg er prinsesse af klanen. Ikke fordi jeg tror nogen skulle være i tvivl, men det er en tradition at have den på, når vi skal noget.
    Da jeg er færdig, begiver jeg mig ned i salen hvor de andre står og venter. Min mor er heldigvis ikke til at få øje på, og det er jeg meget taknemlig for. Hvis hun kunne se at jeg ikke havde hendes kjole på lige nu, ville hun flippe fuldstændigt ud, og give mig stuerest til jeg skulle giftes!
”Skat, hvor er du blevet stor og smuk!” Hviner min moster, mens hun krammer livet ud af mig. Jeg vrider mig for at komme fri, og det lykkedes til sidst. Hun sætter mig ned, og studerer mig fra top til tå, hvilket gør mig ubehagelig tilpas. Jeg har aldrig været stolt af min krop, så at hun studerer den gør det ikke ligefrem bedre.
”Er du klar til at møde Akecheta?” Spørger hun efter lidt stilhed, og jeg nikker ivrigt. Jeg har ikke haft andet i tankerne de sidste par dage. Tænk at jeg endelig for lov til at møde ham! Mine forældre har fortalt at han er en stærk kriger, og at han vil kunne beskytte klanerne mod alt ondt der vil nærme sig os.
 Akecheta betyder ’fighter,’ og jeg kan allerede forstille mig hvordan han må være.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...